Substantiverne kan bøjes i singularis (ental), pluralis (flertal) og i bestemt og ubestemt form. I pluralis i ubestemt form er de almindeligste endelser -er, -r eller -e: biler, plader, tømrere, huse, demokratier. Nogle substantiver har samme form i singularis og pluralis: et får, flere får, en mus, flere mus.
Hvad er navneord eksempler?
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner . På dansk kan et substantiv være enten intetkøn eller fælleskøn f. eks. et hus eller en bil.
Hvad skal man sætte foran et navneord?
Hvad sætter du foran navneord? I ubestemt form sættes artiklen EN eller ET oftest foran navneordet. Hvis der indgår et tillægsord i sætningen, som knytter sig til navneordet, sættes det foran tillægsordet: ”En stor bil” eller ”et stort hus”.
Hvordan kan man finde et navneord?
Navneord. Navneord er en ordklasse, der har det til fælles, at det er ord, der dækker over ting og begreber. Dette er både personer, dyr, ting og steder. Typisk vil man kunne identificere et navneord ved at sætte en eller et foran.
Hvad er navneord i ental?
Man bruger bestemt ental, når man taler om en bestemt genstand. Fx: telefonen, kortet. Når navneord bøjes i ubestemt flertal, får de enten endelsen -e, -r, -er eller ingen endelse. Du kan finde ud af, om et navneord står i ubestemt flertal ved at sætte "flere" foran.
NU NÆRMER MIN EKSAMEN SIG
Hvordan bøjer man ord?
Når du skal bøje udsagnsord i nutid, skal du sætte endelsen -r eller -er på ordets stamme. Et ords stamme er den korteste form, ordet kan have. Fx: Ordet løbe har stammen løb. Eksempler på udsagnsord i nutid: Jeg løber, jeg spiser, jeg ser.
Hvad gør navneord i en tekst?
Substantiver (navneord)
Hvert substantiv er et konkret “billede”, du som læser skal se for dig, før du kan forstå teksten. Derfor kan tekster med mange substantiver virke stillestående og tunge at komme igennem, fordi der er meget for os at forholde os til.
Hvilken ordklasse er navneord?
Adjektiver (tillægsord) er ord som lægger sig til et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord).
Er ugedage navneord?
I. Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne.
Er subjekt navneord?
Subjekt (grundled)
det led man sætter kryds under. Man finder subjektet ved at spørge "hvem/hvad + verballeddet". Subjektet kan være et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord): Børnene græd (hvem græd?
Hvad kendetegner et navneord?
Om navneord
Det er ord, hvor man før sætter ET og ord med EN. De to grupper kaldes også for T-ord og N-ord, specielt når der undervises i dansk som andetsprog. Størstedelen af de danske navneord tilhører gruppen af N-ord og er altså fælleskøn. Den latinske betegnelse for navneord er substantiver.
I hvilke Tempus bøjes verber?
De forskellige tider er: imperativ (bydemåde), infinitiv (navnemåde), præsens (nutid), præteritum/imperfektum (datid), perfektum (før nutid), pluskvamperfektum (før datid). Desuden findes de to tillægsformer: perfektum participium (kort tillægsform) og præsens participium (lang tillægsform).
Hvad bruger man et navneord til?
Navneord er den største ordklasse, vi har i vores sprog. Det er ord, som betegner levende væsner, ting, steder og begreber. Du kender dem måske også som substantiver, og på dansk har denne ordklasse to forskellige køn: fælleskøn og intetkøn.
Er adjektiv navneord?
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort smil, en sjov oplevelse, en hård barndom.
Hvad sætter man foran flertal?
Du kan finde ud af, om et navneord står i ubestemt flertal ved at sætte "flere" foran. Fx: flere dage, flere uger, flere måneder, flere år. Skriv navneordene, der passer til billederne, og bøj dem i ubestemt flertal. Når navneord bøjes i bestemt flertal, får de endelsen -ene eller -ne.
Er substantiv navneord?
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser: Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver. Substantiver (navneord) er ord der betegner levende væsener, ting og begreber.
Er navneord med stort?
Navneord (substantiver) blev ændret sådan, at alle egennavne (proprier) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle fællesnavne (appellativer) skulle have lille begyndelsesbogstav. Bolle-å indførtes i alle nordiske ord inkl. egennavne (proprier) bortset fra personnavne.
Er love med stort?
Som hovedregel skrives love, bekendtgørelser, cirkulærer, direktiver mv. med lille, fx finansloven, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter, grundloven.
Er måneder navneord?
Husk 2: Måneder og ugedage er ikke egennavne og skal derfor staves med lille begyndelsesbogstav. Udsagnsord / Verbum (vb.)
Hvilket køn er navneord?
I dansk inddeles substantiver i to køn, fælleskøn og intetkøn; ved pronominal henvisning ses dog en firedeling i han, hun, den, det, idet der ved levende væsener kan skelnes mellem han- og hunkøn, hvad enten substantivet er fælles- eller intetkøn: en stor hund - den/han/hun er rar. et lille barn - det/han/hun er kvik(t ...
Hvilken ordklasse er hans?
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv.
Hvad er utællelige navneord?
Tællelige navneord bruges til ting, som kan tælles ved hjælp af tal. De har en entals- og flertalsform. Entalsformen kan bruges med determinativerne "a" eller "an". Hvis du vil spørge om antallet af et tælleligt navneord, skal du stille spørgsmålet "How many?" kombineret med det tællelige navneord i flertal.
Hvad er navneord i flertal?
Substantiverne kan bøjes i singularis (ental), pluralis (flertal) og i bestemt og ubestemt form. I pluralis i ubestemt form er de almindeligste endelser -er, -r eller -e: biler, plader, tømrere, huse, demokratier. Nogle substantiver har samme form i singularis og pluralis: et får, flere får, en mus, flere mus.
Hvordan bøjer man er?
- Nutid. jeg. er. du/De. er. han/hun/den/det. er. vi. er. ...
- Datid. jeg. var. du/De. var. han/hun/den/det. var. vi. var. ...
- Førnutid. jeg. har været. du/De. har været. han/hun/den/det. har været. vi. ...
- Førdatid. jeg. havde været. du/De. havde været. han/hun/den/det. havde været. vi. ...
- Fremtid. jeg. vil være. du/De. vil være. han/hun/den/det. vil være. vi.