Før 1915 var en persons valg- og stemmeret altså ensbetydende med, at vedkommende var mand, over 30 år samt havde en vis indkomst og ejendom. Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret.
Hvor mange kunne stemme før 1915?
af befolkningen havde nu stemmeret ved valget i 1918, hvor antallet af stemmeberettigede før grundlovsændringen i 1915 kun var på ca. 18 pct. af den samlede befolkning.
Hvem havde stemmeret frem til 1915?
Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret: Vælgeren måtte ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen husstand, dvs. at tyende ikke havde stemmeret.
Hvornår fik kvinder stemmeret i USA?
I 1896 gav Idaho som den første stat kvinderne stemmeret. I 1920 vedtog USA kongres så det 19. forfatningstillæg, der gav kvinder stemmeret generelt.
Hvornår fik kvinder lov til at stemme?
Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg. Folketingsvalget 1918 blev afholdt den 22.
Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er
I hvilke lande har kvinder ingen rettigheder?
Afghanistan topper listen over verdens farligeste lande for kvinder. De følgende lande på listen er Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan, Indien og Somalia.
Hvem startede kvinders rettigheder?
I 1871 tog Mathilde Bajer initiativ til at stifte foreningen Dansk Kvindesamfund, hvis formål var at kæmpe for kvinders ligestilling både i familien og i samfundet. I første omgang arbejdede foreningen på at skaffe kvinder ret til uddannelse.
Hvad var kvindens rolle i 1800 tallet?
Piger fik ingen uddannelse, men skulle i stedet lære at brodere eller holde styr på alt derhjemme. Målet for borgerskabets kvinder var at blive godt gift med en mand fra en god (rig) familie. Historiebøgerne har aldrig rigtig handlet om kvinderne, som havde helt andre og dårligere vilkår end mændene.
Hvad var årsagen til grundlovsændring i 1915?
Årsagen her vil var, at manden en række år tidligere én gang havde fået et mindre beløb i offentlig understøttelse. Derfor var det myndighedernes opfattelse, at der måtte gå endnu nogle år, før manden var værdig til at få tildelt dansk indfødsret.
Hvad blev ændret i 1915?
De, der ikke kunne stemme, blev kaldt de fem f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Ved grundlovsændringen i 1915 fik de to af f'erne stemmeret. Det var kvinder og folkehold (tjenestefolk), og måske derfor huskes ændringen i 1915 af mange mest for kvinders valgret.
Hvornår blev der indført demokrati i Danmark?
Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.
Hvor mange procent af befolkningen kunne stemme i 1849?
I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret. Der var 280.035 mænd over 30 år, hvoraf de 204.240 havde stemmeret. Det vil sige at 27,1 % af mændene som opfyldte alderskravet, var udelukkede af andre årsager.
Hvornår blev Landstinget afskaffet?
Landstinget blev afskaffet efter endnu en folkeafstemning, som blev gennemført i 1953.
Hvad er de 7 F er?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvornår startede kønsdebatten?
I 1960'erne og 1970'erne begyndte kvindernes rolle i samfundet at ændre sig. Flere kvinder fik arbejde, og man snakkede om ligestilling og ligeløn. Desuden var perioden præget af, at kvinder tog magten over egen krop og seksualitet.
Hvornår kom kvinder på arbejdsmarkedet i USA?
Kvindebevægelsens første organiseringer kom i USA i 1840'erne, Storbritannien 1850'erne, Tyskland og Rusland 1860'erne, Frankrig 1870'erne og i 1900-tallets første årtier i en lang række andre lande uden for Europa og USA, bl. a. Indien og Kina. I Norden opstod de første kvindesagsforeninger i 1870-80'erne.
Hvordan startede kvindekampen?
Historisk. Den danske kvindebevægelse opstod i 1871 med oprettelsen af Dansk Kvindesamfund, men bygger i øvrigt på de lighedstanker, der opstod som følge af den franske revolution i 1789. Det første store slag for kvindebevægelsen stod med indførelsen af kvindernes valgret, som blev indført i Danmark i 1915.
Hvad må kvinder ikke i Saudi-Arabien?
Saudi-Arabien forbyder blandt andet kvinder at køre bil, og alle kvinder har en mandlig værge, der godkender alle væsentlige beslutninger. Landet er nu et af 45 medlemslande i kommissionen, der skal ”promovere kvinderettigheder og forme globale standarder for lighed mellem kønnene”.
Hvorfor blev Dansk Kvindesamfund oprettet?
I 1871 tog Mathilde Bajer initiativ til at stifte foreningen Dansk Kvindesamfund, hvis formål var at kæmpe for kvinders ligestilling både i familien og i samfundet. I første omgang arbejdede foreningen på at skaffe kvinder ret til uddannelse.
Er der forskel på mænd og kvinders løn i Danmark?
Forskellige lønforskelle
Bruttolønforskellen på mænds og kvinders løn generelt er ifølge Danmarks Statistik 12,3 procent (2021). Bruttolønforskellen viser forskellen uden at skelne mellem forskellige jobs og uddannelser. Den har været faldende de seneste år. I 2011 var det på 15,2 procent.
Hvor er der mest ligestilling i verden?
Det er langt fra vores geografiske nabolande Island, Finland, Norge og Sverige, der alle ligger i top fem over lande med mest ligestilling mellem kønnene.
Hvilket land er der flest kvinder i?
Letland, Litauen, Armenien, Hviderusland, Rusland, Ukraine og Estland er blandt de lande, der har den største kvindelige befolkning. I selvsamme lande er der også meget stor forskel på mænd og kvinders forventede levealder.
Hvilke lande må kvinder ikke gå i skole?
Afghanistan er nu det eneste land i verden, hvor piger ikke må gå i skole. I de større byer er der dannet såkaldte “undergrundsskoler”, hvor underviserne er ældre kvinder.
Hvornår fik Danmark sin første kvindelige statsminister?
Danmarks første kvindelige minister
I 1903 blev Nina Bang indvalgt i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Fra 1913-17 sad hun i Borgerrepræsentationen i København. I 1918 blev hun valgt til Landstinget, og da Socialdemokratiet dannede regering i april 1924, blev hun undervisningsminister.