Krav for at blive optaget på grundlisten Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget. Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og dermed falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven).
Hvad kræver det at blive domsmand?
For at blive nævning eller domsmand skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret.
Hvad får en domsmand i løn?
Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret). Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.
Hvor søger man om at blive domsmand?
Går du med tanker om at være nævning og domsmand (lægdommer), så har du mulighed for at søge optagelse på kommunens kommende grundliste. Fra denne liste bliver der udtaget nævninge og domsmænd til henholdsvis by- og landsretten for perioden 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Hvad kræver det at blive nævning?
For at blive domsmand eller nævning skal man være under 80 år og have valgret til Folketinget. Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet.
Kærestesorger - Hvordan kommer man sig over kærestesorger?
Hvad får en nævning i løn?
Det er domsmænd og nævninge, der er med til at dømme i byretter og landsretter. Det giver løn. I øjeblikket 1.100 kroner om dagen.
Hvad er en grundliste?
Det følger af retsplejeloven, at der for hver landsretsnævningekreds for et tidsrum af 4 år regnet fra 1. januar skal vælges et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listerne over disse personer kaldes for grundlister og udarbejdes af grundlisteudvalget.
Kan alle blive nævninge?
Det er helt almindelige borgere, som får til opgave at virke som nævninge og domsmænd – det er netop meningen, at det skal være et bredt udsnit af befolkningen. Der er dog visse krav, du skal leve op til for at kunne blive lægdommer.
Hvem kan ikke blive domsmand?
Hvis du fylder 70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilken grundlisten gælder, kan du ikke blive domsmand. Det samme gælder, hvis du af psykiske eller fysiske årsager – er ude af stand til at følge med i, hvad der bliver sagt i retten.
Kan man sige nej til at være nævning?
Når man er godkendt, er det borgerligt ombud at være domsmand eller nævning i de strafferetssager, præsidenten for Vestre Landsret udpeger én til. Det vil sige, at man skal møde op og altså ikke kan sige nej. Man deltager typisk i ca. fire retssager årligt.
Hvem udpeger domsmænd?
Det er Grundlisteudvalget der udtager personerne til grundilsten, hvoraf præsidenten for Østre Landsret kan udpege personer til at deltage som henholdsvis nævning og domsmand.
Hvor lang tid er man domsmand?
Om man er domsmand eller nævning afhænger derfor af, hvilken type straffesag, der er tale om. Lægdommere udtages for 4 år ad gangen – og indeværende periode løber fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Hvad er forskellen på nævning og domsmand?
Hvad vil det sige at være nævning eller domsmand? Hvis du er domsmand, skal du dømme i straffesager sammen med en eller flere juridiske dommere og en eller flere andre domsmænd. Hvis du er nævning skal du dømme i straffesager sammen med andre nævninge.
Hvornår får man besked om man er udtaget som domsmand?
Hvis du bliver udtrukket til at virke som domsmand, vil du få besked herom direkte fra Østre Landsret i løbet af efteråret 2023. Nævninge og domsmænd kaldes under et for lægdommere og virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere.
Hvordan søger man ind som lægdommer?
Du kan finde mere information om at blive lægdommer hos din egen kommune. Det er også i din egen kommune, at du skal ansøge om at blive lægdommer. Det er Grundlisteudvalget i den enkelte kommune, der har ansvaret for at indstille domsmænd til landsretterne, som herefter trækker lod blandt de indstillede.
Kan man melde sig som domsmand?
Lige nu er kommunerne ved at finde nye domsmænd og nævninge til at fungere i de næste fire år. Du har også muligheden for at melde dig til hvervet.
Hvordan vælges domsmænd?
Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand. I alle kommuner udarbejdes en liste, ud fra hvilken nævninge og domsmænd vælges ved lodtrækning i den enkelte retskreds, se grundliste.
Hvorfor skal man være domsmand?
Formålet med lægdommere er at embedsmænd ikke skal få for stor magt og at enhver borger med en almindelig juridisk sans skal kunne vurdere i straffesager samt for at lade den almindelige retsfølelse få indflydelse på retten. Domsmandsordningen blev i det egentlige Danmark indført den 1. juli 1937.
Kan en jurist blive domsmand?
Nogle uddannelser forhindre dig derimod i at være lægdommer. Du må nemlig ikke være advokat, advokatfuldmægtig, minister eller ansat i et ministerie, centraladministration, politiet, fængselsvæsnet, Folkekirken eller øvrige anerkendte trossamfund. Det er for at sikre, at domstolen er uafhængig.
Hvad er forskellen på byretten og landsretten?
I byretten består en nævningesag af tre juridiske dommere og seks nævninge i et nævningeting. I landsretten består en nævningesag af tre juridiske dommere og ni nævninge i et nævningeting. Hver dommer og hver nævning har én stemme. Nævningene afgiver altid deres stemme først.
Hvordan vælges nævninge?
Nævninge og domsmænd udtages af landsrettens præsident ved lodtrækning blandt de personer, som står på grundlisten, og er du blandt de valgte borgere, får du direkte besked fra Landsretten. Det er kommunens Grundlisteudvalg, der udarbejder grundlisten.
Kan man sige nej til borgerligt ombud?
Medlemmerne kan i princippet takke nej til hvervet. Der er derfor ikke tale om et borgerligt ombud.
Hvordan kommer man i en jury?
Krav for at blive optaget på grundlisten
Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget. Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og dermed falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven).
Hvad laver en nævning?
Nævninge og domsmænd kaldes lægdommere
Nævninge og domsmænd kaldes under ét for lægdommere, og de hjælper rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer.
Er der nævninge i Højesteret?
Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere, dvs. domsmænd eller nævninge, i Højesteret.