Pigehjemmet på Sprogø fungerede som anstalt for "seksuelt løsagtige og moralsk defekte" kvinder. Kvinderne blev isoleret fra det omgivende samfund. Det var helt i tråd med samtidens socialhygiejniske forestillinger om at forhindre udbredelse af dårligt arvemateriale.
Hvorfor kom pigerne på Sprogø?
Da kvinderne, der var anbragt på Sprogø, generelt blev anset for at være uhelbredelige, var det hovedfunktionen for anstalten på Sprogø, at den først og fremmest skulle virke afskrækkende på det omgivende samfund.
Hvor mange kvinder var der på Sprogø?
I alt har ca. 500 piger i perioden fra 1923 til 1961 haft den skæbne at være blevet anbragt på Sprogø.
Kan man se pigehjemmet på Sprogø?
Sprogø er fredet og der er ikke adgang til øen og pigehjemmet.
Hvad skete der med kvinderne fra Sprogø?
I Danmark anbragte man over en årrække 500 kvinder på Sprogø, fordi man vurderede, at de var ”letfærdige, løsagtige og/eller åndssvage”. Den første kvinde blev anbragt i 1923, den sidste flyttede fra Sprogø i 1961, og siden har de fleste af os glemt, at Sprogø engang var andet end en ø i Storebælt.
Journal 5305: Karoline blev anbragt på pigehjemmet på Sprogø
Hvem var overlæge på Sprogø?
Overlæge Christian Keller oprettede i 1911 den første danske ø-anstalt på Livø i Limfjorden. Anstalten var beregnet til anti-sociale og kriminelle åndssvage mænd. I 1923 blev en lignende anstalt oprettet på Sprogø.
Hvorfor må man ikke være på Sprogø?
Øer har en afskrækkende effekt, man er omgivet af vand og kan ikke undslippe, og det var netop formålet, da man tvangsanbragte "kriminelle eller moralsk åndssvage" mænd og kvinder på henholdsvis Livø og Sprogø.
Hvor mange blev steriliseret på Sprogø?
Af de 160 kvinder, som overlæge Wildenskovs optegnelser dækker, blev de 86 steriliseret. I 1929 fik Danmark den første lov, der gav adgang til sterilisation af åndssvage og handicappede, der var anbragt under forsorg. Der var tale om frivillig sterilisation, men der var ikke krav om skriftligt samtykke fra patienten.
Hvor gamle var kvinderne på Sprogø?
I alt ca. 500 piger var i tidens løb anbragt der, og i gennemsnit var de anbragt i 7 år. Kvinderne havde som sådan ikke nogen diagnose, men de blev betegnet som piger, der var 'syge på moralen'. Det betød, at de som regel havde en løssluppen og uacceptabel seksualitet efter tidens normer.
Hvor mange kvinder blev Tvangssteriliseret?
På kvindeanstalten blev omkring 500 kvinder anbragt i perioden 1923 til 1961. Kvinderne blev anbragt her, hvis de blev anset som svagt begavede eller ”defekte, uregerlige eller havde løssluppen moral”. Det som man også kaldte ”moralsk åndssvag”.
Hvor mange kvinder blev Tvangssteriliseret på Sprogø?
I årene mellem 1923 til 1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på kvindeanstalten på Sprogø. Fælles for dem var, at de var stemplet som kriminelle, opsætsige, moralsk åndsvage eller seksuelt løsslupne. For mange var en tvangssterilisering det eneste valg, hvis de ville væk fra øen og ud i friheden igen.
Hvem ejer Sprogø?
I dag er det A/S Storebælt, der ejer Sprogø, men både øen og kvindehjemmet er fredet.
Hvem blev sendt til Livø?
Mænd med en intelligenskvote under 75 som lavede småkriminalitet, var arbejdssky eller seksuel aktiv blev derfor anbragt på ø-anstalten Livø. I 1911 havde "Den Kellerske Anstalt" overtaget øen Livø og etableret et sted, hvor åndssvage og kriminelle mænd blev holdt fanget.
Hvornår blev Livø lukket?
Da staten overtog De Kellerske Anstalter i 1959, havde holdningen til udviklingshæmmede ændret sig, og man mente, at samfundet skulle give plads til disse, så anstalten på Livø blev derfor lukket i 1961. Gennem de 50 år, anstalten eksisterede, nåede 700 mænd at blive interneret på Livø.
Hvad bliver Sprogø brugt til i dag?
Sprogø er i dag ubeboet, men der er begrænset adgang til øen for turister på guidede ture, som bliver arrangeret af Korsør Turistbureau og Nyborg Turistbureau.
Er Journal 64 optaget på Sprogø?
Sprogø ved Storebæltsbroen har en absolut nøglerolle i JOURNAL 64. En central del af filmens handling foregår på det historiske (og berygtede) pigehjem på Sprogø, og det er lykkes at placere en del af filmens optagelser on location på Sprogø takket være et tæt samarbejde med FilmFyn og Sund & Bælt.
Hvad er et pigehjem?
De lever alene på gaden eller med familiemedlemmer, hvor vold eller misbrug er en del af hverdagen, hvorfor de ikke har nogen til at passe på eller bekymre sig om dem. De har ingen, der sørger for, at de kommer til lægen, i skole eller får mad i maven.
Kan man stoppe på Sprogø?
Har du nogensinde været på vej over Storebæltsbroen og følt dig fristet til at tage et stop på øen i midten? Det er der rigtig mange, der har. Hvert år kan Nyborg Kommune tilbyde 25 busture til Sprogø. Man må nemlig ikke selv køre ned på øen, så derfor foregår visitter igennem guidede ture.
Kan man tage til Sprogø?
Oplev Sprogø - En helt speciel oplevelse med guide.
Destination Sjælland arrangerer flere gange om året guidede ture (på dansk) til Sprogø, som rummer en meget spændende historie. Turen varer 3 timer, heraf 1½ times tur til fods på Gammel Sprogø og 1 times rundtur i bus på Ny Sprogø.
Kan man blive tvangs steriliseret?
Tvangssterilisation blev afskaffet igen i 1967, efter der havde været en række klagesager fra 40erne og fremefter, hvor mennesker var blevet uretmæssigt steriliserede.
Hvor gammel er Sprogø?
Sprogø var fra midten af 1500-tallet og mere end 120 år frem beboet af kvægdrivende bønder. I 1569 fik øen status som nødherberg og fungerede i årene 1793-1893 som mellemstation for isbådstransporter.
Hvor mange blev Tvangssteriliseret?
I 1929 skete de første sterilisationer af åndssvage i Danmark. Fem år efter blev der indført en lov om tvangssterilisation af åndssvage. Frem til 1967 blev der foretaget over 10.000 sterilisationer i Danmark og mange tusinde åndssvage blev tvangssteriliseret.
Hvad hedder filmen om pigerne på Sprogø?
Der bliver ikke sparet på hverken hjerter eller stjerner, når anmelderne skal vurdere Malou Reymanns nye film "Ustyrlig". Filmen får premiere torsdag. Den handler om de Kellerske Anstalter på Sprogø, hvor man fra 1923 til 1961 placerede kvinder, der afveg fra samfundets sociale normer.
I hvilket farvand ligger Sprogø?
Sprogø midt i Storebælt er 154 ha stor og forbinder broer og tunnel.
Hvem oprettede Sprogø?
Christian Keller oprettede to anstalter, midt i Storebælt og Limfjorden, hvor de farligste åndssvage kunne isoleres fra samfundet.