Hvor mange voksne får leukæmi?

Akut leukæmi i tal Akut myeloid leukæmi (AML) opstår hos cirka 175 personer om året i Danmark, mens akut lymfatisk leukæmi (ALL) opstår hos cirka 75 personer. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.

Kan man få leukæmi som voksen?

Leukæmi optræder langt hyppigst hos voksne. Det gælder generelt, at risikoen for at blive syg af leukæmi stiger med alderen, bortset fra akut lymfatisk leukæmi, som hyppigst rammer yngre. Den hyppigste form er kronisk lymfatisk leukæmi, hvor der ses ca. 400 nye tilfælde om året i Danmark.

Hvilken aldersgruppe får leukæmi?

400 nye tilfælde om året den hyppigste form for leukæmi (blodkræft) i Danmark. Sygdommen er mest almindelig hos ældre mennesker og er meget sjælden før 40 års alderen. Gennemsnitsalderen er omkring 70 år, når diagnosen stilles.

Hvem får oftest leukæmi?

Akut lymfatisk leukæmi starter som oftest i alderen 3-7 år, og opstår som regel meget hurtigt. Behandlingen gør, at de allerfleste opnår "komplet remission" (fuldstændig tilbagegang af sygdommen). Ved tilbagefald kan kun stamcelletransplantation helbrede sygdommen.

Kan man pludselig få leukæmi?

Akut leukæmi, også kaldet akut blodkræft, er betegnelsen for hurtigt fremadskridende kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. Tilstanden medfører, at de normale blodproducerende celler i knoglemarven fortrænges og erstattes af leukæmiceller, hvilket er en livstruende tilstand.

Leukæmi: Symptomer og årsager

Hvor stor er chancen for at overleve leukæmi?

Vidt forskellige chancer for overlevelse

Femårsoverlevelsen er som nævnt 94 procent for børn med leukæmi, mens den generelle overlevelse fem år efter at en kræftdiagnose bliver stillet ifølge Kræftens Bekæmpelses seneste tal er 64 for mænd og 67 procent for kvinder.

Hvad er tegn på leukæmi?

Hvad er grunden til leukæmi?

Årsagen er oftest ukendt

Risikoen for at få akut leukæmi er større, hvis man bliver udsat for stråling fra stråleulykker, strålebehandling, visse kemiske forbindelser, pesticider samt visse typer af kemoterapi.

Hvordan finder man ud af at man har leukæmi?

Blodprøver – herunder undersøgelse af antal og undertype af de forskellige undertyper af hvide blodlegemer. Blodprocent og blodpladetal er med til at definere, hvilket stadie sygdommen er på. Fysisk undersøgelse ved lægen, som mærker efter hævede lymfeknuder samt på milten og leveren.

Kan man se leukæmi på CT-scanning?

Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Ved mistanke om CLL får man som regel undersøgt lymfeknuderne og får taget blodprøver. I nogle tilfælde får man foretaget en røntgenundersøgelse af brysthulen og en ultralyds- eller CT-scanning af bughulen. I særlige tilfælde får man en knoglemarvsundersøgelse.

Hvor hurtigt udvikler leukæmi sig?

Hvad er symptomerne på akut myeloid leukæmi? Symptomerne udvikles som oftest over en relativt kort periode (dage til uger). Hyppige symptomer er: Træthed, bleghed, svimmelhed samt forpustelse ved let fysisk aktivitet.

Er leukæmi en kritisk sygdom?

Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi

Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.

Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?

Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.

Kan lav blodprocent skyldes kræft?

Blodmangel kan også forekomme forbigående, hvis immunapparatet arbejder med at bekæmpe en anden sygdom. Det kan være ved febersygdomme, eller være langvarigt ved kroniske sygdomme som f. eks. bindevævssygdom (eksempelvis leddegigt) eller kræft.

Er blodkræft arveligt?

Man kender ikke årsagen til leukæmi. Sygdommen er ikke arvelig.

Kan leukæmi sprede sig?

Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.

Kan leukæmi smitte?

Kræft er ikke en smitsom sygdom

Heller ikke ved blod til blod kontakt eller via slimhinderne for eksempel ved samleje. Blod mellem to personer indeholder vidt forskellige celler, som ikke kan overleve hos den anden og derfor går til grunde.

Kan man se tegn på kræft i blodet?

I nogle tilfælde kan en blodprøve give mistanke om særlige kræftformer. En blodprøve er en del af det samlede billede, der skal til for at lægen kan stille diagnosen, undersøge din helbredstilstand og senere vurdere, hvordan behandlingen virker.

Kan man have leukæmi uden at vide det?

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.

Hvor sidder leukæmi?

Akut leukæmi opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. De syge, umodne stamceller kaldes blaster. Knoglemarven findes inde i knoglerne. Her producerer knoglemarv- ens celler hele tiden nye røde og hvide blodlegemer og blodplader.

Kan man behandle leukæmi?

Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.

Kan leukæmi sprede sig til hjernen?

Sygdommen kan sprede sig til hjernen, og den væske, der omgiver hjernen (spinalvæsken) og hos drenge også til testiklerne.

Er leukæmi en autoimmun sygdom?

Det er ikke en kræftsygdom, selvom den behandles i samme hospitalsafsnit som leukæmi og andre kræftsygdomme i knoglemarv og blod. Sygdommen er autoimmun. Det vil sige, at den opstår ved at kroppens eget immunforsvar tager fejl, og reagerer imod kroppen selv – i dette tilfælde knoglemarven.