Hvordan fungerer domstolene?

Domstolene er den dømmende magt i Danmark. De afgør, om personer har overtrådt landets love, og afgør uoverensstemmelser mellem to parter i civile sager. Alle har ret til en retfærdig rettergang. Det står i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Hvordan er domstolene opbygget?

Domstolene i Danmark har tre instanser: Byret, landsret og Højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret. Almindelige borgere kan være med til at dømme i straffesager som domsmænd eller nævninge, afhængigt af sagens karakter. Danmark har 24 byretter fordelt over hele landet.

Hvordan er Danmarks Domstole organiseret?

Danmarks Domstole består af 24 byretter, de overordnede retter, en række øvrige retter, råd og nævn samt en styrelse. Dertil kommer domstolene på Færøerne og Grønland. Organisationsdiagram over Danmarks Domstole.

Hvordan fungerer det danske retssystem?

Retssystemet er baseret på et såkaldt to-instans-princip, hvilket giver dig ret til at få din sag vurderet ved to forskellige domstole. Det betyder, at du har mulighed for at klage over (anke) en retsafgørelse og bede om at få en højere domstol til at tage stilling til, om afgørelsen er korrekt.

Hvem styrer domstolene?

Bestyrelsen bestemmer også, hvordan domstolenes bevilling skal fordeles på de opgaver, som domstolene skal løse. Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør, der ansættes af bestyrelsen. Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være med i bestyrelsen.

Hvordan Domstolen fungerer – i grundlæggende træk

Hvad er den Højesteret i Danmark?

Højesteret er landets øverste domstol og har til opgave at afklare retstilstanden og sørge for ensretning i straffene. Højesteret tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet - det bliver endeligt afgjort i landsretten.

Hvad er formålet med domstolene i Danmark?

Domstolene har magten til at dømme. De afgør, om folk har overtrådt landets love og skal straffes. Og de tager stilling i sager, hvor borgere har indbyrdes konflikter. Domstolene afgør også, om ministerier og kommuner har overtrådt lovene, og om lovene overholder grundloven.

Kan man se afsagte domme?

Danmarks Domstole har offentliggjort en database med afgørelser fra domstolene. Og du kan se med nu. Danmarks Domstole har åbnet Domsdatabasen, hvor du kan søge og finde domme afsagt ved domstolene. Databasen er åben for alle og har været et ønske fra både politisk side og aktører med interesse i domme.

Hvilket retssystem har vi i Danmark?

De almindelige domstole, som kan behandle alle former for sager, dvs. både civile sager og straffesager, er inddelt i et hierarki. Nederst byretter i hver af landets 24 retskredse. Dernæst kommer de to landsretter, Vestre Landsret og Østre Landsret, og endelig landets øverste domstol, Højesteret.

Kan man anke alle domme?

Normalt kan en dom fra byretten ankes til landsretten, men der findes nogle undtagelser hertil – en af dem er forbuddet mod grundløs anke. Udgangspunktet er, at en dom fra byretten kan ankes til landsretten.

Hvilke tre Domstole har vi i Danmark?

Domstolene i Danmark har 3 instanser: byret, landsret og Højesteret.

Hvad er domstolsreformen?

Domstolsreformen er en reform af det danske retsvæsen fra 2007. Den mest omfattende ændring siden Retsplejelovens ikrafttræden i 1919. Reformen består af tre dele: retskreds-, indholds-, og tinglysningsreformen. Retskredsreformen medfører, at de tidligere 82 byretskredse blev sammenlagt til 24 retskredse.

Er en domstol en myndighed?

Danmarks Domstole udøver landets dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration.

Hvordan er det danske retssystem opbygget?

I Danmark har vi tre niveauer af domstole: byretten, landsretten og højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret. Danmark har 24 byretter fordelt ud over landet. I Danmark har vi et to-instansprincip.

Hvem er domstolene underlagt?

Rammer for domstolenes afgørelser

Domstolene er derfor også underlagt bindinger. I grundloven er det slået fast, at dommerne alene har at rette sig efter loven . Loven er fastsat af den lovgivende magt, og domstolene skal rette sig efter denne.

Hvad hedder de forskellige Domstole?

Hvem vælger dommerne i Danmark?

Dommere udnævnes af kongen efter indstilling fra justitsministeren. Det er således justitsministeren, der har kompetencen til og det parlamen- tariske ansvar for udnævnelse af dommere.

Hvilke typer retskilder findes der?

Der er i Norden stort set enighed om at systematisere retskilderne i fire hovedgrupper: lovgivning og andre generelle regler (grundlov, EU-retsakter, love, anord- ninger, bekendtgørelser og cirkulærer), retspraksis (domstolsaf- gørelser), sædvaner (retssædvane og kutyme) og »forholdets na- tur«.

Er domme offentlige?

Enhver kan som udgangspunkt få aktindsigt i domme og kendelser. Her kan du læse om hovedreglerne for aktindsigt, og om hvordan du konkret søger om aktindsigt. Aktindsigt betyder bl. a., at man i både straffesager og civile sager har mulighed for at gennemse en doms konklusion, hvis man anmoder om det.

Hvilke domme kan ikke ankes?

Du kan som udgangspunkt ikke anke landsrettens dom i ankesagen. Der gælder de samme regler for beskikkelse af forsvarer, som der gælder i byretten.

Hvornår er dom endelig?

Dommeren afsiger som regel dom i sagen i samme retsmøde, som du møder i. Kan dommeren ikke afsige dom samme dag, skal dommen afsiges senest en uge efter, medmindre særlige omstændigheder gør det påkrævet. Når der er afsagt dom i sagen, modtager du en kopi af dommen fra retten.

Hvilke domme kan man få i Danmark?

Hvis retten mener, at du er skyldig, kan du blive idømt en bøde eller fængselsstraf. Fængselsstraffen kan enten være ubetinget eller betinget. Hvis straffen er ubetinget, betyder det, at du skal i fængsel i en periode, som retten fastsætter. I nogle tilfælde kan du afsone straffen i fodlænke.

Hvad hedder de 3 magter i Danmark?

Magtens tredeling

I Danmark er der på det statslige niveau en opdeling mellem den lovgivende magt (principielt Folketinget og statsoverhovedet, det vil sige regeringen, i forening), den udøvende magt (statsoverhovedet, det vil sige regeringen, og underorganer) og den dømmende magt (domstolene).

Hvad er det vigtigste i grundloven?

Grundloven bestemmer, hvem der kan lovgive, hvordan det foregår, og hvilke grænser, der gælder for lovens rækkevidde. Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Hvorfor har en dommer kappe på?

Hun mener helt overordnet set, at det er særligt vigtigt, at dommerne bærer kapper under retssager, fordi de ved at have dem på optræder neutrale og ophøjede.