Kronisk myeloid leukæmi (CML) Sygdommen rammer hvert år ca. 1-2 børn og unge (under 18 år) i Danmark. Sygdommen kan ramme alle aldersklasser, men forekommer hyppigst i teenageårene og hos drenge.
Hvem rammes af leukæmi?
Leukæmi optræder langt hyppigst hos voksne. Det gælder generelt, at risikoen for at blive syg af leukæmi stiger med alderen, bortset fra akut lymfatisk leukæmi, som hyppigst rammer yngre. Den hyppigste form er kronisk lymfatisk leukæmi, hvor der ses ca. 400 nye tilfælde om året i Danmark.
Hvem får kronisk leukæmi?
Den rammer hyppigere mænd end kvinder, og det er typisk ældre, som får sygdommen. Således er tre ud af fire over 60 år og gennemsnitsalderen, hvor diagnosen stilles, er cirka 70 år. I andre del af verden (Asien og Afrika) er sygdommen meget sjælden.
Hvor mange voksne får leukæmi?
Der skelnes mellem to grupper af akut leukæmi. Den ene kaldes akut lymfatisk leukæmi (ALL) (ca. 50 nye tilfælde årligt i Danmark blandt voksne over 18 år) og den anden akut myeloid leukæmi (AML) (ca. 250 nye tilfælde årligt i Danmark blandt voksne over 18 år).
Hvordan starter leukæmi?
Tegn på akut leukæmi
Hvis man har mangel på røde blodceller, kan symptomerne være træthed, hovedpine, svimmelhed, øresusen eller udtalt bleghed. Mangel på hvide blodceller kan give feber og gentagne infektioner, mens blå mærker og slimhindeblødninger (f. eks. næseblod) kan være tegn på, at man har for få blodplader.
LEUKÆMI, årsager, tegn og symptomer, diagnose og behandling.
Hvem får akut leukæmi?
Akut leukæmi er kun arveligt i meget sjældne tilfælde, og her er det primært akut myeloid leukæmi (AML), da akut lymfatisk leukæmi (ALL) kun meget sjældent er arveligt. Der findes en række gener, hvor der kan findes sygdomsdisponerende genvarianter, som giver øget risiko for leukæmi og andre typer af kræft.
Hvordan opdager man at man har leukæmi?
Symptomerne på akut leukæmi kan spænde fra diskrete til udtalte og er ikke specifikke for leukæmi. Træthed, feber, blå mærker og gentagne infektioner kan være symptomer på akut leukæmi. Der går sjældent mere end et par uger, før man er nødt til at gå til læge pga. symptomerne.
Hvor stor er chancen for at overleve akut leukæmi?
Risikoen for tilbagefald af akut leukæmi er langt størst inden for de første to år efter afsluttet behandling. Chancen for langtidsoverlevelse er ved akut leukæmi hos yngre voksne i gennemsnit ca. 45%, men vil på afgørende vis afhænge af ikke mindst de påviste kromosomforandringer i leukæmicellerne.
Hvor lang tid lever man med leukæmi?
CLL er en kræftform med en god prognose, som de fleste lever med i årevis. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være en psykisk belastning at leve med en kronisk sygdom. Du bør kontakte din læge, hvis du hyppigt får infektioner, blå mærker, svedeture eller bliver udtalt træt.
Kan man blive helbredt for akut leukæmi?
Akut lymfatisk leukæmi starter som oftest i alderen 3-7 år, og opstår som regel meget hurtigt. Behandlingen gør, at de allerfleste opnår "komplet remission" (fuldstændig tilbagegang af sygdommen). Ved tilbagefald kan kun stamcelletransplantation helbrede sygdommen.
Kan man have leukæmi uden symptomer?
Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer. Andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer. Det er kun ca. halvdelen af patienter med CLL, der får betydende symptomer og behov for behandling af CLL.
Kan leukæmi være arveligt?
Er akut myeloid leukæmi arveligt? I meget sjældne tilfælde kan akut myeloid leukæmi være arvelig; i sådanne tilfælde vil der i familien eventuelt være medlemmer, som har været eller er ramt af de sjældne kroniske blodkræftsygdomme som benævnes "de kroniske myeloproliferative sygdomme".
Er man født med leukæmi?
Nyt studie fra Statens Serum Institut tyder på, at immunsystemet hos børn, der får leukæmi, allerede er forskelligt fra andre børns, når de blive født. Hvert år rammes op mod 45 danske børn under 15 år af leukæmi. Dermed er det den hyppigste kræftform blandt børn.
Hvad er gammelmands leukæmi?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en kræftsygdom, der opstår i stamceller i knoglemarven, som danner blod. Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er først og fremmest kemoterapi i kombination med antistoffer (immunbehandling).
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Forsikring ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
De fleste selskaber har dog medtaget de behandlingskrævende former for kronisk lymfatisk leukæmi som kritisk sygdom, hvilket også er anbefalingen fra forsikringsselskabernes brancheorganisation.
Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?
Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.
Er leukæmi uhelbredeligt?
Leukæmi er ikke længere en uhelbredelig sygdom. De fleste børn med leukæmi bliver raske. Selv ved tilbagefald af sygdommen er der ofte gode muligheder for helbredelse.
Hvor får man leukæmi?
Leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende celler. Der findes forskellige former for kræft i blodet. De enkelte typer viser sig på forskellig måde, og behandlingen er også forskellig. Akut leukæmi opstår i knoglemarvens forstadier til blodets celler.
Kan leukæmi sprede sig til hjernen?
Når flere umodne blodkræftceller forlader knoglemarven, kan de sprede sig til milten og leveren. Hos nogle kan de også sprede sig til lymfeknuder og andre organer, f. eks. hud, lunger, rygmarv, hjerne.
Kan man se om man har kræft i blodet?
EN BLODPRØVE KAN GIVE DIG SVARET Om du har kræft eller ej, kan i nogle tilfælde afgøres ud fra en simpel blodprøve. I fremtiden vil blodprøver kunne bruges til endnu mere, når det gælder kræftbehandling.
Hvilke kræftformer giver nattesved?
Nattesved kan være et symptom på alvorlige sygdomme som fx blod- og lymfekræft. Her ledsages de natlige hedeture ofte af hudkløe, hævede underarme og lymfeknuder eller en opsvulmet lyske. Er det tilfældet, bør du straks søge læge.
Kan leukæmi behandles?
Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.
Hvordan dør man af AML?
Uden en rask knoglemarv vil immunforsvaret svigte, og man vil dø af en infektion,” forklarer Hans Beier Ommen. Vi ved i dag, at AML ikke kun er én sygdom, men mange, der blot viser sig med sammenfaldende symptomer.
Hvor mange børn overlever leukæmi?
Den recidivfri overlevelse er ca. 80% for de ca. to tredjedele af børn med ALL, som ikke har kliniske højrisikokriterier på diagnosetidspunktet [1].
Hvorfor lav blodprocent ved kræft?
Når lymfocytterne ophobes i knoglemarven, kan de øvrige blodceller ikke altid dannes normalt. Dette kan føre til mangel på røde blodlegemer, hvilket kan give lav blodprocent (blodmangel) eller mangel på blodplader, hvilket kan give tendens til blødning og blå mærker.