Fattigdom og tiggeri var et almindeligt fænomen i Danmarks middelalder, og det ramte især de syge, de forældreløse, enkerne og de gamle hårdt. På landet søgte bønderne at forsørge slægtens medlemmer så godt, de kunne, ligesom byens håndværkere og handlende sluttede sig sammen i gilder for gensidigt at hjælpe hinanden.
Hvordan var det at leve i middelalderen?
Typisk boede bønderne i små landsbyer, og de rejste sjældent mange kilometer væk. Dagligdagen gik med at arbejde, og de afgrøder, de fleste brugte deres tid på at dyrke og høste, var forskellige former for korn. Bønderne gik ikke i skole, og kun de færreste kunne læse og skrive.
Hvordan var samfundsstrukturen i middelalderen?
I middelalderen var samfundet opdelt i tre grupper: dem der arbejdede, dem der bad, og dem der kæmpede. Mange levede som fiskere eller med at dyrke jorden. Bønderne ejede ofte ikke deres egen jord, og de skulle betale skat til både kongen og kirken.
Hvad drak man i middelalderen?
Øl, mjød og vin
Øl blev der drukket meget af i middelalderen. De fleste husholdninger har nok brygget til eget forbrug, i klostre og større hushold har der været ansat bryggere. I byerne blev der brygget til værtshuse og ølboder. Generelt er dansk øl beskrevet som ringe, og de velhavende foretrak tysk øl.
Hvad tror man på i middelalderen?
Hvad troede man på i middelalderen I middelalderen troede man på gud, og det var her danskerne blev kristne. Der står skrevet på Jellingstenen fra 900-tallet, at kong Harald Blåtand gjorde danskerne kristne. Herefter gik der dog mange år før, at danskerne gik væk fra at dyrke de nordiske guder til at være kristne.
Hvordan var livet i middelalderen?
Hvor gammel blev man i 1500 tallet?
Sygdom og slid gjorde gennemsnitsalderen lav i middelalderen. Ved udgravning af middelalderkirkegårde og analyse af knoglerester er forskere nået frem til, at den gennemsnitlige levealder i store dele af Europa var omkring 30-35 år. I vore dages Vesteuropa er tallet 79 år for mænd og 84 for kvinder.
Hvordan var hverdagen i middelalderen?
I middelalderen var der kun få rige og magtfulde mennesker. Langt de fleste folk var fattige bønder, der levede af at dyrke jorden. Det var hårdt arbejde, og hele familien måtte slide og slæbe under stærk sol eller i regn og sne. Men der var også tid til at feste og spise god mad.
Hvad fik man at spise i middelalderen?
Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød, fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Byggen blev brugt til ølbrygning og til grød.
Hvorfor drak man meget øl i middelalderen?
I middelalderens Danmark drak man øl som et alternativ til beskidt og sygdomsfremkaldende vand, idet vandet i forbindelse med ølbrygningen blev kogt, og man da fik fjernet mange af dets skadelige organismer.
Hvad arbejdede man som i middelalderen?
I middelalderen levede størstedelen som bønder. De adelsmænd, som udgjorde ridderstanden, brugte kun en lille del af deres tid på kamp. I fredstid handlede deres arbejde først og fremmest om at holde opsyn med godset.
Hvad lavede kvinder i middelalderen?
Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot fødemaskiner for slægten og giftefærdige skakbrikker i det storpolitiske alliancespil, men i høj grad også selvstændige aktører i både adels- og kongeslægter på linje med deres mænd.
Hvad laver børn i middelalderen?
Børn i byerne
Ligesom på landet skulle pigerne lære at holde hus. De skulle lave mad og tøj, så de en gang kunne blive gode hustruer. De rigeste børn lærte også at læse og skrive. Det var også meget almindeligt, at børn fra landet og byerne arbejdede på adelens gårde og borge.
Hvorfor var slægten så vigtig i middelalderen?
Slægten var den centrale sociale institution og det vigtigste fællesskab. Den enkelte måtte indordne sig efter slægtens normer og regler. Næstekærlighed er et kernebegreb i kristendommen (selvom der i praksis er uenighed om, hvem der er omfattet af den), men den var fraværende i vikingetidens moralkodeks.
Hvor høj var man i middelalderen?
Generelt var danske mænds gennemsnitshøjde i middelalderen omkring 166 cm, kvindernes var 157 cm. Disse gennemsnit holdt sig tilsyneladende uforandret gennem århundreder frem til midten af 1800-tallet. Fra omkring 1850 til 1980 voksede danskernes gennemsnitshøjde med omkring 14 cm.
Hvad var det gode liv i middelalderen?
Det gode liv handlede altså om at holde sig på dydens smalle sti, være i pagt med Gud og ikke foretage sig noget, der kunne opfattes som syndigt af ikke bare kirken, men også det omgivende samfund.
Hvor meget kød spiste man i middelalderen?
Kostskemaer fra den danske senmiddelalder fortæller, at kødforbruget lå højere end i dag. Forskellige kostskemaer fra 1200-tallet siger, at en fuldvoksen mand skulle have 1½ kg kød om dagen. Man spiste mere okse- og fårekød end svinekød og oksekød kostede kun 1/3 af hvad svinekød kostede, da svinene var små.
Hvad spiste man i middelalderen til jul?
Saltet fisk og grød som julemad
Tilbage i middelalderen var december langt fra et ædeorgie. Det var fastetid, hvor folk ikke måtte spise kød frem til den 25. december. I stedet bestod julemad og juleaftensmiddagen af saltede og tørrede fisk, klipfisk, sild og aborrer samt sødgrød.
Hvor stærk var øl i middelalderen?
Det øl, som blev drukket som hverdagsøl i middelalderens Danmark, var tyndt øl i forhold til nutidens, ofte med et alkoholindhold under en procent.
Hvor meget drak man i gamle dage?
Både børn og voksne indtog dagligt store mængder hverdagsøl. Det var ikke ualmindeligt, at man drak tre til fire liter øl om dagen. Øllet indgik i den daglige kost, da maden generelt var meget salt og der ikke fandtes mange alternative drikkevarer. Rent vand var mange steder svært at skaffe.
Hvad spiste man mest i middelalderen?
Den var slet ikke opfundet. Man brugte en ske af træ og en kniv af metal. Og så selvfølgelig fingrene. Brød, grød, grøntsager og fisk var den mest almindelig kost.
Hvor gammel blev man i 1600 tallet?
Vi skal temmelig langt op i tid, før folk i al almindelighed levede så længe, at de nåede at se deres børnebørn. Giftealderen var fra midten af 1600-tallet og indtil 1920 omtrent 30 år for mænd og cirka 27 år for kvinder. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var også omkring 28-30 år i knap 300 år.
Hvad dyrker man i middelalderen?
Korn, krydderier og urter
Byg, rug, havre og hvede dyrkede man på markerne, og det blev brugt til grød og bagværk. I 1100 årene kommer der en lang række nye madvarer og krydderier sydfra. Man dyrkede nu kål (hovedkål og grønkål), ærter, bønner, løg, hvidløg, peberrod, rødbede, gulerod og roe.
Hvad legede børn i middelalderen?
Børn og leg i middelalderen
Ligesom dam, skak, langbold og forskellige former for stikbold, at gå på stylter, blindebuk, smørklat/Trebold, hinkesten eller tovtrækning var en del af de lege, børnene var sammen om i middelalderen. Børnene legede også rollelege, hvor de bl. a. efterlignede de voksne.
Hvornår fik man børn i middelalderen?
Når bøndernes børn var 10-12 år, blev de sendt ud for at tjene på andre gårde. Pigerne kunne blive sat til at malke, og drengene vogtede får og køer. En arbejdsdag var typisk 14-16 timer, lønnen var lav og den mad, børnene fik, var ofte dårlig og ensformig. Børnene var en arbejdskraft man ikke kunne undvære.
Hvad blev der opfundet i middelalderen?
Blandt tidens mange andre banebrydende opfindelser var spinderokken, det mekaniske ur, trækseletøj til landbrugsdyr, stigbøjler, kraftige forbedringer af vind- og vejrmøller samt naturligvis Johann Gutenbergs opfindelse af trykpressen i 1450.