Akut leukæmi opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. De syge, umodne stamceller kaldes blaster. Knoglemarven findes inde i knoglerne. Her producerer knoglemarv- ens celler hele tiden nye røde og hvide blodlegemer og blodplader.
Hvordan finder man ud af om man har leukæmi?
Man anvender ultralydscanning eller CT-scanning eventuelt i kombination med såkaldt PET-scanning, som viser, om der er områder med mange kræftceller. Blodprøver – herunder undersøgelse af antal og undertype af de forskellige undertyper af hvide blodlegemer.
Hvor udbredt er leukæmi?
Leukæmi optræder langt hyppigst hos voksne. Det gælder generelt, at risikoen for at blive syg af leukæmi stiger med alderen, bortset fra akut lymfatisk leukæmi, som hyppigst rammer yngre. Den hyppigste form er kronisk lymfatisk leukæmi, hvor der ses ca. 400 nye tilfælde om året i Danmark.
Hvad er chancerne for at overleve leukæmi?
Vidt forskellige chancer for overlevelse
Femårsoverlevelsen er som nævnt 94 procent for børn med leukæmi, mens den generelle overlevelse fem år efter at en kræftdiagnose bliver stillet ifølge Kræftens Bekæmpelses seneste tal er 64 for mænd og 67 procent for kvinder.
Er blodkræft og leukæmi det samme?
Kroniske leukæmier, også kaldet kronisk blodkræft, er kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. I modsætning til de akutte leukæmier er de kroniske leukæmier sædvanligvis langsomt fremadskridende.
Hvad er leukæmi?
Hvordan starter leukæmi?
Ved leukæmi vokser kræftcellerne uhæmmet i knoglemarven, og fortrænger de normale celler. Dermed aftager dannelsen af de forskellige blodlegemer, og der opstår blodmangel, lavt antal normale hvide blodlegemer og lavt antal blodplader.
Hvad får man leukæmi af?
I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til akut leukæmi. Kun hos cirka 5 pct. af alle personer med diagnosen kan der påvises en årsag. Rygning, tidligere kræftbehandling med stråle- eller kemoterapi og visse genetiske sygdomme herunder Downs syndrom kan bl.
Hvilken aldersgruppe får leukæmi?
400 nye tilfælde om året den hyppigste form for leukæmi (blodkræft) i Danmark. Sygdommen er mest almindelig hos ældre mennesker og er meget sjælden før 40 års alderen. Gennemsnitsalderen er omkring 70 år, når diagnosen stilles.
Hvor hurtigt udvikler leukæmi sig?
Hvordan udvikler sygdommen sig? Akut lymfatisk leukæmi starter som oftest i alderen 3-7 år, og opstår som regel meget hurtigt. Behandlingen gør, at de allerfleste opnår "komplet remission" (fuldstændig tilbagegang af sygdommen). Ved tilbagefald kan kun stamcelletransplantation helbrede sygdommen.
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi
Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.
Hvordan ved man om man har blodkræft?
Undersøgelse for blodkræft
Ofte kan man få en næsten sikker diagnose ved påvisning af leukæmiceller i blodet, men diagnosen skal altid bekræftes ved en knoglemarvsundersøgelse. Lægerne udtager en knoglemarvsprøve fra hoftekammen og samtidig en prøve af rygmarvsvæsken (spinalvæsken).
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Hvad er årsagen til akut leukæmi?
Hvorfor får man akut myeloid leukæmi? Leukæmi opstår på grund af tilfældige mutationer (fejl i gen-kopiering / DNA-kopiering) i stamceller i knoglemarven. Hvis en stamcelle således bliver ramt af flere på hinanden følgende uheldige mutationer, vil stamcellen udvikle sig til en leukæmi-kræftcelle.
Kan man helbredes for leukæmi?
Akut leukæmi kan i mange tilfælde helbredes med kraftig kemoterapi eventuelt i kombination med biologisk målrettede lægemidler eller ledsaget af en knoglemarvstransplantation.
Hvordan behandles akut leukæmi?
Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.
Hvad er tegn på kræft i knogler?
Det første symptom på knoglemetastaser er som regel smerter i knoglen. Andre symptomer kan være, at man føler sig syg, rygsmerter og træthed. I sjældne tilfælde kan der opstå et knoglebrud i en knoglemetastase. Du skal gå til lægen, hvis du har haft kræft og får smerter i knoglerne, der varer mere end 2 uger.
Hvor har man ondt ved lungekræft?
Lungekræft kan give smerter, hvis kræften spreder sig. Smerterne kan skyldes, at kræften er vokset ind i brystvæggen. I disse tilfælde kan det stråle ud i skulder og arm. En anden type smerter kan skyldes, at kræften har spredt sig til knoglerne.
Kan man se leukæmi på CT-scanning?
Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Ved mistanke om CLL får man som regel undersøgt lymfeknuderne og får taget blodprøver. I nogle tilfælde får man foretaget en røntgenundersøgelse af brysthulen og en ultralyds- eller CT-scanning af bughulen. I særlige tilfælde får man en knoglemarvsundersøgelse.
Kan lav blodprocent skyldes kræft?
Blodmangel kan også forekomme forbigående, hvis immunapparatet arbejder med at bekæmpe en anden sygdom. Det kan være ved febersygdomme, eller være langvarigt ved kroniske sygdomme som f. eks. bindevævssygdom (eksempelvis leddegigt) eller kræft.
Hvem får kronisk leukæmi?
Den rammer hyppigere mænd end kvinder, og det er typisk ældre, som får sygdommen. Således er tre ud af fire over 60 år og gennemsnitsalderen, hvor diagnosen stilles, er cirka 70 år. I andre del af verden (Asien og Afrika) er sygdommen meget sjælden.
Kan leukæmi smitte?
Kræft er ikke en smitsom sygdom
Heller ikke ved blod til blod kontakt eller via slimhinderne for eksempel ved samleje. Blod mellem to personer indeholder vidt forskellige celler, som ikke kan overleve hos den anden og derfor går til grunde.
Kan man have leukæmi uden symptomer?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Kan man leve med blodkræft?
Efter en vellykket behandling, hvor blod og knoglemarv er helt normaliseret, kan du genoptage din hverdag og stort set leve, som du plejede, før du fik akut leukæmi. Det er dog naturligt at være afkræftet efter behandlingsperioden, der som regel strækker sig over et halvt år eller mere.
Er blodkræft arveligt?
Årsagerne til at man får kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er oftest ukendte. Men overvægt og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle CLL.