Hvor gammel er grundloven?

Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag bliver den regnet som en selvfølge, men sådan har det dog ikke altid været.

Hvornår blev grundloven indført?

Min grundlov

Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i hovedtræk går lovteksten tilbage til den første grundlov fra 1849. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men disse er nu samlet i 89 paragraffer.

Hvilket årstal blev grundloven indført?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.

Hvad skete der i grundloven i 1953?

Ved grundlovsændringen i 1953 blev valgretsalderen sænket og Landstinget afskaffet. En ændring krævede støtte fra 45 % af dem, der måtte stemme.

Hvad skete der med grundloven i 2009?

Som grundloven foreskriver, genfremsatte regeringen det uændrede lovforslag, efter at nyvalg havde fundet sted i 2007. Dette lovforslag blev vedtaget af Folketinget den 24. februar 2009, hvorefter det skulle sendes til en bindende folkeafstemning.

Grundloven | Hvornår kom grundloven til Danmark?

Hvornår blev den danske grundlov ændret?

Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag bliver den regnet som en selvfølge, men sådan har det dog ikke altid været.

Hvor mange gange har grundloven blevet ændret?

Den første demokratiske forfatning (Junigrundloven) blev vedtaget i 1849 og erstattede enevældeforfatningen (Kongeloven også kaldet Lex Regia) af 1665. Grundloven er én af verdens ældste forfatninger. Siden 1849 er Grundloven blevet ændret fem gange og blev forgæves søgt revideret i 1939.

Hvad skete der med grundloven i 1866?

Det lykkedes dem i 1866 at få gennemført en revision af grundloven, som bl. a. indebar, at kongen og de største ejendomsbesiddere fik ret til at besætte de fleste pladser i Landstinget. Det var et demokratisk tilbageskridt, men folkestyret var dog en realitet og enevældens epoke endegyldigt forbi.

Hvad blev ændret i grundloven i 1915?

Grundloven af 1915 trådte først i kraft ved folketingsvalget den 22. april 1918 efter flere udsættelser. Man ville undgå valgkamp under 1. verdenskrig, men kunne ikke længere udskyde valg til Rigsdagen, selvom krigen først sluttede i november 1918.

Hvem fik ikke stemmeret med grundloven i 1849 og hvorfor?

· Som havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget. Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret.

Hvem lavede grundloven i Danmark?

Den 5. oktober 1848 blev Den Grundlovgivende Rigsforsamling valgt. Den bestod af 152 medlemmer, der skrev og vedtog Danmarks første grundlov – junigrundloven.

Hvorfor blev grundloven ændret i 1953?

En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.

Hvorfor startede grundloven?

Kongen afgav magt

Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik den 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.

Hvordan fik Danmark sin grundlov?

20. marts enige om en række krav til den nye kong Frederik 7., og dagen efter imødekom kongen disse krav. Et af kravene var, at de nationalliberale skulle indgå i en ny regering, og således fik Danmark året efter, den 5. juni 1849, sin første frie forfatning: Grundloven.

Hvilke love er der i grundloven?

Hvornår fik alle mænd stemmeret?

juni 1849. Herefter blev Rigsdagens Folketing og Landsting oprettet til at varetage lovgivningen. Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.

Hvem bestemte før grundloven?

Før Danmark fik sin første grundlov i 1849 var magten samlet ét sted: hos kongen. Danmark havde siden 1660 haft en enevældig konge, hvis magt, i hvert fald formelt set, var uindskrænket. Her var der ingen adskillelse mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Hvorfor ændrede man grundloven i 1920?

Danmark var neutral under verdenskrigen, og de folkevalgte ønskede ikke en valgkamp under krigen. Efter Verdenskrigen fik Danmark en del af det i 1864 tabte Slesvig tilbage. Genforeningen nødvendiggjorde en ændring af grundloven, som blev vedtaget den 10. september 1920.

Hvem havde ikke stemmeret i 1915?

Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret. Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.

Hvad havde vi før grundloven?

Den tidligere styreform kaldes enevælde. Her var al magt samlet hos kongen. I 1848 blev enevælden erstattet af konstitutionelt monarki. Den nye styreform blev bekræftet med Grundloven, og hvorefter blev magten delt mellem en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt.

Hvad er det vigtigste i grundloven?

Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstiller nogle overordnede spilleregler for vores samfund. Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den.” Grundloven fastlægger blandt andet magtens tredeling mellem Folketinget, regeringen og domstolene samt borgernes rettigheder og pligter.

Hvem kan ændre grundloven?

Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen.

Hvad stemte vi om i 1953?

Ved revisionen i 1953 blev valgretsalderen ydermere nedsat, Landstinget blev opløst, og Danmark fik således et etkammersystem med Folketinget som eneste nationale repræsentative forsamling. Endelig blev der indført betinget kvindelig arvefølge til tronen.

Hvad er de 7 f?

Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.

Hvad paragraf 71 i grundloven betyder?

Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.