Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient, jf. § 1.
Hvem skal journalføre?
Journalen er et arbejdsredskab for autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner. Du skal føre journal, hvis du udfører sundhedsfaglige opgaver som en del af dit arbejde. Når du fører patientjournalen, skal du skrive det, der er nødvendigt for god pleje og behandling.
Hvad skal Journalføres?
Journalføringen, herunder anvendte forkortelser, skal være forståelig for andre autoriserede sundhedspersoner og øvrige personer, der deltager i behandling af patienten. § 11. Patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling.
Hvorfor skriver man journal?
Hvorfor skal jeg føre journal? Journalen er først og fremmest et arbejdsredskab til dokumentation af den fysioterapeutiske behandling. Journalføringen er til for patientsikkerheden. Patientjournalen skal derfor alene indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling.
Hvad betyder Journalføringspligt hvilken lov er det beskrevet i?
Journalføringspligt. Journalføringsbekendtgørelsen supplerer Autorisationsloven og tilføjer, at alle autoriserede sundhedspersoner har journalføringspligt og -ansvar. Det gælder både journalføring i forhold til behandling af egne borgere og de borgere, hvor behandlingen udføres af en medhjælp.
Record keeping 101
Hvem har adgang til min journal?
Kun den læge, sygeplejerske eller lægesekretær, der er involveret i din behandling, kan få lovlig adgang til dine sundhedsdata.
Hvordan får jeg aktindsigt i min journal?
Se din log på sundhed.dk
Her kan du få indsigt i, hvem der har set dine personlige oplysninger på sundhed.dk, hvilke oplysninger de har set og hvornår. Vær opmærksom på, at ikke alle sygehuse endnu har gjort disse oplysninger tilgængelige.
Kan man få slettet noget i sin journal?
Ret til at få slettet oplysninger (retten til sletning)
Du skal som udgangspunkt kontakte det behandlingssted, som har noteret oplysningerne, og som vil vurdere, om oplysningerne kan rettes eller slettes. Når behandlingsstedet har ændret oplysningerne, vil de ændrede data blive vist i Sundhedsdatastyrelsens registre.
Kan man læse sin journal?
Du kan altid læse dele af din journal fx på minsundhedsplatform.dk og på sundhed.dk. Men hvis du ønsker at se hele din journal, kræver det, at du søger om aktindsigt i din journal.
Kan jeg se min journal fra egen læge?
I sundhedsjournalen kan du se sundhedsdata, som sundhedsvæsenet har registreret om dig. Se blandt andet din journal fra sygehuset, dine prøvesvar, dine henvisninger, dit medicinkort og en oversigt over, hvornår du har besøgt din læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl.
Hvad står der i autorisationsloven?
Autorisationslovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for patienter.
Hvad skal dokumenteres i patientjournal?
Journalen
Ved en patientjournal forstås notater og andet materiale, som oplyser om patientens sygehistorie, tilstand, planlagte og udførte pleje og behandling, herunder hvilken information, der er givet og hvad patienten har tilkendegivet på den baggrund.
Hvordan laver man en journal?
- Angive resultater fra øvelsen (billeder taget under forsøget er altid godtJ)
- Behandle resultater fra øvelsen. Hvis det indebærer beregninger er det vigtigt at du angiver tydeligt, hvad det er du beregner. ...
- Forklare og diskutere dine resultater – kom gerne med en kort konklusion til slut.
Hvordan skal patientjournalen opbevares og hvor længe?
Opbevaringsperioden for læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, tandplejere, kiropraktorer, jordemødre og kliniske diætisters patientjournaler er mindst 10 år regnet fra den seneste optegnelse i patientjournalen. Hvorimod alle andre autoriserede sundhedspersoner skal opbevare deres patientjournaler i mindst 5 år.
Hvad hører ind under sundhedsloven?
Sundhedsloven regulerer, hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. Mens regionerne har ansvaret for behandling på sygehusene, har kommunerne ansvaret for store dele af den øvrige sundhedsindsats, eksempelvis genoptræning.
Hvilke krav er der til sygeplejerskers journalføring?
- den planlagte og udførte pleje og behandling.
- beskrivelser af patientens generelle tilstand og reaktion på plejen og behandlingen.
- stamoplysninger, fx bopæl, pårørende, personlige forhold, allergier.
- tidspunkt for plejen og behandlingen.
Hvordan ser man hvem der har kigget i ens journal?
- Gå til minsundhedsplatform.dk og log ind med NemID/MitId.
- Klik på "Din Menu" i øverste venstre hjørne.
- Klik på "Log over journalopslag"
- Klik på "Sundhedspersonale" - her kan du se, hvem der har slået op i din journal.
Hvad har min læge skrevet i min journal?
Min sundhedsjournal er et overblik over de seneste oplysninger registreret om dine behandlinger, din medicin, dine lægemiddelallergier og meget mere.
Kan man se sin journal fra øjenlæge?
Du har krav på at få aktindsigt i din journal. Få den udskrevet hos øjenlægen eller sendt til din e-Boks.
Hvor kan jeg se mine psykiske diagnoser?
Sundhed.dk. I Sundhedsjournalen på sundhed.dk kan du se undersøgelsessvar og sundhedsdata fra alle landets hospitaler, praktiserende læger og andre behandlere.
Kan man genskabe slettede noter?
Gendan slettede noter
Når du har slettet en note, har du syv dage til at gendanne den. på din Android-telefon eller -tablet. Klik eller tryk på en note for at åbne den. Gendan.
Kan man genskabe slettede fotos?
Gendan billeder og videoer
Hvis du har slettet et element og vil have det tilbage, skal du kigge i din papirkurv for at se, om det er der. på din Android-telefon eller -tablet. Tryk og hold nede på det billede eller den video, du vil gendanne. Tryk på Gendan forneden.
Kan pårørende få aktindsigt?
Hvis en patient ikke er i stand til at varetage sine egne interesser, kan en værge eller nærmeste pårørende få aktindsigt. Når det gælder børn eller unge under 18 år, vil den eller de som har forældremyndigheden normalt have ret til aktindsigt.
Hvem har ret til aktindsigt?
Alle har ret til at søge om aktindsigt uanset statsborgerskab, bopæl og som udgangspunkt også alder og mental tilstand. Der er heller ingen krav om, at du skal begrunde din anmodning om aktindsigt, og du behøver ikke selv at være involveret i sagen. Som part i sagen vil du dog ofte kunne få flere oplysninger.
Hvornår har man ikke ret til aktindsigt?
Offentlighedsloven giver dig blandt andet ikke ret til at søge om aktindsigt i: Sager om ansættelse og forfremmelse samt ansættelsesforhold i det offentlige, dog med undtagelse af oplysninger om navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønforhold og tjenesterejser.