Leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende celler. Der findes forskellige former for kræft i blodet: Akut myeloid og akut lymfatisk leukæmi samt kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi. De enkelte typer viser sig på forskellig måde, og behandlingen er også forskellig.
Hvad er grunden til leukæmi?
Årsagen er oftest ukendt
Risikoen for at få akut leukæmi er større, hvis man bliver udsat for stråling fra stråleulykker, strålebehandling, visse kemiske forbindelser, pesticider samt visse typer af kemoterapi.
Kan man pludselig få leukæmi?
Akut leukæmi, også kaldet akut blodkræft, er betegnelsen for hurtigt fremadskridende kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. Tilstanden medfører, at de normale blodproducerende celler i knoglemarven fortrænges og erstattes af leukæmiceller, hvilket er en livstruende tilstand.
Hvem får oftest leukæmi?
i alt 45 børn får leukæmi om året. Heraf udgør akut lymfatisk leukæmi 80-85 %, og er den hyppigste kræft form hos børn. Næst hyppigst er akut myeloid leukæmi. Sjældent ses kronisk myeloid leukæmi.
Hvordan ved man at man har leukæmi?
Man får taget en blodprøve, sådan at man kan undersøge antallet af hvide blodlegemer, og hvilken undertype af hvide blodlegemer, der dominerer. Disse to faktorer giver meget ofte en klar fornemmelse af, hvilken undertype af leukæmi det drejer sig om.
What is leukemia? - Danilo Allegra and Dania Puggioni
Hvor stor er chancen for at overleve leukæmi?
Vidt forskellige chancer for overlevelse
Femårsoverlevelsen er som nævnt 94 procent for børn med leukæmi, mens den generelle overlevelse fem år efter at en kræftdiagnose bliver stillet ifølge Kræftens Bekæmpelses seneste tal er 64 for mænd og 67 procent for kvinder.
Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?
Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.
Hvor farlig er leukæmi?
Akut leukæmi er en livstruende blodsygdom, som rammer knoglemarvens umodne bloddannende celler og fører til, at disse ikke kan blive til normale modne celler. I stedet forbliver disse celler på et umodent stadium uden at udføre nogen funktion og vil i tiltagende grad fortrænge de normale celler.
Er blodkræft og leukæmi det samme?
Kroniske leukæmier, også kaldet kronisk blodkræft, er kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. I modsætning til de akutte leukæmier er de kroniske leukæmier sædvanligvis langsomt fremadskridende.
Hvilken aldersgruppe får leukæmi?
400 nye tilfælde om året den hyppigste form for leukæmi (blodkræft) i Danmark. Sygdommen er mest almindelig hos ældre mennesker og er meget sjælden før 40 års alderen. Gennemsnitsalderen er omkring 70 år, når diagnosen stilles.
Kan man se leukæmi på CT-scanning?
Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Ved mistanke om CLL får man som regel undersøgt lymfeknuderne og får taget blodprøver. I nogle tilfælde får man foretaget en røntgenundersøgelse af brysthulen og en ultralyds- eller CT-scanning af bughulen. I særlige tilfælde får man en knoglemarvsundersøgelse.
Hvor sidder leukæmi?
Akut leukæmi opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. De syge, umodne stamceller kaldes blaster. Knoglemarven findes inde i knoglerne. Her producerer knoglemarv- ens celler hele tiden nye røde og hvide blodlegemer og blodplader.
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Kan leukæmi smitte?
Kræft er ikke en smitsom sygdom
Heller ikke ved blod til blod kontakt eller via slimhinderne for eksempel ved samleje. Blod mellem to personer indeholder vidt forskellige celler, som ikke kan overleve hos den anden og derfor går til grunde.
Kan man behandle leukæmi?
Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.
Kan leukæmi behandles?
Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er først og fremmest kemoterapi i kombination med antistoffer (immunbehandling). For bestemte undergrupper af CLL vil behandling med målrettede lægemidler være den bedste behandling. Mange oplever lange perioder uden symptomer på sygdommen.
Kan lav blodprocent skyldes kræft?
Blodmangel kan også forekomme forbigående, hvis immunapparatet arbejder med at bekæmpe en anden sygdom. Det kan være ved febersygdomme, eller være langvarigt ved kroniske sygdomme som f. eks. bindevævssygdom (eksempelvis leddegigt) eller kræft.
Kan man have leukæmi uden symptomer?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Kan man leve med blodkræft?
Efter en vellykket behandling, hvor blod og knoglemarv er helt normaliseret, kan du genoptage din hverdag og stort set leve, som du plejede, før du fik akut leukæmi. Det er dog naturligt at være afkræftet efter behandlingsperioden, der som regel strækker sig over et halvt år eller mere.
Er blodkræft arveligt?
Man kender ikke årsagen til leukæmi. Sygdommen er ikke arvelig.
Er man født med leukæmi?
"I dag ved man, at de fleste børneleukæmier starter deres udvikling under graviditeten. Derfor fødes nogle børn med forstadier til leukæmi – altså med ganske små mængder af disse umodne immunceller." "Vores studie er med til at skabe en større viden om, hvorfor leukæmi opstår.
Hvad er gammelmands leukæmi?
Kronisk Lymfatisk Leukæmi (forkortet CLL) er en form for blod- og knoglemarvskræft, hvor kræftcellerne - lymfocytterne - vokser og deler sig uhæmmet. Lymfocytter er en af flere typer hvide blodlegemer. I starten opholder de modne lymfocytter sig i lymfeknuder og andet lymfevæv.
Kan man se tegn på kræft i blodet?
I nogle tilfælde kan en blodprøve give mistanke om særlige kræftformer. En blodprøve er en del af det samlede billede, der skal til for at lægen kan stille diagnosen, undersøge din helbredstilstand og senere vurdere, hvordan behandlingen virker.