For det er over ti år siden, at den originale grundlov fra 1953 blev flyttet fra Christiansborg til Rigsarkivet.
Hvor er grundloven udstillet?
Grundlovene er udstillet i Vandrehallen
Danmarks første grundlov, Junigrundloven, fra 1849, hvor kongen afgiver magten til folket. Grundloven af 1866, der bl.
Hvor blev den danske grundlov skrevet?
Skrevet af
Rigsarkivet. Junigrundloven er Danmarks første frie grundlov. Den markerer overgangen fra enevælde (i henhold til Kongeloven af 1665) til repræsentativt folkestyre. Den nugældende grundlov af 1953 går i opbygning og indhold tilbage til Junigrundloven, se Danmarks Riges Grundlov.
Hvem opfandt grundloven?
Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.
Hvornår kom den første grundlov i Danmark?
Grundloven 1849
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Den oprindelige forfatning: Hvad den virkelig sagde og betød
Hvor mange gange er grundloven lavet om?
Grundloven er blevet ændret 4 gange, siden den første grundlov blev underskrevet i 1849. Ved grundlovens underskrivelse fik kun ca. 15 pct. af befolkningen stemmeret, og knap halvdelen benyttede deres stemmeret.
Hvor mange grundlove har der været i Danmark?
Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag bliver den regnet som en selvfølge, men sådan har det dog ikke altid været.
Hvad var Danmark før grundloven?
Før Danmark fik grundloven i 1849, var magten samlet hos én person, kongen. Han lavede lovene sammen med sine ministre og sørgede for, at de blev overholdt. Hvis folk overtrådte lovene, havde han også magten til at dømme dem. Kongen sad alene på magten, hvilket kaldes for enevælde.
Hvor kan man læse grundloven?
Grundloven er skrevet ned i en stor gammel bog, som ligger i et glasskab inde i Folketinget. Du kan læse alle Grundlovens love her. Grundloven fastlægger de overordnede spilleregler for samfundet og angiver, hvem der har magten i landet.
Hvordan var grundloven i 1849?
Grundloven 1849 beskriver de politiske rammer for kongeriget Danmark. Grundloven betød, at landets borgere bl. a. fik ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed samt en række juridiske rettigheder, som sikrer den enkelte borgers rettigheder over for retsvæsenet, f.
Hvornår blev den danske grundlov sidst lavet om?
Den 5. juni 1953 blev Danmarks Riges Grundlov ændret. Den sidste større ændring var foretaget i 1915, men med få ændringer i 1920, hvor Nordslesvig igen blev en del af det danske rige.
Hvad er det vigtigste i grundloven?
Grundloven bestemmer, hvem der kan lovgive, hvordan det foregår, og hvilke grænser, der gælder for lovens rækkevidde. Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Hvem fik ikke stemmeret med grundloven i 1849 og hvorfor?
Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret. I datiden talte man om de ekskluderede 7 F'er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Hvad skete der med grundloven i 1953?
Ved revisionen i 1953 blev valgretsalderen ydermere nedsat, Landstinget blev opløst, og Danmark fik således et etkammersystem med Folketinget som eneste nationale repræsentative forsamling. Endelig blev der indført betinget kvindelig arvefølge til tronen.
Hvem ændrede grundloven i 1953?
Den gældende grundlov stammer fra 1953, hvor den blev stadfæstet af Frederik 9. den 5. juni (grundlovsdag) og trådte i kraft samme dag. Den gældende grundlov svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske grundlov (Junigrundloven), der blev stadfæstet af Frederik 7.
Hvornår fik mænd stemmeret i Danmark?
Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret, f.
Hvor mange love findes der?
Danmarks forfatning. Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet.
Hvilke love er der i Danmark?
Tredelingen beskrives i grundlovens § 3: »Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
Hvad betyder paragraf 77?
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Hvad betyder paragraf 73?
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Hvad betyder paragraf 67?
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Hvad betyder paragraf 72?
§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvad er de 5 f?
Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.
Er grundloven med stort?
Som hovedregel skrives love, bekendtgørelser, cirkulærer, direktiver mv. med lille, fx finansloven, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter, grundloven.