Man bør få lavet den første celle-prøve, når man er fyldt 23 år og herefter en prøve hvert 3. år, indtil man er fyldt 59 år. Vaccination inden seksuel debut kan reducere risikoen for infektion med HPV og dermed forebygge livmoderhalskræft. Brug kondom ved samleje.
Hvordan kan man forebygge livmoderhalskræft?
Da livmoderhalskræft er forårsaget af HPV infektion, kan man forebygge sygdommen ved at blive vaccineret mod HPV. På nuværende tidspunkt er tre forskellige HPV vacciner tilgængelige i Danmark.
Hvad er chancen for at få livmoderhalskræft?
Alle kvinder, som er seksuelt aktive, har risiko for at få livmoderhalskræft. Hvis du havde en tidlig seksuel debut og har haft mange seksualpartnere, har du øget risiko for at få sygdommen. Det er sjældent, at kvinder under 23 år får sygdommen. Den optræder oftest hos kvinder i alderen 40-50 år og 60-70 år.
Hvorfor får man kræft i livmoderen?
Årsagen er oftest ukendt, men nogle kendte faktorer øger risikoen. Østrogen har betydning for udvikling af kræft i livmoderen. Højt glykæmisk load i kosten, overvægt, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og type 1 sukkersyge øger også risikoen.
Hvem kan få livmoderhalskræft?
Der forekommer flest tilfælde af livmoderhalskræft i aldersgrupperne 30-45 år og hos kvinder over 70 år. Livmoderhalskræft hos ældre kvinder skyldes formentligt, at de ikke har deltaget i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.
3 måder, kvinder kan forebygge livmoderhalskræft på
Kan man få livmoderhalskræft hvis man ikke er seksuelt aktiv?
Livmoderhalskræft kan ses som en seksuelt overført sygdom. Kvinder, som aldrig har været seksuelt aktive, vil meget sjældent udvikle denne form for kræft.
Hvad er tegn på livmoderhalskræft?
De hyppigste symptomer på livmoderkræft er uregelmæssig blødning fra underlivet. Det kan være af en menstruations styrke, men ofte er det en mindre blødning, eventuelt bare pletblødning eller sortbrunt udflåd. Mere sjældne symptomer er smerter i underlivet eller evt. smerter ved vandladning og/eller afføring.
Hvordan starter livmoderhalskræft?
Det begynder med celleforandringer på livmoderhalsen. Hvis disse ikke behandles, kan de udvikle sig til egentlige kræftceller, der ødelægger det normale væv. Der er også risiko for, at kræftcellerne spreder sig til de nærliggende lymfekirtler og videre til de øvrige indre kønsorganer livmoderhulen og skeden.
Hvad er tegn på kræft i underlivet?
De mest almindelige tegn på kræft i skeden er smerter efter sex, blodigt udflåd eller kløe og svie der ikke forsvinder. Hvis kræften er fremskreden, kan man også opleve at få forstoppelse eller smerter i underlivet eller ryggen. Symptomerne er dog meget almindelige og kan være tegn på meget andet end kræft.
Kan man få livmoderhalskræft uden HPV?
I nogle tilfælde bliver virus i cellerne i slimhinden og bliver til en kronisk infektion. Dette vil med tiden kunne give celleforandringer på livmoderhalsen. Der går oftest mange år, fra man får en HPV-infektion, til man udvikler celleforandringer. Man får ikke celleforandringer uden først at have en infektion med HPV.
Kan en gynækolog Se kræft?
Hvis din praktiserende læge har mistanke om, at du har livmoderhals- kræft, er det nødvendigt med yderligere undersøgelser for at stille diag- nosen. Undersøgelserne kan foregå hos en gynækolog, der er specialist i kvindesygdomme, eller på en gynækologisk afdeling på et hospital.
Hvor mange kvinder dør af livmoderhalskræft?
Der dør ca. 130 kvinder om året af livmoderhalskræft. På baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen tilbydes alle kvinder i alderen 23 til 59 år i dag at blive screenet for livmoderhalskræft – i alders- gruppen 23-50 år hvert tredje år og herefter hvert femte år.
Kan jeg smitte min kæreste med HPV?
Man bliver nemt smittet, når man har sex med en person, der har virus. HPV smitter ikke kun ved samleje, men også ved hud mod hud kontakt omkring kønsorganerne. Man er derfor ikke fuldstændigt beskyttet, selv om man bruger kondom. Men det nedsætter smitterisikoen væsentligt.
Hvorfor får man celleforandringer i underlivet?
Celleforandringer på livmoderhalsen skyldes en infektion med HPV (Human Papilloma Virus). Infektionen giver ingen symptomer. I de fleste tilfælde kurerer kroppen selv HPV-infektionen, men hos få kvinder kan infektionen blive kronisk. Det er disse kvinder, der har særlig risiko for at udvikle celleforandringer.
Hvornår skal man have taget celleskrab?
Screening for livmoderhalskræft er et landsdækkende tilbud til alle kvinder i alderen 23-64 år. Afhængigt af din alder og fødselsdato vil du blive tilbudt at få taget en celleprøve, som bliver undersøgt med HPV-test eller undersøgt for celleforandringer hvert tredje eller hvert femte år.
Hvor mange kvinder har celleforandringer?
Introduktion: Næsten 15.000 danske kvinder får hvert år konstateret celleforandringer på livmoderhalsen.
Hvem får kræft i underlivet?
Oftest rammes kvinder omkring og efter overgangsalderen. Du kan have øget risiko for æggestokkræft, hvis der er tilfælde af brystkræft, æggestokkræft eller tyktarmskræft i din familie. Yngre kvinder får sjældent æggestokkræft. Når det sker, er der ofte tale om arvelig æggestokkræft.
Hvor spreder livmoderhalskræft sig til?
Hvis livmoderkræft spreder sig uden for livmoderen, sker det oftest til lymfeknuder, lunger, lever eller knogler.
Kan man overleve kræft i skeden?
Udsigt for fremtiden? Er kræft i skeden ikke spredt, er udsigten for helbredelse gode. Strålebehandling af skeden medfører oftest en væsentlig skrumpning af skeden og øget stivhed af skeden. Dette giver i mange tilfælde en varig, negativ påvirkning af seksuallivet efterfølgende.
Hvor hurtigt bliver celleforandringer til kræft?
Man ved ikke præcis, hvor lang tid der går, før de udvikler sig til kræft. Oftest er der tale om en periode på år, men det kan variere fra kvinde til kvinde. Alle grader af celleforandringer kan behandles.
Hvor ofte skal man have lavet celleskrab?
Alle kvinder i 23- 49 år inviteres til screening for livmoderhalskræft hvert tredje år, og kvinder i alderen 50 - 64 år hvert femte år. Det betyder at du vil modtage din første invitation til screening når du er mellem 23 og 26 år.
Hvor stor er chancen for at overleve livmoderhalskræft?
Gennemsnitlig overlevelse efter diagnosen
90 pct. 77 pct. *Overlevelsen er defineret som 'relativ overlevelse' for patienter diagnosticeret 2017-2021.
Hvor hyppig er livmoderhalskræft?
Der er omkring 340 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark, og hvert år dør omkring 90 kvinder af sygdommen.
Hvorfor har jeg lyserødt udflåd?
Pletblødning er, hvad man kalder blodigt udflåd, som kan dukke op under hele menstruationscyklussen og variere i farverne lyserød (ofte i begyndelsen af menstruationen), højrød og til sidst rustbrunt (i slutningen af menstruationen) [1]. Lidt som om der sidder et Pantone-farvekort over rødt i trusserne.
Er livmoderkræft en kritisk sygdom?
Kræftsygdomme – bortset fra forstadier til kræft, HIV-relaterede svulster og hudkræft – er for det meste omfattet af forsikringsdækningen ved kritisk sygdom.