Ministeriets fornemste opgave blev at etablere rammerne for en demokratisk stat og sørge for udarbejdelsen af ny forfatning. Det blev D.G. Monrad (1811-1877), der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast.
Hvem har skrevet Grundloven?
juni 1849 underskrev Frederik 7. loven og gjorde Danmark til et demokrati. Statuen på Christiansborg Slotsplads forestiller Frederik 7. til hest ‒ kongen, der afgav sin enevældige magt og underskrev Danmarks første grundlov.
Hvorfor fik vi en grundlov i 1849?
Kongen afgav magt
Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik den 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.
Hvem fik ifølge Grundloven stemmeret?
Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.
Hvor er den originale grundlov?
Også det eneste originaleksemplar af grundloven fra 1866 er blevet fjernet fra Folketingets synlige montre for fremover at blive opbevaret under lås og slå i Rigsarkivet.
Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849
Hvem lavede den danske grundlov?
Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.
Hvordan startede grundloven?
20. marts enige om en række krav til den nye kong Frederik 7., og dagen efter imødekom kongen disse krav. Et af kravene var, at de nationalliberale skulle indgå i en ny regering, og således fik Danmark året efter, den 5. juni 1849, sin første frie forfatning: Grundloven.
Hvornår fik vi den første grundlov?
Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i hovedtræk går lovteksten tilbage til den første grundlov fra 1849. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men disse er nu samlet i 89 paragraffer.
Hvem ændrede grundloven?
En ændring af grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning.
Hvem kan ændre grundloven?
Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen.
Hvem opfandt demokrati i Danmark?
Indførelsen af folkestyre
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) Danmarks første grundlov. Siden Den Franske Revolution i 1789 havde Europa været præget af demokratiske og nationalpolitiske strømninger, og Danmark var ingen undtagelse.
Hvornår fik mænd stemmeret i Danmark?
juni 1849. Herefter blev Rigsdagens Folketing og Landsting oprettet til at varetage lovgivningen. Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Hvordan blev enevælden afskaffet i Danmark?
Enevælden var under afvikling fra år 1847/1848, men som styreform i Danmark afskaffes den først formelt med Junigrundloven 5. juni 1849. Ifølge grundlovens § 2 blev enevælden erstattet med en indskrænket-monarkisk styreform, også kendt som et konstitutionelt monarki, hvor regentens rolle er fastlagt i grundloven.
Hvem fik ikke stemmeret med Grundloven i 1849 og hvorfor?
· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.
Hvor meget magt har kongehuset?
Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes blandt andet ved at efterkomme indbydelser til åbninger, jubilæer med videre. Også åbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse.
Hvornår blev grundloven ændret dronning?
Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.
Hvorfor blev grundloven ændret i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Hvor stor magt har dronningen i dag?
SVAR. Dronningen har ingen magt over for regeringen og Folketinget, selv om det måske umiddelbart kan se sådan ud efter grundloven. Men læg mærke til grundlovens § 14, hvor dronningen "udnævner og afskediger" ministrene.
Hvem har skrevet grundloven 1953?
Den gældende grundlov stammer fra 1953, hvor den blev stadfæstet af Frederik 9. den 5. juni (grundlovsdag) og trådte i kraft samme dag. Den gældende grundlov svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske grundlov (Junigrundloven), der blev stadfæstet af Frederik 7.
Hvad betyder paragraf 77?
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.
Hvilken ny grundlov fik Danmark i 1915?
I 1915 sikrede en grundlovsændring den lige og almindelige valgret. Det indebar tre vigtige ændringer: For det første blev valgretten udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret.
Hvad havde Danmark før enevælden?
I perioden indtil 1660 havde landets styreform været adelsvældet eller dyarkiet, hvor den øverste magt var delt mellem konge og adel. Under adelsvældet var bestemmelserne om magtfordelingen nedfældet i den håndfæstning, hver konge måtte underskrive ved regeringstiltrædelsen.
Er der stadig lande med enevælde?
Under enevælden er Danmark en helstat, som udover Danmark også omfatter Norge, Grønland, Island, Færøerne og Slesvig-Holsten.
Hvem bestemte før enevælden?
Før enevælden havde kongen delt magt, ansvar og forvaltning med rigsrådet og derigennem adelen som stand. Efter enevældens indførelse var magten og opgaverne alene kongens. Det var dog ikke menneskeligt muligt at regere enevældigt i den forstand, at den enkelte konge selv udførte alle opgaver.