- kvinder, tjenestefolk m. fl. ...
- stemmeretsalderen ved folketingsvalg blev sat ned fra 30 til 25 år.
- den privilegerede stemmeret til Landstinget blev afskaffet.
- kongens ret til at udnævne landstingsmedlemmer blev fjernet.
- folkeafstemninger blev indført.
Hvilken dato blev grundloven ændret i 1915?
Grundloven af 1915
Med Grundloven af 5. juni 1915 fik kvinder og tjenestefolk også stemmeret til Rigsdagen, ligesom fremtidige grundlovsændringer kun kunne vedtages ved en folkeafstemning. Den privilegerede valgret til landstinget blev afskaffet og lige valgret for de stemmeberettigede således genindført.
Hvilke ændringer er der sket i grundloven?
Grundloven er blevet revideret fire gange, siden den blev vedtaget i 1849 - senest i 1953. Der har også siden været gjort flere tilløb til en ny revision. I 2009 var Socialdemokratiet, De Radikale, Enhedslisten og SF enige om, at de ville nedsætte en grundlovskommission, hvis de vandt valget.
Hvad blev der ændret i grundloven i 1920?
Danmark var neutral under verdenskrigen, og de folkevalgte ønskede ikke en valgkamp under krigen. Efter Verdenskrigen fik Danmark en del af det i 1864 tabte Slesvig tilbage. Genforeningen nødvendiggjorde en ændring af grundloven, som blev vedtaget den 10. september 1920.
Hvad blev ændret i grundloven i 1953?
En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.
Grundlovsændringen i 1915: Den internationale inspiration
Hvem fik stemmeret i 1915?
Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret, som vi i dag opfatter som en selvfølge. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.
Hvor mange gange er grundloven blevet ændret?
Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Den er kun ændret få gange siden 1849.
Hvilken ændring af grundloven blev indført i år 1866?
juli 1866. Den gennemsete Grundlov fra 1866 var en revision af Junigrundloven fra 1849. Revisionen indebar først og fremmest indførelsen af privilegeret valgret til Landstinget, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret.
Hvad skete der med grundloven i 2009?
Som grundloven foreskriver, genfremsatte regeringen det uændrede lovforslag, efter at nyvalg havde fundet sted i 2007. Dette lovforslag blev vedtaget af Folketinget den 24. februar 2009, hvorefter det skulle sendes til en bindende folkeafstemning.
Hvad er grundloven 1849?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvornår blev grundloven ændret så Margrethe kunne blive dronning?
I eftertiden har man ofte sagt at det kun lykkedes at få vælgerne til stemmeurnerne fordi grundloven blev koblet sammen med tronfølgeloven. Da lovændringen af 2009 trådte i kraft kunne den førstefødte arve tronen, uanset køn. Samme regel er i årene siden 1980 indført i Norge, Sverige, Belgien og Nederlandene.
Hvorfor er det så svært at få ændret grundloven?
Grundlovsændringer Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er den kun blevet ændret få gange: i 1866, 1915, 1920 og 1953. Når grundloven kun er ændret få gange, skyldes det bl. a., at den er svær at ændre. Det skyl des også, at teksten ikke går i detaljer og derfor kan bruges, selv om samfundet har ændret sig.
Hvad blev ændret i grundloven i 1855?
Inden forfatningen blev realiseret i 1855 var der en lang række forhindringer, som skulle ryddes af vejen, og som gav anledning til svære forhandlinger. Blandt de vigtigste var: Arvefølgen efter den barnløse Frederik 7. skulle fastlægges på en måde, som stormagterne kunne acceptere.
Hvad skete der i 1915 grundlov?
Systemskiftet og stemmeret til kvinderne
Denne forfatningskamp fandt først sin løsning i 1901, kendt som systemskiftet, hvor negativ parlamentarisme som princip blev anerkendt af kongen. I 1915 blev grundloven ændret igen. Den privilegerede valgret blev afskaffet og kvinder og fattige fik stemmeret.
Hvem havde ikke stemmeret i 1915?
Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret. Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.
Hvornår er grundloven ændret?
Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.
Hvordan blev tronfølgeloven ændret?
Ved den seneste ændring af tronfølgeloven i 2009 blev der gennemført ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at tronen nu falder i arv til regentens ældste barn – uanset køn. I Danmark har traditionen hidtil været, at tronskifte skete ved regentens død, sådan som det senest var tilfældet i 1972.
Hvis dronningen ikke vil underskrive en lov?
Regenten stadfæster en lov ved at skrive under på den. Det vil sige, at loven først gælder, når regenten har skrevet under. En regent har ikke nægtet at skrive under på et lovforslag siden 1865. Og grundloven fortolkes sådan i dag, at regenten slet ikke har ret til at nægte.
Hvad handler grundloven om?
Grundloven betød, at landets borgere bl. a. fik ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed samt en række juridiske rettigheder, som sikrer den enkelte borgers rettigheder over for retsvæsenet, f. eks.
Hvem fik ikke stemmeret med grundloven i 1849 og hvorfor?
· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.
Hvornår fik de syv F er stemmeret?
Forud for indførelsen af den almindelige valgret med grundlovsændringen i 1915 var gået en udvikling hvor kvinder i 1903 havde fået valgret til menighedsrådene, i 1905 til værgeråd, i 1907 til de fattiges hjælpekasser og endelig i 1908 til de kommunale råd.
Hvilken betydning havde grundloven for danskerne efter 1849?
Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Er Store Bededag en del af grundloven?
”Det er ikke i strid med Grundloven at afskaffe store bededag som officiel kirkelig helligdag. Ifølge Grundloven skal staten understøtte folkekirken, men det bestemmer staten og lovgiverne i meget vidt omfang selv, hvordan man vil gøre,” lyder det korte svar fra professoren.
Hvilke love er der i Danmark?
- §§ 1-11 Regeringsformen.
- §§ 12-27 Kongen og ministrene (regeringen)
- §§ 28-58 Folketinget og lovgivningen.
- §§ 59-65 Domstolene.
- §§ 66-70 Folkekirken.
- §§ 71-85 Borgernes rettigheder og friheder.
- §§ 86-87 Færøerne, Grønland og Island.