Ministeriets fornemste opgave blev at etablere rammerne for en demokratisk stat og sørge for udarbejdelsen af ny forfatning. Det blev D.G. Monrad (1811-1877), der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast.
Hvem lavede den første grundlov?
Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.
Hvornår kom den første grundlovsdag?
Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.
Hvem har skrevet grundloven 1953?
Den gældende grundlov stammer fra 1953, hvor den blev stadfæstet af Frederik 9. den 5. juni (grundlovsdag) og trådte i kraft samme dag. Den gældende grundlov svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske grundlov (Junigrundloven), der blev stadfæstet af Frederik 7.
Hvem havde stemmeret i den første grundlov fra 1849?
Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret, f.eks. havde tyende og modtagere af fattighjælp ikke stemmeret.
Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849
Hvordan startede grundloven?
20. marts enige om en række krav til den nye kong Frederik 7., og dagen efter imødekom kongen disse krav. Et af kravene var, at de nationalliberale skulle indgå i en ny regering, og således fik Danmark året efter, den 5. juni 1849, sin første frie forfatning: Grundloven.
Hvorfor fik Danmark en grundlov i 1849?
Kongen afgav magt
Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.
Hvor mange grundlove er der i Danmark?
Grundloven er blevet ændret 4 gange, siden den første grundlov blev underskrevet i 1849. Ved grundlovens underskrivelse fik kun ca. 15 pct. af befolkningen stemmeret, og knap halvdelen benyttede deres stemmeret.
Hvorfor blev grundloven ændret i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Hvem fik ikke stemmeret med grundloven i 1849 og hvorfor?
· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.
Hvor er den originale grundlov?
Også det eneste originaleksemplar af grundloven fra 1866 er blevet fjernet fra Folketingets synlige montre for fremover at blive opbevaret under lås og slå i Rigsarkivet.
Hvem kan ændre grundloven?
Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen. Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen.
Hvorfor er første maj en helligdag?
De fastslog i 1886, at 1. maj skulle være dagen, hvor alt arbejde skulle standses. På denne dag forlod 200.000 arbejdere deres arbejde og krævede otte-timers-arbejdsdag.
Hvornår blev grundloven skrevet?
Min grundlov
Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i hovedtræk går lovteksten tilbage til den første grundlov fra 1849. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men disse er nu samlet i 89 paragraffer.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.
Hvorfor er magten delt i tre?
Formålet med at dele magten i tre var at undgå, at en person kan misbruge den position, som magthaveren har. Med en tredeling af magten har man de bedste chancer for at sikre demokrati samt retfærdighed for den enkelte borger.
Hvor mange gange er grundloven blevet ændret?
Her skal et flertal stemme ja til den nye grundlov, men kun hvis flertallet udgør mindst 40 % af alle stemmeberettigede bliver den ændrede grundlov endeligt vedtaget. Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er den blevet ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953.
Hvad skete der med grundloven i 1953?
Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.
Hvor mange gange er tronfølgeloven blevet ændret i Danmark?
I Danmark har vi en lov, der fortæller os, hvordan tronfølgen skal foregå i Danmark. Det står der nemlig i Grundloven. Loven hedder 'Tronfølgeloven', og den blev sidst ændret i år 2009, før Prins Christian blev født.
Hvad siger grundloven om kongen?
Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. Kommentar: Regenten har en ganske særlig retsstilling; kan ikke drages til ansvar.
Hvem kunne stemme da grundloven blev indført?
Set med samtidens øjne var 1849-grundloven ret fri og lempelig i forhold til, hvem der kunne stemme. Det var dog alligevel kun en meget begrænset del af befolkningen, der fik lov til at stemme. Valgretsalderen var 30 år og herudover talte man om de 7 F'er, som ikke fik valgret i 1849: Fruentimmere: Kvinder.
Hvilken styreform fik Danmark med grundloven?
Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.
Hvem skrev den danske grundlov?
Det blev D.G. Monrad (1811-1877), der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast. Dette blev efterfølgende redigeret af Orla Lehmann (1810-1870), inden det blev behandlet og vedtaget af den grundlovgivende forsamling den 25.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Hvem måtte stemme da Danmark først fik demokrati?
Med grundloven i 1849 blev Danmark formelt set et demokrati. I praksis var det dog kun mænd over 30 år med egen bolig, der havde stemmeret. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede måtte ikke stemme.