Hvordan klager man over fejlbehandling?

Du kan sende en klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du er utilfreds med en sundhedsfaglige behandling, du har modtaget. Sundhedsfaglig behandling omfatter: Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling.

Hvad koster det at klage til Patientklagenævnet?

Det koster ikke noget at søge om erstatning.

Hvad gør man hvis man er utilfreds med sin læge?

Vil du indrapportere en bekymring eller en utilsigtet hændelse skal du gøre det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Vil du indgive en klage skal den rettes til Styrelsen for Patientklager. Vil du søge om erstatning skal du søge hos Patienterstatningen.

Hvordan klager man som patient?

Hvis du ønsker at klage over en sundhedsperson eller over det sted, du blev behandlet, kan du klage til Styrelsen for Patientklager. Du kan både søge erstatning og klage over personalet, men du skal oprette en sag begge steder. Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager deler ikke information.

Hvordan skriver jeg en klage over en afgørelse?

Sådan indgiver du en NHS-klage efter medicinsk uagtsomhed

Hvad skal man skrive i en klage?

Kan man altid klage over en afgørelse?

Du har altid mulighed for at klage over afgørelser fra kommunen... Hvis du har fået en egentlig afgørelse fra kommunen, kan du klage over den. Det vil normalt være til Ankestyrelsen. Afgørelsen fra kommunen skal som udgangspunkt være skriftlig, indeholde en begrundelse og en klagevejledning.

Hvordan skriver man klager?

Når du klager, er det vigtigt, at det er tydeligt, hvad du klager over, og hvorfor. Du skal angive dit for- og efternavn. Derudover er der ingen krav til måden, du skriver på. Du kan bruge tjeklisten her, når du skriver klagen.

Hvad er mine rettigheder som patient?

Sundhedsloven beskytter din retssikkerhed, når du bliver behandlet, undersøgt eller plejet i det danske sundhedsvæsen. Dine rettigheder som patient dækker blandt andet informeret samtykke, tavshedspligt, aktindsigt i din journal og retten til at fravælge behandling.

Hvor klager man som patient over sin behandling?

Du kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du har oplevet fejl i den sundhedsfaglige behandling, du har modtaget f. eks. på et sygehus eller hos din praktiserende læge eller tandlæge. Styrelsen afgør, om der er grundlag for at give kritik.

Hvad må en læge ikke?

En sundhedsperson må således ikke videregive oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. Tavshedspligten omfatter for eksempel oplysninger om diagnoser, undersøgelser, indlæggelser, behandling, psykiske eller sociale problemer. Alle oplysninger er fortrolige.

Kan man få erstatning fra Patientklagenævnet?

Der er mulighed for at få erstatning, hvis du som patient er kommet til skade som følge af en behandling i sundhedsvæsenet (behandlingsskade), eller hvis du har fået bivirkning af et lægemiddel (lægemiddelskade).

Hvis man vil have en anden læges vurdering?

'Second opinion' er et begreb, der dækker over den situation, hvor en læge beder en anden læge om dennes vurdering af en patient. Som patient har du ikke en egentlig ret til at få en anden læge til at revurdere en diagnose eller behandling.

Kan man klage over sin praktiserende læge?

Du kan klage over den sundhedsfaglige undersøgelse eller behandling, som du har modtaget hos din praktiserende læge eller speciallæge eller på hospitalet.

Kan man anmelde en læge?

Hvis du vil klage over en læge, skal du indgive din klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over alle autoriserede sundhedspersoner.

Hvem sidder i Patientklagenævnet?

Medlemmer. Nævnet består for tiden af én formand, 2 næstformænd og 86 medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger formand og næstformænd, som skal være dommere. Ministeren beskikker for hvert fagligt område et antal medlemmer, der alle er sundhedsfagligt uddannede.

Kan man få en second opinion?

Sundhedsforsikringer tilbyder second opinion

Hvis du fx føler dig usikker eller utryg i forhold til din diagnose eller behandling, kan du muligvis få dækket udgifterne til at få en anden læges syn på din situation. Andre sundhedsforsikringer giver adgang til internationale netværk af læger, der tilbyder second opinion.

Kan man ringe til patientkontoret?

Hvis du som patient eller pårørende har brug for information, vejledning og rådgivning i forhold til sundhedssystemet, kan du på hverdage kontakte en patientvejleder i Patientkontoret på tlf. 76 63 14 90. Henvendelser omhandlende psykiatri rettes til psykiatriens patientvejleder hverdage på tlf. 76 63 10 98.

Hvilke ydelser kan man få efter sundhedsloven?

Som borger kan man få en række ydelser med tilskud efter sundhedsloven, herunder tilskud i praksissektoren, befordring, befordring af afdøde, begravelseshjælp og tolkebistand og tilskud til høreapparater.

Hvor lang tid tager en klage?

Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, skal myndigheden sende din klage videre til klageinstansen. Klageinstansen vil herefter som udgangspunkt skulle afgøre din klagesag inden 20 arbejdsdage.

Kan man klage efter 4 uger?

"Når der gælder en klagefrist på f. eks. 4 uger, kan klagemyndigheden ikke uden videre afvise en klage hvis der er gået mere end de 4 uger. Afhængig af de nærmere omstændigheder må sagen først undersøges.

Hvor lang tid har man til at klage?

Fire ugers klagefrist

Fra du modtager afgørelsen, har du fire uger til at klage over den. Kommunen er ikke forpligtet til at behandle en klage, hvor klagefristen er overskredet. Ankestyrelsen kan desuden afvise at behandle sagen, hvis du ikke har overholdt klagefristen.

Kan man klage over en karakter?

Hvis du mener, at en karakter, du har fået til eksamen, er forkert, har du mulighed for at klage. Når du klager, kan udfaldet være: at du får en ny karakter (ved skriftlig eksamen) eller. at du får tilbud om at tage eksamen igen eller.

Hvad er forskellen på en dom og en afgørelse?

En kendelse afslutter som regel ikke den enkelte retssag i modsætning til en dom; dog træffes en række afgørelser om afvisning i den civile retspleje også ved kendelse, og alle afgørelser i fogedretterne træffes ved beslutning eller kendelse.

Hvad kan man få aktindsigt i?

Retten til aktindsigt gælder for hele den offentlige forvaltning. Du kan som udgangspunkt få aktindsigt i alle slags dokumenter, dvs. ikke blot skriftlige dokumenter (breve, mails, sms-beskeder mv.), men også fotografier, billeder, kort, rids, film mv.