Brød og grød var hverdagskost for langt de fleste. Det daglige brød blev bagt med rug, mens brød og boller af hvedemel blev spist ved særlige festlige lejligheder og højtider. Svin slagtede man til efteråret og konserverede pølser, flæsk og skinker med salt eller ved at røge det. Høns og gæs spiste man året rundt.
Hvordan lavede man brød i middelalderen?
I løbet af middelalderen begyndte man at bygge med teglsten, og det fik stor indflydelse på brødet. Man kunne nemlig lave større og mere effektive ovne, og dermed bage større brød. Man bagte også stadig en form for fladbrød. De blev kaldt ”brøddiske” og blev brugt som tallerkener til banketter og fester.
Hvad spiste man til morgenmad i middelalderen?
Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød, fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Byggen blev brugt til ølbrygning og til grød.
Hvad spiste man i middelalderen til jul?
Danskerne har spist gris til jul siden middelalderen. Det gav god mening, fordi det var på dette tidspunkt, man slagtede rundt omkring på gårdene. Grisen fik selskab af kål, for kartoflen havde endnu ikke taget turen fra Nordamerika til Europa. Men inden man mæskede sig i julens flæskesteg, stod den på fisk.
Hvad lavede man i hverdagen i middelalderen?
Dagligdagen gik med at arbejde, og de afgrøder, de fleste brugte deres tid på at dyrke og høste, var forskellige former for korn. Bønderne gik ikke i skole, og kun de færreste kunne læse og skrive.
Sådan laver du en middelaldergraver - Torte-brød
Hvad spiste man i middelalderen?
Man spiste mere okse- og fårekød end svinekød og oksekød kostede kun 1/3 af hvad svinekød kostede, da svinene var små. Det høje kødforbrug skyldtes at korndyrkning var omstændeligt og arbejdskrævende. I Nordeuropa spistes sild, torsk og andre salt- og ferskvandsfisk.
Hvorfor drak man meget øl i middelalderen?
I middelalderens Danmark drak man øl som et alternativ til beskidt og sygdomsfremkaldende vand, idet vandet i forbindelse med ølbrygningen blev kogt, og man da fik fjernet mange af dets skadelige organismer.
Hvad spiste man i middelalderen i stedet for kartofler?
Det her er ægte sukkerbrunede kastanjer ligesom hjemme i middelalderen. Dem spiste man længe før nogle vanvittige fattigfolk kom på den skøre ide at bruge kartofler i stedet.
Hvad fik børnene i julegave i middelalderen?
Siden middelalderen har børn fået gaver til jul. Men dengang fik børnene ikke legetøj. De fik slik, kager eller frugt. Og gaverne blev delt ud juleaften eller julemorgen.
Hvorfor spiser man flæskesteg og and til jul?
Julegåsen var, ligesom risengrøden og flæskestegen, et finere spise tilbage i tiden. Gåsen var tidskrævende, og mange havde ikke ovnpladsen til at tilberede den. Derfor begyndte de almene borgere at spise andesteg i stedet. Dagen i dag fremstår ande- og flæskesteg som de mest almindelige retter på julebordet.
Hvad var den mest almindelige drik i middelalderen?
I begyndelsen af middelalderen drak man i Danmark hjemmebrygget øl og mjød, mens man i samfundets øvre sociale lag også havde mulighed for at drikke importeret vin.
Hvad spiste man før kartoflen?
Almindelig mands kost kunne være grød kogt på enten bygmel eller rugmel. Det kunne også være fisk som jo var let at få fat i frisk, hvis man boede nær ved havet eller en sø. Man spiste også en del saltet fisk – især saltede sild.
Hvad laver man til fastelavn i middelalderen?
Fastelavn blev fejret med orgier og optog. I den katolske middelalder var fastelavn menigmands pusterum. I dagene op til faste kunne han glemme hverdagens trængsler og skeje ud med grovkornet spøg og ædeorgier. Mange af traditionerne har i udvandet form overlevet frem til i dag.
Hvornår begyndte man at bage brød?
Bagt brød kendes i Grækenland fra omkring 4000 f.Kr., og dyrkning af brødhvede bredte sig til Syd- og Vesteuropa i løbet af middelalderen. Hvedebrød blev luksusmad i Danmark for præsteskab, munke, adelige og borgere i løbet af middelalderen, men for alle andre blev det først hverdagsmad sidst i 1800-tallet.
Hvornår begyndte man at bage med gær?
Det er kun godt 160 år siden, at man begyndte at producere bagegær, så i århundreder før den tid, har surdej været det anvendte hævemiddel ved fremstilling af brød. Dog har ølgær været brugt som hævemiddel til finere bagværk som sigtebrød og hvedebrød, der blev spist ved højtider og festlige lejligheder.
Hvad spiste man i 1600 tallet?
I renæssancens køkkenhaver dyrkede man urter som persille, merian og salvie. Frugt og grøntsager blev spist efter sæsonerne. Æbler, pærer, blommer, kål, rodfrugter og løg var mest udbredt, fordi de kunne holde sig over vinteren i kølige kældre eller ved syltning.
Hvordan fejrede man jul i middelalderen?
I den tidlige middelalder fejrede man Jesu fødsel i hedensk stil med druk, fest og slagsmål. Før middelalderens kristne kunne fejre Jesu fødsel, måtte de først igennem en 40 dage lang julefaste. Fra midten af november skulle de fastende holde sig fra alkohol og animalske produkter som kød, æg, mælk, ost og smør.
Hvad legede børn i middelalderen?
Børn og leg i middelalderen
Ligesom dam, skak, langbold og forskellige former for stikbold, at gå på stylter, blindebuk, smørklat/Trebold, hinkesten eller tovtrækning var en del af de lege, børnene var sammen om i middelalderen. Børnene legede også rollelege, hvor de bl. a. efterlignede de voksne.
Hvad laver børn i middelalderen?
Børn i byerne
Ligesom på landet skulle pigerne lære at holde hus. De skulle lave mad og tøj, så de en gang kunne blive gode hustruer. De rigeste børn lærte også at læse og skrive. Det var også meget almindeligt, at børn fra landet og byerne arbejdede på adelens gårde og borge.
Hvad brunede man i middelalderen?
Ældst er traditionen med de brunede kartofler. De stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor herremænd og andre velstående familier fik serveret sukkerbrunede kastanjer til julemiddagen. Men dengang var madkastanjerne dyre.
Hvordan var det at være fattig i middelalderen?
Fattigdom og tiggeri var et almindeligt fænomen i Danmarks middelalder, og det ramte især de syge, de forældreløse, enkerne og de gamle hårdt. På landet søgte bønderne at forsørge slægtens medlemmer så godt, de kunne, ligesom byens håndværkere og handlende sluttede sig sammen i gilder for gensidigt at hjælpe hinanden.
Hvor stærkt var øl i middelalderen?
Det øl, som blev drukket som hverdagsøl i middelalderens Danmark, var tyndt øl i forhold til nutidens, ofte med et alkoholindhold under en procent. Man skal huske på, at man på den tid hverken rådede over te, kaffe eller læskedrikke. At drikke mælk krævede, at man havde adgang til køer.
Hvorfor hedder det brændevin?
Ordet brændevin kommer fra middelnedertysk bernevin 'den brændte (dvs. destillerede) vin', efter latin vinum ardens 'brændende vin'. Destilleringsmetoden kom til Europa med araberne, og deres ord for alkohol (al-kuhl) og alambic (al-ambig) for destillationsapparatet anvendes stadig.
Hvordan var det at leve i middelalderen?
Typisk boede bønderne i små landsbyer, og de rejste sjældent mange kilometer væk. Dagligdagen gik med at arbejde, og de afgrøder, de fleste brugte deres tid på at dyrke og høste, var forskellige former for korn. Bønderne gik ikke i skole, og kun de færreste kunne læse og skrive.
Hvad drak man i gamle dage?
For at få væske drak man derfor øl i stedet. Det gjorde man til stort set alle måltider, da maden dengang var meget salt. Det var ikke unormalt at drikke 3-4 liter øl om dagen. Øllet havde dog ikke lige så høje procenter, som det har i dag.