Som arbejdsgiver er det dit ansvar, at reglen overholdes. Det gælder, uanset om medarbejderen selv ønsker at arbejde meget eller selv planlægger sin arbejdstid.
Hvem fører kontrol med 48 timers reglen?
Har I aftalt at overskride 48 timers reglen, skal din arbejdsgiver lave tiltag, der sikrer dig og din sundhed. Det kunne fx være at tilbyde gratis helbredsundersøgelser hvert 2. år, lave en APV med fokus på arbejdstid oftere end hvert 3. år eller andre relevante tiltag.
Hvem fører tilsyn med 48 timers reglen?
Den 1. juli er reglerne om arbejdstid og reglerne om hvileperiode ændret, så de er i overensstemmelse med EU-domstolens praksis. Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for reglerne om arbejdstid, mens Arbejdstilsynet administrerer reglerne om hvileperiode og fridøgn.
Hvem skal registrere arbejdstid?
Som udgangspunkt skal alle medarbejdere registrere deres arbejdstid. Imidlertid er medarbejdere, der karakteriseres som såkaldte "selvtilrettelæggere", og som har indgået en aftale med deres arbejdsgiver om at være undtagede fra hvile- og arbejdstidsreglerne, ikke forpligtede til at registrere deres arbejdstid.
Hvad sker der, hvis man ikke overholder 48 timers reglen?
Reglen indebærer, at den gennemsnitlige ugentlige (7 dage) arbejdstid - inden for en periode af 4 sammenhængende kalendermåneder - ikke må overstige 48 timer. Heller ikke selv om nogle af timerne måske teknisk er overarbejde. Overskrides de 48 timer kan den ansatte kræve en godtgørelse på 25.000 kr.
'48 timer i et sommerhus' dating 101 | Date min værste side | DR3
Hvem er fritaget for tidsregistrering?
Hvem er undtaget fra loven om tidsregistrering? Medlemmer af ledelsen og personer, hvis arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra kravet om tidsregistrering. Dette gælder også ansatte, der har fuld kontrol over deres arbejdstid, såsom dem med fleksible arbejdstider uden faste timer.
Hvornår blev arbejdstiden nedsat fra 48 timer?
Først i 1958 kom arbejdstiden under 48 timer om ugen, og først i 1966 opnåede fagbevægelsen de 44 timer efter gradvise nedsættelser af arbejdstiden. 37 timer ingen naturlov.
Hvem har pligt til at registrere arbejdstiden ifølge arbejdstidsreglerne?
Som arbejdsgiver skal du have et system til registrering af arbejdstiden, som er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Det er et krav til systemet, at: den daglige arbejdstid bliver registreret for hver enkelt medarbejder. medarbejderne har mulighed for at tilgå deres egne tidsregistreringer.
Hvem bestemmer arbejdstiden?
Arbejdstiden, pauser og søgne- helligdage. Den ugentlige arbejdstid er normalt på 37 timer og er fastsat af overenskomsten. I Danmark har vi ikke en lov, der bestemmer din ugentlige arbejdstid på jobbet. Det afhænger af din overenskomst.
Hvem kontrollerer tidsregistreringen?
Du skal have adgang til dine egen tidsregistrering, så du kan kontrollere den. Det vil altid være en god idé at gå i dialog med din nærmeste leder, hvis du over en periode arbejder langt mere, end du bør. Det er jo netop den beskyttelse, der ligger i kravet om tidsregistrering.
Er ledere omfattet af 48 timers reglen?
Alle har ret til pauser og hviletid
Hviletidsbestemmelserne handler om, at alle ansatte, også ledere, har ret til daglig hviletid, et ugentligt fridøgn og ikke skal arbejde udover en fastsat maksimal arbejdstid. Den maksimale arbejdstid er som udgangspunkt 48 timer om ugen set over en periode på fire måneder.
Er lov om tidsregistrering vedtaget?
Baggrund for lovændringen
Den 23. januar 2024 blev et nyt lovforslag om obligatorisk tidsregistrering vedtaget i Danmark (Arbejdstidsloven), som følge af en EU-domstols afgørelse fra 2019. Den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1.
Hvornår træder 48 timers reglen i kraft?
Forstå EU's arbejdstidsdirektiv: 11 timers reglen og 48 timers reglen. 1. juli 2024 trådte arbejdstidsdirektivet fra EU i kraft for alle danske virksomheder.
Hvem er ikke omfattet af tidsregistrering?
Visse højtlønnede ledere samt personer, som udfører arbejde af sådan en karakter, at deres arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra tidsregistreringskravet. Dette gælder også, hvis ansatte har fuld autonomi over deres arbejdstid, såsom fleksible arbejdstider uden faste timer.
Hvad er et fridøgn?
Hviletid og fridøgn
Alle medarbejdere i Danmark er underlagt reglerne om daglig og ugentlig hviletid. Reglerne er også kendt som 11-timers reglen og reglen om det ugentlige fridøgn. 11-timers reglen betyder, at man som medarbejder har krav på 11 timers sammenhængende hvil inden for en periode på 24 timer.
Hvor mange timer skal der gå før man må arbejde igen?
2. 11 timers hvileperiode. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra arbejdstiden beregnes, skal der gives 11 sammenhængende timers hvil, når man regner 24 timer tilbage.
Kan arbejdsgiver ændre arbejdstid?
Som udgangspunkt har din arbejdsgiver ret til at ændre og tilrettelægge arbejdet, hvis det bliver nødvendigt. Hvis det er væsentlige ændringer i forhold til ansættelsesvilkår, har du mulighed for at sige nej. Derfor skal der altid varsles ved væsentlige ændringer.
Kan arbejdsgiver bestemme over fritiden?
Når du holder ferie, er reglerne klare: Din arbejdsgiver må kun kontakte dig i helt særlige tilfælde. Men situationen er anderledes, når du har fri – hvad enten det er efter arbejdstid eller på en fridag. Du kan se her, hvad der gælder, hvis din chef kontakter dig i ferien.
Hvem skal tidsregistrere?
Det korte svar er, at det skal alle virksomheder. Uanset selskabsform, størrelse eller antal ansatte skal alle danske virksomheder den 1. juli 2024 indføre et tidsregistreringssystem.
Hvorfor skal arbejdstid registreres?
Hvis arbejdsgiver har stillet et sådant system til rådighed, er det medarbejderens pligt at udføre tidsregistreringen. På den måde kan arbejdsgiver holde tilsyn med, at medarbejderen ikke overstiger den maksimale arbejdstid og får den nødvendige hviletid.
Hvem er undtaget 48 timers reglen?
Den nye lov indeholder en undtagelse til 48-timersreglen, der gælder for de medarbejdere, der udfører samfundskritiske funktioner og er omfattet af en overenskomstbestemmelse eller lokalaftale om rådighedsvagter.
Hvornår skal arbejdsgiver varsle overarbejde?
Varsling af overarbejde skal som hovedregel ske senest dagen før. Hvis du bliver kaldt på arbejde uden varsel, kan du have krav på 100 % overarbejdstillæg.
Hvordan beregner man 48-timers reglen?
48-timers reglen siger, at medarbejderen højst må arbejde 48 timer over en syv dages periode i gennemsnit set over en periode på fire måneder – inklusiv overarbejde. Perioder med betalt ferie og perioder med sygefravær medtages ikke i beregningen af gennemsnittet.
Hvornår stoppede man med at arbejde om lørdagen?
Kravet var 44 timer om ugen, men først 10 år senere, i 1966, opnåede fagbevægelsen de 44 timer. Undervejs var arbejdstiden blevet gradvist nedsat. Siden holdt man op med at arbejde om lørdagen, ligesom børnene siden 1970 ikke har skullet gå i skole om lørdagen.
Hvornår blev 48-timers reglen indført?
48-timers reglen er vedtaget i et ar- bejdstidsdirektiv af EU i 2003, for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed.