En kronik består af følgende elementer: En redegørelse for hovedsynspunkter i en eller flere tekster – herunder en sammenfatning af de holdninger, som kommer til udtryk. En karakteristik: Der kan være krav om, at du karakteriserer en tekst – fx via en sproglig analyse eller argumentationsanalyse.
Hvordan skal en kronik se ud?
En kronik er lang, og når du skriver en kronik, skal du huske at beskrive det pågældende emne fra flere forskellige vinkler. Du skal også inddrage pointer som både argumenterer for og imod. En kronik kan indeholde: redegørelse, analyse og diskussion.
Hvad kendetegner en kronik?
En karakteristik: Der kan være krav om, at man karakteriserer en tekst – fx via en sproglig analyse. En diskussion i forlængelse af redegørelsen. Her er det vigtigt, at man forholder sig sagligt argumenterende til emnet. Der er med andre ord krav om, at der leveres en gennemarbejdet argumentation.
Hvordan er en kronik opbygget?
De fremstillingsformer, der er i spil i en kronik, er typisk en redegørelse, argumentation, karakteristik og diskussion. Derudover tilføjer man en indledning og en konklusion. Redegørelsen er ligesom et kort referat eller opsummering over de vigtigste punkter, hvor du skal formidle teksten, så læseren kan forstå det.
Hvordan skriver man en god kronik?
En kronik skal helst baseres på viden og stillingtagen indenfor emnet. Forfatteren perspektiverer og problematiserer emnet. Emnet undersøges i detaljer og fra flere vinkler. Forfatteren begrunder og argumenterer for og imod, og forskellige løsninger bliver undersøgt.
kronik
Hvad er en kronik tekst?
En kronik er en lang tekst i et medie, ofte en avis, hvor du uddyber et emne, du har et særligt kendskab til. Her kan du diskutere emnet grundigt, sammenligne forskellige synspunkter og søge efter sandheden, før du kommer til sin konklusion.
Hvor lang er en kronik?
Kronikker: 6.800-7.500 tegn inkl. mellemrum.
Hvordan skriver man en indledning til en kronik?
- Introducere emnet/problemstillingen. Slå emnet an på en spændende måde, der fanger din læser – fx ved at indlede med noget om emnet, der er vedkommende for de fleste mennesker. ...
- Kom ind på teksten/teksterne.
Er der billeder i en kronik?
Den har tit sin bestemte plads i avisen. Fylder som regel ½-4 A4- sider. Der er af og til billeder til. En kronik kan ligne en artikel, men er ofte subjektiv.
Hvad er en kronik HTX?
Kronikken er en genre, som altid er med i eksamensopgaverne på HTX. Vi kommer ind på, hvad du skal tænke over og gøre i forhold til opbygning, opgaveformuleringen, arbejdet med teksterne, skrivning af hoveddel og metatekst, samt korrektur. Du får også råd om formidlingen og sproget i opgaven.
Hvordan afslutter man en kronik?
I en afslutning samler man sine iagttagelser til en kort og klart formuleret hovedkonklusion. Den fylder som regel ikke meget (5-10 linjer), men er på trods af det beskedne omfang overordentlig vigtig. Det kan være gavnligt, hvis afslutningen er udformet på en sådan måde, at den henviser til indledningen.
Hvad er kronikkens synspunkter?
I kronikken skal du belyse og analysere en argumenterende tekst samt diskutere den problemstilling, teksten tager op. Opgaven kommer derfor til at bestå af tre hoveddele: En redegørelse for tekstens synspunkter. En karakteristik af tekstens argumentationsform.
Hvad betyder kronikøren?
(fra fr. chroniqueur; afl. af Kronik) person, der skriver kronikker.
Hvordan starter man på en kronik?
I indledningen fører du læseren ind i opgavebesvarelsens overordnede emne (ikke den behandlede tekst). Den vinkel, du anlægger, bør du vende tilbage til senere i opgavebesvarelsen. En idé kunne være at opridse forskellige positioner i forhold til emnet eller at antyde din egen holdning.
Hvad er en Refleksionstekst?
Refleksionsteksten (del B) reflekterer danskfagligt over de formidlingsmæssige valg og begrunder valgene med udgangspunkt i argumentopbygning samt sproglige og retoriske valg afstemt efter en teoretisk defineret modtager. Dette understøttes med karakteristiske eksempler fra selve kronikken.
Hvad betyder formidlingsmæssige valg?
Afsnit 1: Vis dine formidlingsmæssige valg
Du kan afgrænse modtagergruppen ved at vælge et specifikt medie, som kunne være oplagt at bringe din kronik i. Det er ikke et krav, at du vælger et specifikt medie, men det kan gøre det lettere for dig at karakterisere din modtager.
Hvorfor skriver man en kronik?
Kronikformen bruges til danskfaglige emner. Det vigtigste formål med kronikken er at vise, at du kan argumentere for flere synspunkter på en neutral måde.
Hvilken effekt har billeder?
- Billeder gør det usynlige synligt. At visualisere er at gøre det abstrakte håndgribeligt og synligt - og dermed lettere at kommunikere. ...
- Et fælles verdensbillede. ...
- Konkretisering. ...
- Enkelhed. ...
- Visuelle notater. ...
- Billeder får os til at se helheder. ...
- Billeder anerkender følelser. ...
- En metaforisk platform.
Hvordan kan man redigere billeder?
- Gå til photos.google.com på en computer.
- Åbn det billede, du vil redigere.
- Foroven skal du klikke på Rediger. Værktøjer .
- Vælg de værktøjer, du vil bruge med dit billede.
- Foretag ændringer.
- Klik på GEM, når du er færdig.
- Hvis du vil fortryde en effekt, skal du vælge værktøjet og klikke på Fortryd.
Hvordan ser en indledning ud?
En god indledning skal gøre tre ting: Vække interesse for opgaven, så din læser får lyst til at læse den. Præsentere dit emne og din vinkel, så din læser får en idé om, hvad din opgave kommer til at handle om. Præsentere teksterne, som du skriver om i opgaven.
Hvordan ser en god indledning ud?
- Fortæl hvorfor du synes, at emnet er interessant.
- Fortæl kort om det centrale indhold i opgaven, og hvad du venter at kunne vise i opgaven.
- Fortæl om dine afgrænsninger: hvad tager du ikke med? ...
- Fortæl kort om hvordan du har båret dig ad, fx om valg af kilder.
Hvad skal jeg skrive i min indledning?
Vær tydelig og informativ i indledningen. Her introducerer du til det problem, du tager fat på i opgaven, og hvordan du vil løse det. Hvis det er relevant, kan du også bruge indledningen til at antyde, hvilken løsning eller konklusion du når frem til i opgaven.
Hvordan laver man en analyse af en kronik?
- Præsentér artiklen. Hvad hedder artiklen? Hvem er afsenderen? ( ...
- Analyse af indholdet. Hvem er modtageren? ...
- Analyse af formen. Hvad er artiklens synvinkel på emnet? ...
- Vurdering. Hvilket budskab bringer artiklen?
Hvordan skriver man et godt læserbrev?
- skrive kort. ...
- gå direkte til pointen. ...
- brug gerne opbygningen: pointe, fordi, pointe.
- modtageren ved måske ikke så meget om emnet. ...
- husk din modtager i dit sprog og argumenter. ...
- brug eksempler fra din egen organisation. ...
- tænk i alternative mediebaner.
Hvad betyder kronikere?
(til kronisk; med.) patient med en kronisk sygdom.