- Indledning. Præsentation af emnet, teksterne og problemformuleringen.
- Redegørende afsnit. Fx redegørelse for en periode, den historiske baggrund eller for nogle teksters indhold.
- Analyserende afsnit. ...
- Diskussion: Sammenkædende afsnit. ...
- Konklusion.
Hvad skal man i DHO?
- Forside.
- Indholdsfortegnelse.
- Indledning.
- Redegørelse.
- Analyser.
- Vurdering eller diskussion.
- Konklusion.
- Litteraturliste.
Hvor mange sider skal en DHO være på?
DHO skrives i fagene dansk og historie og skal fylde 6-8 sider. Her skal du vælge imellem 2 forskellige problemstillinger. Der anvendes 2 moduler, hvor eleverne lærer at bruge Word til opgaveskrivning og at indsætte noter i skolens IT-lokale. Efter afleveringen arbejdes der i undervisningen med at skrive et resumè.
Hvordan skriver man en god indledning til DHO?
Først skal du præsentere dit emne og vise, hvorfor det er fagligt relevant at arbejde med. Dernæst skal du præsentere din problemformulering, som jo handler om, hvad du helt præcist vil undersøge om emnet og hvorda... Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.
Hvor lang tid tager det at skrive en DHO?
Det er normalt, at du skal skrive 5-6 normalsider af 2400 anslag (incl. mellemrum), og typisk får du et par dage fri, hvor du kan skrive opgaven. Emnet for DHO kan fx være ”Industrialiseringen i Danmark” eller ”Kvindernes rolle i Det moderne gennembrud i Danmark”.
hvordan starter man et dokument til en DHO
Hvordan ser en DHO opgave ud?
Selve besvarelsen af opgaveformuleringen er hoveddelen i opgaven: redegørelse, analyse og diskussion/vurdering. I DHO er det også vigtigt, at man lærer at beherske formalia dvs. at man eksempelvis citerer i analysen og laver henvisninger (fodnoter), så man kan dokumentere, hvor man har sine informationer fra.
Hvad kan man skrive om i DHO?
- Oplysningstiden.
- Kvinderettigheder.
- Sædelighedsfejden.
- Levevilkår på landet.
- Arbejderbevægelsen.
- Industrialiseringen.
- Besættelsestiden.
- Etablering af velfærdsstaten.
Er DHO på eksamensbevis?
DHO og SRO bedømmes internt, og der gives en karakter, som indgår i årskarakteren i de involverede fag. DHO og SRO er en forberedelse til det afsluttende SRP, hvor karakteren vil stå særskilt på dit eksamensbevis.
Hvordan skriver man en konklusion i en DHO?
Din opgave skal ende ud i en konklusion. I konklusionen skal du sammenfatte de vigtigste pointer fra din analyse, tolkning og diskussion. Det er vigtigt, at du kommer ind på begge fag. Derefter skal du lave den egentlige konklusion på din problemformulering, hvor du klart, præcist og kort besvarer spørgsmålene.
Er DHO en gruppeopgave?
Dansk-Historie-Opgaven, DHO, skriver du i slutningen af 1. g. Det er en tværfaglig opgave, hvor du skriver i både dansk og historie. Du får en opgaveformulering af dine lærere og skriver i en gruppe med to andre.
Hvordan skriver man en god redegørelse i DHO?
Du skal altid skrive din redegørelse i dine egne ord og et neutralt sprog. Du må ikke inddrage dine egne holdninger eller meninger. Du må til gængæld godt bruge fagbegreber og centrale begreber fra teksterne. Hold fokus på dit emne og det, som du skal redegøre for.
Hvor meget skal redegørelsen fylde i DHO?
Typisk er en redegørelse i en DHO 1 til 1½ side, men spørg din lærer. Med analyse og fortolkning kommer danskfaget oftest for alvor i gang. Her skal du vise, at du mestrer den danskfaglige analyse på skrift.
Hvad er en diskussion i DHO?
En diskussion betyder egentlig at ryste frem og tilbage. Det handler altså om at sammenholde forskellige synspunkter og argumenter på en nuanceret måde. I din argumentation skal du bruge din viden fra redegørelsen, dine pointer fra dine analyser samt fagpersoners vurderinger og argumenter f.
Hvor lang tid varer DHO eksamen?
Totalt varer prøven 24 minutter pr. elev. - DHO´en genlæses inkl. kilder og de litterære tekster.
Hvordan starter man en god konklusion?
Hvordan starter man en konklusion? Start din konklusion med at opsummere dine hovedpointer fra delkonklusionerne for at få den røde tråd. Skær helt ind til benet og undgå at gentage dig selv. Efter opsummeringen, kan du i gang med en perspektivering.
Hvordan ser en god konklusion ud?
En konklusion skal give læseren et indtryk af, ”hvad man så kan lære af det”. Den skal drage konsekvensen, af det du netop er kommet frem til i fx din diskussion. Konkret eksempel: SMS som kommunikationsform indeholder derfor mange forskellige elementer, og er samtidig en teknologi under udvikling.
Hvordan lyder en konklusion?
Konklusionen er en opsamling på alt det, du har undersøgt og fundet svar på i din opgave. I konklusionen skal du ikke komme med noget, du ikke har omtalt tidligere i opgaven. Konklusionen må aldrig indeholde nyt stof, og konklusionen må aldrig komme med nye svar på projektets spørgsmål.
Hvor meget tæller Dho på eksamensbeviset?
DHO tæller ikke med på eksamensbeviset, men er øvelse til SRP og SRO.
Hvor meget tæller DHO karakter?
Du får én samlet karakter for opgaven og den mundtlige prøve, som har samme status som en årsprøve/eksamen. Denne karakter tæller med i dit gennemsnit for 1.
Hvornår skal man skrive DHO?
DHO er en opgave, hvor du skal skrive i Dansk og Historie. Den ligger typisk i slutningen af 1. g. De to fag samarbejder om et undervisningsforløb, som gør dig parat til at skrive opgaven.
Er DHO mundtlig?
Prøven ligger som del af DHO-forløbet eller som en mundtlig årsprøve. Hvis du går på HHX, kan der være en tilsvarende mundtlig prøve, men det er forskelligt fra skole til skole, om prøven er der. Hvis der ikke er en mundtlig prøve, så vil du i stedet få en skriftlig evaluering af din opgave.
Hvordan laver man en analyse i DHO?
I analysedelen af din DHO skal du besvare den analyserende del af problemformuleringen. Analysen skal bygge videre på det redegørende afsnit og må meget gerne pege frem mod din diskussion og konklusion. Din problemformulering vil som regel lægge op til, at du laver analyse og fortolkning i begge fag.
Hvordan starter man en god perspektivering?
at gøre opmærksom på, hvordan opgavens resultater har betydning og relevans. at sætte opgavens hovedresultater ind i en større faglig eller samfundsmæssig kontekst. Læs eventuelt om den akademiske opgavegenre. at pege på, hvad der fremover kan gøres eller undersøges i forhold til emnet.
Hvad skal der stå i en redegørelse?
En redegørelse er en loyal og præcis gengivelse af fx et tema, et emne, en teori, en problematik eller de synspunkter, der kommer til udtryk i en tekst. En redegørelse skal holdes i et neutralt og præcist sprog, uden at du skriver, hvad du mener om emnet, teorien, teksten eller måske skribenten.
Hvordan starter man sin redegørelse?
Du skal ofte redegøre for en persons synspunkter i en tekst. Start med at gengive det væsentligste synspunkt i teksten, og sammenfat herefter vigtige pointer fra teksten. Som i resuméet må du ikke fortolke de synspunkter, du redegør for. Du kan også redegøre for noget teori om et emne, fx eventyr.