Omfanget af din SRO-opgave skal være 6-8 sider (2400 tegn pr. side inkl. mellemrum) inklusiv resume, indledning, konklusion, citater og noter. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget.
Hvordan bygger man en SRO op?
- Indledningen fører læseren ind i emnet og forklarer, hvad du vil undersøge.
- Metodeafsnittet forklarer overvejelserne bag din fremgangsmåde. ...
- Redegørelsen giver den grundlæggende viden om de spørgsmål, du arbejder med.
- Analysen rummer din undersøgelse.
Hvad skal en indledning indeholde SRO?
I en indledning beskriver du sammenhængen mellem opgavens afsnit og den overordnede problemformulering. Det skal ikke blot være en gentagelse af problemformuleringen men en præsentation af hele opgaven.
Hvor lang skal en SRO opgave være?
Opgaven skal have et omfang på 6-‐8 normalsider (en normalside = 2400 tegn) med 1½ linjeafstand og derudover skal der være forside, abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste og noteapparat. Omfanget af litteratur kan variere fra fag til fag og studieretning til studieretning.
Hvordan skriver man en analyse SRO?
- Gå i dybden med dit materiale uden blot at opsummere.
- Sørg for, at dit fokus konstant er på din opgaveformulering.
- Uddyb alle relevante aspekter af dit emne.
- Underbyg din analyse med citater og henvisninger, så din argumentation står stærk.
hvordan skriver man SRO
Hvor lang tid tager det at skrive en SRO?
I løbet af dine 3 år på gymnasiet skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, • studieretningsopgave (SRO) på 2. år, januar-februar • studieretningsprojekt (SRP/SOP) på 3.
Hvad skal en SRO indholde?
Krav til indhold
En indholdsfortegnelse, der gengiver opgavens hoved- og underafsnit med sidetal. En indledning, hvor emnet og opgaveformuleringen præsenteres. En konklusion, hvor hovedindholdet i opgaven sammenfattes og opgaveformuleringen endeligt besvares. Litteraturlisten er sidste side i opgaven.
Hvor mange sider skal man skrive i en SRO?
Din SRO og DHO skal fylde 6-8 sider. En side svarer til 2400 anslag.
Hvordan skriver man en problemformulering SRO?
- Sådan skriver du problemformulering.
- Trin 1: Skriv en indledning, som afgrænser dit emne.
- Trin 2: Stil et præcist spørgsmål.
- Trin 3: Beskriv hvordan du vil besvare spørgsmålet.
- Trin 4: Skriv kort om metoder og materialer.
- Længde af problemformuleringen.
- Tjekliste til den gode problemformulering.
Hvor meget tæller en SRO?
SRO tæller ikke med på eksamensbeviset, men er øvelse til SRP.
Hvordan laver man en god indledning til SRO?
- Fortæl hvorfor du synes, at emnet er interessant.
- Fortæl kort om det centrale indhold i opgaven, og hvad du venter at kunne vise i opgaven.
- Fortæl om dine afgrænsninger: hvad tager du ikke med? ...
- Fortæl kort om hvordan du har båret dig ad, fx om valg af kilder.
Hvordan skriver man en diskussion i en SRO?
I en diskussion eller vurdering er det afgørende at gå dybt ind i stoffet og tage en kritisk tilgang til emnet. Her handler det om at arbejde med det, man har fundet ud af i sin redegørelse og analyse. Man skal stille det materiale, man har arbejdet med, op over for hinanden og prøve at se det fra flere vinkler.
Hvordan skriver man en god konklusion i SRO?
Sådan skriver du en konklusion
Her opsummerer du, hvad du er kommet frem til. Du skal kort og præcist vise, hvad du har fundet ud af i forhold til din opgaveformulering. Sørg for at du får besvaret alle punkterne fra opgaveformuleringen. I konklusionen er det vigtigt at huske på et par ting.
Hvad er en redegørelse i SRO?
En redegørelse er en gennemgang af noget - f. eks. en tidsperiode, en litterær tendens eller skole, et forfatterskab eller lignende.
Hvor lang skal en diskussion være i en SRO?
3 sider, en analyse på ca. 8-10 sider, en diskussion på ca. 3 sider og til sidst en konklusion på en halv side. Hvis du bare nogenlunde overholder det, bliver din opgave hverken for kort eller for lang.
Hvad går SRO ud på?
g - Studieretningsopgaven (SRO)
g skal du skrive en studieretningsopgave i to eller tre af dine studieretningsfag. Formålet er at øve en opgaveform, der leder frem til studieretningsprojektet i 3. g.
Hvad er en god problemformulering?
Når du skal skrive en problemformulering, bør du overveje:
hvad du har iagttaget inden for dit emne. at finde et eller flere spørgsmål du vil besvare. hvilke pointer du tror, du vil komme frem til. at skrive dine spørgsmål ned og inddele dem i hoved- og underspørgsmål.
Hvad er et godt problemformulering?
En problemformulering udformes med et bærende spørgsmål og flere sammenhængende underspørgsmål. Spørgeformen hjælper med til at fastholde, at opgaven er en undersøgelse, der skal besvare et spørgsmål – den er ikke en fortælling, en lærebog eller et katalog over fænomener.
Hvad skal der stå i en problemstilling?
Dataspørgsmål (hvad, hvem, hvornår…) Forklaringsspørgsmål (hvordan, hvorfor…) Vurderingsspørgsmål (er det rimeligt, at..., er der sammenhæng mellem…) Handlingsspørgsmål (hvad kan man gøre for at…, hvordan kan vi ændre…, hvilke muligheder…)
Hvad sker der hvis man dumper SRO?
Hvad sker der, hvis man dumper SRP? Hvis du dumper SRP sker der ikke meget andet end, at du får et 00 på dit eksamensbevis, som tæller for 2. Du kan sagtens blive student, uden at bestå SRP.
Hvornår dumper man SRP?
Hvis der til en eksamen er et bestå-krav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren: 02, 4, 7, 10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, når hun/han får karakteren: 00 eller -3.
Hvad hedder den store opgave i 3 g?
Studieområdeprojekt (SOP)
Studieområdeprojektet skal skrives i 3. G og er den største opgave, du kommer til at skrive på HTX. Den skal have et omfang på 15 – 20 sider, og du har 2 uger til at skrive, hvorefter du skal til en mundtlig eksamen. SOP er et tværfagligt projekt, hvor du skal skrive i to fag.
Hvordan starter jeg en konklusion?
Hvordan starter man en konklusion? Start din konklusion med at opsummere dine hovedpointer fra delkonklusionerne for at få den røde tråd. Skær helt ind til benet og undgå at gentage dig selv. Efter opsummeringen, kan du i gang med en perspektivering.
Hvordan starter man en god opgave?
I indledningen skal du introducere læseren til rammerne for din opgave og give et overblik over, hvad du vil med opgaven og hvorfor. Det indebærer en præsentation af dit emne og din problemstilling, herunder hvorfor det er relevant at undersøge det, og hvordan du vil gøre det.
Hvordan lyder en konklusion?
Konklusionen er en opsamling på alt det, du har undersøgt og fundet svar på i din opgave. I konklusionen skal du ikke komme med noget, du ikke har omtalt tidligere i opgaven. Konklusionen må aldrig indeholde nyt stof, og konklusionen må aldrig komme med nye svar på projektets spørgsmål.