Når cellerne i kroppen rammes af stråling, afsættes der energi i cellerne, og det fører til skader. Skader i cellerne opstår konstant, men kroppen er meget effektiv til at reparere dem. Der er dog skader, der ikke bliver repareret. Det kan føre til permanente forandringer i cellerne eller til celledød.
Hvordan skader stråling kroppen?
Når ioniserende stråler kommer ind i mennesket, omdanner de atomer eller molekyler i det væv, som strålerne passerer, til ioner. En ion er et elektrisk ladet atom/molekyle. De ioniserende stråler påvirker cellernes arvemateriale (DNA), og dermed kan de medvirke til, at man udvikler kræft.
Hvordan kan stråling skade DNA?
Når cellerne i kroppen rammes af ioniserende stråling, forårsager strålerne skade på DNA'et, cellens arvemateriale. Cellen indeholder proteiner, som vil prøve at reparere skaderne. Hvis en DNA-streng fx er knækket over i to dele, vil cellen sætte den sammen igen. Disse reparationer kan give mutationer i DNA'et.
Hvad er Strålingsskader?
Strålingen skader nemlig kroppens celler. Ved meget høje doser, som følge af fx ulykker på atomkraftværker, får mennesker og dyr strålingssyge, mens planter går ud. Ved ubehandlet strålingssyge dør patienten med tiden pga. de skader, der er sket på cellerne. En dosis på over 5 Gy er ikke dødelig med det samme.
Hvornår er stråling farligt?
Fra cirka 500 millisievert og opefter, kan der komme synlige skader, hvilket der kan være risiko for, hvis man opholder sig på et atomkraftværk, hvor der sker en ulykke. Fra doser på 1.000 til 2.000 millisievert kan bestrålingen være livsfarlig, mens man ved doser over 10.000 millisievert næppe vil overleve.
Biologiske virkninger af stråling
Hvad er ulemperne ved stråling?
De biologiske skadevirkninger af stråling fra radioaktive isotoper beror på strålingens evne til at ionisere og excitere atomer og molekyler i levende organismer. Ved høje doser kan strålingen ødelægge vitale væv og livsprocesser, så organismerne får strålesyge eller dør.
Hvilke strålinger er farlige for mennesker?
Radioaktiv stråling inddeles ofte i tre typer: alfa-, beta- og gammastråling. Alfastrålingen er den farligste, selvom den er langt mindre energirig end de andre to.
Hvad er stråling godt for?
Strålebehandling bruges til at fjerne nogle kræftsygdomme, men også til at forebygge tilbagefald eller til at lindre symptomer. Når man får strålebehandling som helbredende behandling, får man det ofte sammen med kemoterapi. Nogle gange får man behandling med stråler som den eneste behandling.
Kan man mærke stråling?
Stråling er en form for overførsel af energi. Nogle typer stråling kan vi opfatte med vores sanser fx varmestråling, men de fleste typer stråling kan vi ikke mærke. Stråling kan opdeles i ioniserende og ikke-ioniserende stråling.
Hvad er somatiske skader?
Stråling fra radioaktive kilder kan i store mængder være meget skadeligt for alle levende væsner. Bliver et menneske udsat for en stor mængde af denne stråling, kan det give skader på kroppens celler og resultere i sygdomme. Sådanne skader kalder man for somatiske strålingsskader.
Hvilke stråler kan give kræft?
WHO har fastslået, at uv-stråling fra både sol og solarium er kræftfremkaldende (3). Uv-strålingen fra solen består af uva-, uvb- og uvc-stråling. Det er kun uva- og uvb-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når jorden. Uvc-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt.
Hvad er bivirkninger ved strålebehandling?
Ved strålebehandling kan man opleve, at slimhinderne i mund og svælg bliver irriterede, hævede, røde eller gør ondt. Man kan få synkesmerter og eventuelt sår og betændelse i munden. Smerterne forsvinder som regel inden for 2 måneder. Generne kan behandles med smertestillende gel og medicin med paracetamol.
Hvordan ser huden ud efter strålebehandling?
Stråleskader på huden kan udforme sig på mange måder - fra tør og kløende hud til noget der ligner en kraftig solskoldning: huden er rød, tør, varm, hævet og begynder gradvist at skalle - i fagsprog kaldet radiodermatis.
Hvad er farligt ved betastråling?
β-stråling kan godt være farlig selv uden for kroppen, selvom strålingen normalt kun bevæger sig et par millimeter ind i kroppen.
Hvad er stråling lavet af?
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler. En solstråle består fx af fotoner (elektromagnetiske strålepartikler), og radioaktiv stråling består af enten alfastråler (kerner af grundstoffet Helium), betastråler (elektroner) eller gammastråler (elektromagnetiske stråler).
Hvad er Strålingsyge?
Strålesyge (eller strålingssyge) er en sygdom, der kan opstå, hvis man bliver udsat for små eller store mængder ioniserende stråling (højere end 1000 milliSv) fra f. eks. kernekraftulykker, radioaktivt affald efter kernevåben og lignende.
Kan stråling ødelægge huden?
Graden afhænger af, i hvilket omfang det subkutane væv og basalcellerne i overhuden (epidemis) har taget skade af strålebehandlingen. Rødme og ødem af huden viser, at der er en inflammation. Skader på basalceller i epidermis kan resultere i tør eller fugtig, afskallende hud, hvilket ofte giver kløe og smerter.
Er stråling fra router farlig?
Der er foretaget utallige studier af om strålingen fra mobiltelefoner og wifi er farlig. Men lad os slå det fast med det samme. Sundhedsstyrelsen vurderer, at du ikke skal frygte strålerne fra den trådløse teknologi.
Hvor lang tid tager stråling?
Hver behandling tager ca. 10-15 minutter. Selve bestrålingen varer kun et par minutter (nogle gange endda kortere) og gør ikke ondt. Personalet vil følge dig på en TV-skærm og/eller gennem et vindue.
Hvad bruger vi stråling til i dag?
være: Jordens magnetfelt og MR-scannere (statiske felter) Elforsyning og elektriske installationer og apparater (lavfrekvente elektromagnetiske felter) Kommunikation i form af radio, tv, mikrobølgeovn og mobiltelefoni (radiobølger)
Hvilke former for stråling er der?
Radioaktive henfald er kilde til alfa-, beta-, gamma- og røntgenstråling (se radioaktivitet). Alfa- og betastråling er partikelstråling, mens gamma- og røntgenstråling er elektromagnetisk stråling med høj energi.
Hvordan har man det efter strålebehandling?
Akutte bivirkninger efter strålebehandling omfatter blandt andet rødme, tørhed og afskalning i det hudområde, der bestråles. Indimellem ses der også væskende sår. Bivirkningerne vil som regel være værst i slutningen af strålebehandlingsforløbet og op til 1-2 uger efter afsluttet behandling.
Hvilken stråling er størst?
Af strålingen er 52-55 % er i infrarødt (varmestråling) med bølgelængder større end 700 nm, 42-43 % i det synlige område (400 – 700 nm) og resten i ultraviolet.
Hvor i verden er man mest udsat for stråling?
Magnetfeltets skærmende effekt er stærkest ved ækvator og svagest ved polerne. Intensiteten af den kosmiske stråling er derfor større ved polerne end ved ækvator.
Hvordan kan man beskytte sig selv mod stråling?
Dæk næse og mund med et tørklæde, hvis De ikke straks kan komme indendørs. Søg dækning i beskyttelsesrum eller i en solid dybtliggende kælder. Har De mistanke om, at De har fået radioaktivt støv på Dem, må De rense Dem grundigt og skifte tøj og fodtøj, inden De går i dækning.