Hvordan påvirkes pårørende til demens?

De helbredsmæssige konsekvenser for pårørende Stress, angst og depression er hyppige symptomer hos mere end halvdelen af de nære pårørende. Forskning peger på, at forekomst af adfærdsmæssige og psykiatriske symptomer hos personen med demens har signifikant betydning for i hvor høj grad den pårørende føler sig belastet.

Hvorfor kaldes demens også for de pårørendes sygdom?

Man taler om demens som 'den pårørendes sygdom'. Eller at man som pårørende tager afsked med et menneske, som man stadig står op sammen med om morgenen, og som sidder på sin vante plads ved spisebordet. Fælles for pårørende til mennesker med en demenssygdom er oplevelsen af et tab, som kan være svært at håndtere.

Hvad påvirker demens?

Demens skyldes forandringer i hjernen, som opstår på grund af hjerneskade eller sygdom. Forandringer i hjernen kan skyldes en pludseligt opstået hjerneskade, fx forårsaget af et trafikuheld, en blødning eller svulst i hjernen eller som følge af alvorlig vitaminmangel.

Hvad skal du helst ikke gøre når du taler med en person med demens?

Undgå metaforer, ironi og sarkasme. Formuler dig kort. Undgå lange, indviklede sætninger i et abstrakt sprog. Giv plads til pauser og stilhed, så personen med demens får ro til at svare.

Er der tilbud til pårørende til demensramte?

Støttegrupper for pårørende til mennesker med demens

Mange kommuner tilbyder støttegrupper til pårørende til mennesker med demens. Formålet er at give viden om demens samt at give de pårørende mulighed for at tale med ligestillede. Tilbuddet kan variere.

Dementia affects the whole family

Hvad vil det sige at være pårørende?

Du kan være pårørende både som partner, forældre, søskende, barn eller et andet familiemedlem. Du kan også være en nær ven eller kollega. Jo tættere du er på personen, jo større betydning har en psykisk sygdom for dig og for jeres relation.

Hvordan hjælper man bedst en dement?

Hvordan aktiverer man en dement?

Det er vigtig at holde både krop, sjæl og hjerne i gang, hvis man har en demenssygdom. Mentalt stimulerende aktiviteter såsom at lægge puslespil, læse, spille spil eller kort, spille et musikinstrument, og mere målrettet træning af kognitive funktioner - såkaldt 'hjernegymnastik' er gode måder at holde hjernen i gang.

Hvordan kan man kommunikere med demente?

Hvad er godt for demens?

Fuldkorn, fisk, planteolier og grøntsager som spinat, broccoli og kål er eksempler på madvarer, der ser ud til at kunne nedsætte risikoen for demens. En sund kost er desuden med til at mindske risikoen for diabetes, overvægt og højt blodtryk, som alle er tilstande, der øger risikoen for demens.

Hvem bliver mest ramt af demens?

Andelen af ældrebefolkningen, der er registreret med en demensdiagnose, øges markant med alderen: fra ca. 0,7 % i aldersgruppen 65-69 år til 11 % i aldersgruppen +85 år. ​Kvinder har højere middellevetid end mænd, og kvinder tegner sig for godt 60 % af de registrerede demenstilfælde.

Kan man modvirke demens?

Kan jeg undgå demens? Forskningen viser, at det i nogle tilfælde er muligt at mindske risikoen for demens. Bevægelse, samvær og at holde hjernen i gang ser nemlig ud til at kunne nedsætte risikoen for demens i nogle tilfælde.

Hvad er de første tegn på demens?

Kan man bremse begyndende demens?

Der findes ingen helbredende behandling mod demenssygdomme som f. eks. Alzheimers sygdom, Frontotemporal demens, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom, men medicinsk behandling kan forsinke symptomernes udvikling for en periode.

Hvilken demens er arvelig?

Man skelner mellem arvelig eller familiær Alzheimers sygdom, hvor sygdommen skyldes en mutation eller 'fejl' i et kendt arveanlæg, og ikke-arvelig Alzheimer, hvor årsagen til sygdommen er ukendt. Familiær Alzheimers sygdom menes at udgøre mindre end 3 % af alle sygdomstilfælde.

Hvad har demente brug for?

I takt med at demenssygdommen skrider frem, får personer med demens ofte større og større behov for hjælp til at varetage egne fysiske behov, som fx personlig hygiejne, toiletbesøg, spise og drikke. De kognitive vanskeligheder kan give store problemer med at opretholde et godt fysisk helbred.

Kan demente være farlige?

»Demens er en alvorlig sygdom. Alligevel bliver den ikke betragtet som livstruende. Men dødeligheden er den samme som for hjerte-kar-sygdomme og kræft«, siger hun. »Hvis en 70-årig får en af de tre diagnoser, ligger den gennemsnitlige femårsoverlevelse på 40-50%.

Hvor mange faser er der i demens?

Selv om demens i de fleste tilfælde er jævnt fremadskridende, er der tradition for at opdele forløbet i tre faser svarende til tre grader af demens. Opdelingen er rent beskrivende, og i praksis er det vanskeligt at skelne præcist mellem de tre faser.

Hvorfor råber demente?

De ændringer i adfærden, der sker ved demens, er en konsekvens af sygdommen. Det kan ofte være et udtryk for frustration og afmagt i en konkret situation, når et menneske med en demenssygdom reagerer voldsomt. Det kan fx være i form af råb og grænseoverskridende opførsel, men også verbal og fysisk vold.

Hvad er den værste form for demens?

Semantisk demens

Sygdommen påvirker det område i hjernen, der styrer menneskets forståelse af ord og betydninger. Når cellerne i det område af hjernen bliver ødelagte, mister ord deres betydning, og ens almenviden bliver mindre, efterhånden som sygdommen bliver værre.

Hvor hurtigt skrider demens frem?

Hos nogle forværres tilstanden relativt hurtigt over 2-3 år, hos andre langsommere over 8-10 år. Og hos nogle kan sygdommen få et endnu længere forløb³. Demens bliver værre og værre med tiden og er en dødelig sygdom.

Hvordan dræber demens?

Alzheimers sygdom dræber således hjernecellerne og resulterer i, at patienternes hjerner skrumper ind. I startfasen af sygdomsforløbet rammes typisk de områder i tindingelappen, der styrer hukommelsen.

Hvor lang tid kan man leve med demens?

8-10 år, men der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens sygdommen hos andre kan vare op til 20 år.

Kan man blive dement af sorg?

Der har været en fremherskende myte om, at når man mister et kært familiemedlem til demenssygdom, så er sorgen mindre, fordi man allerede har mistet personen en gang. Forskning i sorg tyder dog på, at vi skal aflive den myte.

Hvad giver man en dement?