I CPR registerindsigt kan du se, hvilke oplysninger der er registreret om dig i Det Centrale Personregister (CPR). Alle, der er registrerede i CPR, har ret til gratis at få en registerindsigt.
Hvordan tjekker man sin formue?
Hvis du vil være 100 % sikker på, hvad der medregnes i din likvide formuen, kan du gå ind på borger.dk den 1. januar og oplyse din likvid formue. Ellers bruger Udbetaling Danmark oplysningerne fra Skattestyrelsen.
Hvor kan jeg se min udbetaling?
Udbetaling Danmark på borger.dk
Udbetaling Danmarks indhold om centrale områder som folkepension, førtidspension, feriepenge og boligstøtte findes udelukkende på borger.dk.
Hvilke oplysninger har det offentlige om mig?
De oplysninger, som registreres om dig som borger, er:
navn, adresse og evt. stilling, civilstand (fx gift, ugift, fraskilt, enke, enkemand, registreret partner, tidligere registreret partner) fødselsregistreringsoplysninger (fx oplysninger om fødselssted) statsborgerskab eller evt.
Hvor kan jeg se hvad jeg får udbetalt i pension?
Du kan sende dine pensionsinfo til din rådgiver, eller måske til dig selv i en selvbetjeningsløsning, i banken eller et pensionsselskab. For at sende dine oplysninger, skal du først logge på bankens- eller pensionsselskabets hjemmeside og herfra følge deres vejledning.
Hvordan jeg har opbygget min formue som 19 årig 💰
Hvor mange penge må man have stående i banken som pensionist?
Formuegrænsen er 99.200 kroner i 2024. Der er ingen formuegrænse ved beregning af varmetillæg og licens. For at være berettiget til mediecheck, skal din tillægsprocent være på 100 pct. Din boligydelse kan blive påvirket, hvis din formue er større end 973.800 kroner (2024).
Hvad kan man se i CPR registeret?
Fra CPR-registret kan du få oplysninger om personens seneste navn, adresse og stilling samt om vedkommende er død eller forsvundet. Bemærk, at opslag i CPR-registret kun kan foretages for personer, der har levet og boet i Danmark efter 1968.
Kan man se hvor man har boet?
Sådan tjekker du, hvilke adresser du har haft som bopæl
Gå ind på ”Registerindsigt” i Det Centrale Personregister (CPR) Klik på ”Log på” og log på med dit MitID. Fold ”Adresse (tidligere)” ud.
Hvad står der i Rigsarkivet om mig?
- Dit daværende navn og bopæl. Hvad hed du på tidspunktet for sagen? Hvor boede du på tidspunktet for sagen?
- Tidspunkt og myndighed. Hvornår blev sagen behandlet? ...
- Journalnummer eller andet. Har du et journalnummer på sagen eller andre oplysninger, som kan hjælpe os med at søge efter sagen?
Hvordan finder man ud af hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet?
Du kan også bruge oversigten, hvis du overvejer at søge tidlig pension og ønsker overblik over, hvor mange år du har arbejdet. Dette link går til borger.dk/atp – Klik dig videre på 'Selvbetjening'. Bemærk, at du skal benytte MitID for at se dine egne oplysninger.
Kan man finde sin NemKonto?
Hvor kan jeg se min NemKonto? Når du logger ind i selvbetjening, kan du under 'Din NemKonto' i venstre menuen se, hvilken af dine bankkonti, der er valgt som din NemKonto. For at logge ind skal du bruge dit personlige MitID. Hvis du endnu ikke har aktiveret din MitID, kan du læse mere om dette på www.mitid.dk .
Hvornår er man velhavende?
Det kræver en nettoformue på mindst 17,2 mio. kr. for at være blandt den mest velhavende procent af danskerne. Tabellen viser for hvert alderstrin den gennemsnitlige nettoformue samt udvalgte percentilgrænser.
Hvad tæller som formue?
Indestående på en Aktiesparekonto indgår i den likvide formue. Indestående på et nedsparingslån samt trækningsret på kreditter med pant i fast ejendom tæller også med som formue. Gæld fratrækkes ikke. Derimod tæller friværdi i fast ejendom og pensionsformue ikke med.
Hvor mange penge må man have for at få boligstøtte?
Der er ikke en øvre grænse for, hvor stor formuen må være for at få boligstøtte.
Hvor kan man se hvem der har boet på min adresse?
Rigsarkivets database gør det muligt at se, hvem der har boet i din bolig før dig. Gå på opdagelse i din – eller en anden – boligs historie med Rigsarkivets database Arkivalieronline. Her kan du se danske folketællinger fra 1787 til 1940.
Kan jeg se hvad politiet ved om mig?
Hvis du ønsker at få indsigt i, om politiet behandler oplysninger om dig, skal du rette henvendelse til den enkelte politikreds eller Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed. Adgangen til indsigt reguleres af retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven.
Hvem har adgang til CPR registret?
Hvem har adgang til oplysninger fra CPR? En række af de oplysninger, som er registreret i CPR, kan både private og virksomheder få adgang til. Der er tale om de samme oplysninger, som enhver person kan få oplyst om en anden person ved henvendelse til en kommune, fx navn og adresse.
Hvor kan man se dødsfald i Danmark?
Du kan ligeledes slå personen op i statstidende eller søge efter personen på borger.dk. Hvor finder man oplysninger om dødsfald? Du kan finde oplysninger om dødsfald ved at læse dødsannoncer hos blandt andet afdoede.dk og politikken.dk. Du kan ligeledes lede i Statstidende, hvor alle dødsboer indrykkes ved proklama.
Kan man søge i folkeregisteret?
Du kan søge oplysninger i folkeregisteret om andre personer og få aktuelle navne- og adresseoplysninger, med mindre personen har navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig. Du skal søge om adresseforespørgslen digitalt.
Hvordan søger man i folkeregisteret?
På borger.dk kan du søge information om en persons nuværende adresse. Du kan få aktuelle oplysninger om andre personer fra CPR f. eks. navne- og adresseoplysninger.
Er folkepensionen afhængig af formue?
Du skal have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, for at opnå fuld folkepension. Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af øvrige pensionsopsparinger eller indtægter. Folkepensionstillægget derimod beregnes ud fra udbetaling af din pension fra fx PKA og din ægtefælles/samlevers pension.
Hvor meget må man have på sin konto for at få ældrecheck?
Berettiget til ældrecheck
For at være berettiget til ældrechecken må din og din ægtefælle/samlevers formue per 1. januar 2024 ikke overstige formuegrænsen, som er 99.200 kroner i 2024.
Hvornår bliver man modregnet i sin folkepension?
Den 1. juni 2023 blev det vedtaget, at du som folkepensionist ikke vil blive modregnet i din folkepensions grundbeløb eller pensionstillæg på grund af din egen arbejdsindtægt. Det vil sige, at du som folkepensionist kan have en arbejdsindtægt og alligevel få fuld folkepension.