Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret i 1915. Men der var flere grupper i samfundet, der ikke kunne stemme. Uden for stemmeretten stod stadig fattige, umyndiggjorte, kriminelle, folk uden fast bopæl og fremmede uden dansk indfødsret.
Hvem havde ikke stemmeret i Danmark?
I folkemunde blev de, der efter disse kriterier ikke kunne få valgret, kaldt for "De syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Hvem havde ikke stemmeret i 1915?
Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret. Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.
Hvem måtte ikke stemme da grundloven blev indført?
Hvem måtte stemme da Danmark først fik demokrati? Med grundloven i 1849 blev Danmark formelt set et demokrati. I praksis var det dog kun mænd over 30 år med egen bolig, der havde stemmeret. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede måtte ikke stemme.
Hvornår blev Landstinget afskaffet?
Landstinget blev afskaffet efter endnu en folkeafstemning, som blev gennemført i 1953.
Skal kvinder have stemmeret?
Hvem kunne ikke stemme i 1849?
I 1849 gjaldt stemmeretten kun de »uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp«. Det svarede i 1849 til kun ca. 15 pct. af hele befolkningen.
Hvornår blev stemmeretten sat ned til 18 år?
Folkeafstemning om nedsættelsen af valgretsalderen fra 20 til 18 blev afholdt 19. september 1978. Valgdeltagelsen lå på 63,4 procent (uden Grønland og Færøerne). 34,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja, medens 29,3 procent stemte nej, hvormed valgretsalderen blev nedsat fra 20 til 18.
Hvornår blev de 7 F er afskaffet?
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er - YouTube. Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. De såkaldte 7 F'er blev ikke fundet værdige til stemmeret, da Grundloven blev vedtaget i 1849. Ved grundlovsændringen i 1915 fik bl.
Hvornår fik kvinder lov til at stemme?
Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg. Folketingsvalget 1918 blev afholdt den 22.
Hvordan fik Danmark sin grundlov?
20. marts enige om en række krav til den nye kong Frederik 7., og dagen efter imødekom kongen disse krav. Et af kravene var, at de nationalliberale skulle indgå i en ny regering, og således fik Danmark året efter, den 5. juni 1849, sin første frie forfatning: Grundloven.
Hvornår blev der indført demokrati i Danmark?
Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.
Hvem opfandt grundloven?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvad var årsagen til grundlovsændring i 1915?
Årsagen her vil var, at manden en række år tidligere én gang havde fået et mindre beløb i offentlig understøttelse. Derfor var det myndighedernes opfattelse, at der måtte gå endnu nogle år, før manden var værdig til at få tildelt dansk indfødsret.
Hvor mange gange er grundloven blevet ændret?
Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Den er kun ændret få gange siden 1849.
I hvilke lande har kvinder ingen rettigheder?
Afghanistan topper listen over verdens farligeste lande for kvinder. De følgende lande på listen er Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan, Indien og Somalia.
Er der ligestilling mellem kønnene i Danmark?
I Danmark er der formelt ligestilling mellem kønnene. Ligestilling tager udgangspunkt i, at kvinder og mænd er ligeværdige, hvilket betyder, at kvinder og mænd skal have samme rettigheder og muligheder.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvad blev ændret i 1866?
juli 1866. Den gennemsete Grundlov fra 1866 var en revision af Junigrundloven fra 1849. Revisionen indebar først og fremmest indførelsen af privilegeret valgret til Landstinget, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret.
Hvor stor en del af befolkningen fik stemmeret i 1849?
Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.
Hvordan blev demokratiet indført i Danmark?
Danmarks første skridt mod demokrati var i 1834, hvor de rådgivende stænderforsamlinger blev indført. Det var et sted, hvor repræsentanter for de forskellige grupper i samfundet kunne diskutere politik. De var uden direkte indflydelse, og kongen var stadig enevældig.
Hvornår fik tjenestefolk stemmeret i Danmark?
Indtil kvinder og tjenestefolk fik stemmeret ved kommunalvalg (1908) og til folketingsvalg (1915), var det kun 15 % af befolkningen, der kunne stemme: Ustraffede mænd over 30 år, der kunne forsørge sig selv og sin familie.
Hvornår blev man myndig som 21 årig?
Det samme gælder tronfølgeren. Bestemmelsen kan virke lidt underlig i dag, hvor alle er myndige, når de fylder 18 år. Men sådan var det ikke i 1953, da grundloven sidst blev ændret. Da blev almindelige mennesker først myndige, når de var fyldt 21 år.
Hvad er paragraf 29?
1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.