Parlamentet og Rådet vedtager lovgivning ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure. De fleste EU-love vedtages via den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet (som er direkte valgt) og Rådet (som består af ministre fra de 27 EU-lande) har lige meget at skulle have sagt.
Hvem kan vedtage love dvs forordninger og direktiver i EU?
EU's love kaldes for retsakter, og de bliver vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. De mest almindelige typer retsakter er forordninger, direktiver og afgørelser.
Hvem kommer med lovforslag i EU?
Kommissionen har som hovedregel eneret til at fremsætte lovforslag; man siger således at Kommissionen har 'initiativretten' i EUs beslutningsproces.
Hvem foreslår EU lovgivningen?
Kommissionen har ansvaret for at planlægge, forberede og foreslå ny europæisk lovgivning. Den kan gøre det på eget initiativ. De love, den foreslår, skal fremme EU's og borgernes interesser som helhed.
Hvem har initiativretten til lovgivning i EU også når det gælder klimalovgivning?
Kommissionen råder over initiativretten på lovgivningsområdet.
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
Hvem har initiativretten i EU?
Europa-Kommissionen har ansvaret for at planlægge, forberede og foreslå ny europæisk lovgivning. Dette kaldes "initiativretten". EU's love forsvarer EU's og borgernes interesser som helhed.
Hvor meget af vores lovgivning kommer fra EU?
En gennemgang af Tænketank Europa fra juni 2015 vurderer, at op imod 58 % af gældende ret i Danmark efter 2010 på den ene eller anden måde stammer fra EU. EU påvirker 14 % af al dansk lovgivning direkte, men dertil kommer 4678 forordninger, der som udgangspunkt har direkte virkning i Danmark.
Hvordan bliver en lov til i EU?
Parlamentet og Rådet vedtager lovgivning ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure. De fleste EU-love vedtages via den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet (som er direkte valgt) og Rådet (som består af ministre fra de 27 EU-lande) har lige meget at skulle have sagt.
Hvem er den udøvende magt i EU?
Kommissionen er EU's udøvende magt. Den foreslår ny lovgivning og kontrollerer, om medlemslandene overholder gældende love og regler. Europa-Kommissionen befinder sig i hjertet af det europæiske samarbejde.
Hvilke love har EU lavet?
EU's primære retsakter er direktiver og forordninger (niveau 1). Forordninger har direkte retsvirkning og implementeres derfor ikke i dansk lovgivning. Dette gælder uanset om der er tale om niveau 1 retsakter, delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.
Hvordan bliver et lovforslag til lov?
Lovforslag består af paragraffer og en forklarende tekst kaldet bemærkninger eller forarbejder. Lovforslag skal behandles 3 gange i Folketingssalen, før de kan vedtages. Når et lovforslag er vedtaget, bliver det til en lov, som alle i Danmark skal overholde.
Hvem kan fremsætte lovforslag?
Folketinget er den lovgivende magt
Folketinget og regeringen er de eneste, der kan fremsætte lovforslag, dvs. komme med forslag til nye love og lovændringer. Den lovgivende magt er Folketinget og regering, men det er kun Folketinget, der kan vedtage lovforslag.
Hvem stiller de fleste lovforslag i Danmark?
Regeringen fremsætter de fleste lovforslag
Ideer til nye love kommer primært fra regeringen, men kan også komme fra folketingsmedlemmerne, interesseorganisationer, erhvervslivet, foreninger m.v., sager i medierne, borgere, der henvender sig til et folketingsmedlem eller et parti med en sag.
Hvem vedtager direktiver?
Et direktiv gælder ikke direkte, og derfor skal Folketinget først vedtage en lov, eller ministeren skal udstede en bekendtgørelse. En EU-lov kaldes for en retsakt. De mest almindelige former for retsakter kaldes forordninger og direktiver. En forordning er en bindende retsakt, der gælder direkte i medlemslandene.
Kan Danmark undlade at følge en forordning fra EU?
Højesteret i Danmark har slået fast, at danske myndigheder ikke skal følge EU-retten, hvis den er i konflikt med grundloven. EU-Domstolen har dog på den anden side fastslået, at medlemslandenes nationale regler må stå under de fælles EU-regler, uanset om det er grundlov eller ej.
Hvad kaldes love der kommer fra EU?
EU's love kaldes for direktiver og forordninger, og dem skal medlemslandene rette sig efter.
Hvem har den lovgivende magt?
I Danmark er den lovgivende magt samlet i Folketinget og Kongen (Dronningen), mens den udøvende magt er hos Kongen, der formelt udpeger regeringen.
Hvor i Danmark ligger den udøvende magt?
Regeringen er den udøvende magt. Det er bestemt i grundloven, at magten skal deles i tre: den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene).
Hvem styre EU?
Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen
Indkalder til og leder møder i kommissærkollegiet. Leder Kommissionens arbejde med at føre EU's politikker ud i livet.
Hvordan træffer man beslutninger i EU?
Den vigtigste og mest anvendte måde at træffe beslutninger på i EU er gennem den almindelige lovgivningsprocedure, der bygger på, at både Europa-Parlamentet og Ministerrådet skal godkende lovforslaget, før det kan vedtages.
Hvad får Danmark ud af at være med i EU?
Danmark modtager også penge fra budgettet. Danmarks andel af de bidrag EU udbetaler til medlemslandene var 1,1% i 2019. EU's udbetalinger til Danmark er især landbrugsstøtte og støtte til forskning og udvikling. Indkomststøtte til danske landmænd udgjorde 54,8% af de penge Danmark modtog fra EU i 2019.
Hvorfor Europa-Parlamentet har en vigtig rolle i arbejdet med love i EU?
Udover de lovgivningsmæssige og økonomiske opgaver har Europa-Parlamentet en række kontrolbeføjelser, både over for egne institutioner og over for de 28 medlemslande. Europa-Parlamentet skal sørge for, at EU's regler bliver overholdt og brugt korrekt i medlemslandene og blandt EU-institutionerne.
Hvor mange danske love er der?
Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet.
På hvilke områder har EU størst indflydelse på lovgivning i Danmark?
Når man kigger på hvilke områder, der kvantitativt fylder mest på EU-plan, er der især områder som landbrug, miljø, forbrugerpolitik, industri, eksterne forbindelser (f. eks. handelsaftaler) og fiskeri. Det ligger godt i tråd med, hvad der kan siges at være EU's kerneområder.
Hvor mange danskere er ansat i EU?
Antallet af danskere ansat i EU er faldet fra 875 i 2009 til 704 i 2019. Samtidig regner man med, at der i de kommende år vil blive pensioneret 15-20 danskere ansat i EU-institutionerne årligt.