1961-1971: 21 år. 1971-1978: 20 år. Siden 1978: 18 år.
Hvornår blev stemmeretten sat ned til 18 år?
Folkeafstemning om nedsættelsen af valgretsalderen fra 20 til 18 blev afholdt 19. september 1978. Valgdeltagelsen lå på 63,4 procent (uden Grønland og Færøerne). 34,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja, medens 29,3 procent stemte nej, hvormed valgretsalderen blev nedsat fra 20 til 18.
Hvor gammel skulle man være for at stemme i 1915?
Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.
Hvor mange procent kunne stemme i 1849?
Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.
Hvornår blev man myndig som 18 årig?
Myndighedsalderen blev sat ned fra 20 til 18 år i 1976, mens valgretsalderen fulgte efter i 1978. Af og til diskuteres det stadig, om den bør ændres.
Man sku være noget ved musikken - 1972
Hvornår begyndte man at stemme i Danmark?
juni 1849. Herefter blev Rigsdagens Folketing og Landsting oprettet til at varetage lovgivningen. Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Hvem kunne stemme før 1915?
Før 1915 var en persons valg- og stemmeret altså ensbetydende med, at vedkommende var mand, over 30 år samt havde en vis indkomst og ejendom. Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret.
Hvem kunne stemme i 1866?
Ved grundlovens underskrivelse fik kun ca. 15 pct. af befolkningen stemmeret, og knap halvdelen benyttede deres stemmeret. I 1866 blev demokratiet sat under pres, da kongen og godsejerne fik gennemtrumfet en større indflydelse på regeringen og Landstinget.
Hvem havde ikke stemmeret i 1915?
For lidt over 100 år siden havde kvinder i Danmark ikke ret til at stemme ved Folketingsvalg. Den ret fik de først med en grundlovsændring i 1915, og de fik den ikke uden kamp. Fra slutningen af 1800-tallet organiserede kvinder sig – både i Danmark og i andre dele af verden – for retten til at stemme.
Hvilket år fik kvinder stemmeret i Danmark?
Danske forhold. Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark.
Hvornår fik kvinder stemmeret i USA?
I 1896 gav Idaho som den første stat kvinderne stemmeret. I 1920 vedtog USA kongres så det 19. forfatningstillæg, der gav kvinder stemmeret generelt.
Hvornår fik tjenestefolk stemmeret i Danmark?
Indtil kvinder og tjenestefolk fik stemmeret ved kommunalvalg (1908) og til folketingsvalg (1915), var det kun 15 % af befolkningen, der kunne stemme: Ustraffede mænd over 30 år, der kunne forsørge sig selv og sin familie.
Hvad blev ændret i 1915?
1915-grundloven var med sin væsentlige udvidelse af den almindelige og lige valgret en sejr for den demokratiske udvikling af vort samfund.
Hvad blev ændret i 1866?
juli 1866. Den gennemsete Grundlov fra 1866 var en revision af Junigrundloven fra 1849. Revisionen indebar først og fremmest indførelsen af privilegeret valgret til Landstinget, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret.
Hvad er de 7 f?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvad hed Folketinget før 1953?
Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget. Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen i 1953.
Hvornår blev Rigsdagen afskaffet?
Rigsdagen bestod af Landstinget og Folketinget. Danmark havde ind til grundlovsændringen i 1953 et parlament med to kamre, Landstinget og Folketinget. I 1953 blev Landstinget nedlagt, og parlamentet skiftede navn til Folketinget.
Hvornår blev Landstinget lukket?
Det endte i 1953, hvor Landstinget afskaffedes og af store dele af den politiske elite affejedes som en gammeldags institution. Landstinget den 3. juni 1915 i forbindelse med vedtagelsen af Grundloven 1915.
Hvem kunne stemme i 1849?
Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret. I datiden talte man om de ekskluderede 7 F'er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne.
Hvad blev ændret i 1920?
Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.
Hvad er de 5 f?
Fjolser, fruentimmere, forbrydere, fattiglemmer og folkhold. De såkaldte fem f'er var grupper udelukkede fra deltagelse i folkestyret ved Grundloven 1849.
Hvem indførte demokrati i Danmark?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Hvornår fik kvinder stemmeret i Frankrig?
Kvinders valgret blev først i 1944 indført i Frankrig.