I middelalderen var der kun få rige og magtfulde mennesker. Langt de fleste folk var fattige bønder, der levede af at dyrke jorden. Det var hårdt arbejde, og hele familien måtte slide og slæbe under stærk sol eller i regn og sne. Men der var også tid til at feste og spise god mad.
Hvordan var det at leve i middelalderen?
Typisk boede bønderne i små landsbyer, og de rejste sjældent mange kilometer væk. Dagligdagen gik med at arbejde, og de afgrøder, de fleste brugte deres tid på at dyrke og høste, var forskellige former for korn. Bønderne gik ikke i skole, og kun de færreste kunne læse og skrive.
Hvilke kendetegn har middelalderens samfund?
I middelalderen var samfundet opdelt i tre grupper: dem der arbejdede, dem der bad, og dem der kæmpede. Mange levede som fiskere eller med at dyrke jorden. Bønderne ejede ofte ikke deres egen jord, og de skulle betale skat til både kongen og kirken.
Hvordan så man ud i middelalderen?
Tøj og mode i middelalderen
Middelalderens tøjstil følger den skiftende europæiske mode, både i snit og farver. Det grove hverdagstøj bliver lavet hjemme, mens finere klæde af uld, bomuld og silke bliver købt. Der er stor forskel på rig og fattig. Man viser sin stand og status gennem klædedragten.
Hvad laver børn i middelalderen?
Børn i byerne
Ligesom på landet skulle pigerne lære at holde hus. De skulle lave mad og tøj, så de en gang kunne blive gode hustruer. De rigeste børn lærte også at læse og skrive. Det var også meget almindeligt, at børn fra landet og byerne arbejdede på adelens gårde og borge.
Hvordan var hverdagen i middelalderens Storbritannien?
Hvad var gennemsnitsalderen i middelalderen?
Sygdom og slid gjorde gennemsnitsalderen lav i middelalderen. Ved udgravning af middelalderkirkegårde og analyse af knoglerester er forskere nået frem til, at den gennemsnitlige levealder i store dele af Europa var omkring 30-35 år. I vore dages Vesteuropa er tallet 79 år for mænd og 84 for kvinder.
Hvad var det gode liv i middelalderen?
Det gode liv handlede altså om at holde sig på dydens smalle sti, være i pagt med Gud og ikke foretage sig noget, der kunne opfattes som syndigt af ikke bare kirken, men også det omgivende samfund.
Hvad spiste man til morgenmad i middelalderen?
Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød, fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Byggen blev brugt til ølbrygning og til grød.
Hvorfor drak man meget øl i middelalderen?
I middelalderens Danmark drak man øl som et alternativ til beskidt og sygdomsfremkaldende vand, idet vandet i forbindelse med ølbrygningen blev kogt, og man da fik fjernet mange af dets skadelige organismer.
Hvor høje var folk i middelalderen?
Generelt var danske mænds gennemsnitshøjde i middelalderen omkring 166 cm, kvindernes var 157 cm.
Hvilket sprog talte man i middelalderen?
Et sprog i konstant forandring
Annonce: Dansk var i middelalderen meget påvirket af nedertysk, som også blev talt i mange sammenhænge, mens man typisk talte latin i kirken. Derfor blev mange fremmede låneord i denne periode inkluderet i det danske sprog, som for eksempel ordet 'spise', der kom fra nedertysk.
Hvad blev der opfundet i middelalderen?
Der udvikles vind- og vandmøller, såvel som højovne til jernudvikling. Ure, bogtrykning og ildvåben kommer også til i denne periode.
Hvad tror man på i middelalderen?
Hvad troede man på i middelalderen I middelalderen troede man på gud, og det var her danskerne blev kristne. Der står skrevet på Jellingstenen fra 900-tallet, at kong Harald Blåtand gjorde danskerne kristne. Herefter gik der dog mange år før, at danskerne gik væk fra at dyrke de nordiske guder til at være kristne.
Hvornår fik man børn i middelalderen?
Når bøndernes børn var 10-12 år, blev de sendt ud for at tjene på andre gårde. Pigerne kunne blive sat til at malke, og drengene vogtede får og køer. En arbejdsdag var typisk 14-16 timer, lønnen var lav og den mad, børnene fik, var ofte dårlig og ensformig. Børnene var en arbejdskraft man ikke kunne undvære.
Hvad hed penge i middelalderen?
Udvikling i middelalderen
Den almindelige opfattelse blandt historikere er, at tienden blev indført kort før, der blev oprettet en ærkebispestol i Danmark i 1103 eller 1104. Den første omtale i bevarede kilder, der viser, at tiende var indført, er fra 1135. Tienden kan betragtes som Danmarks første faste skat.
Hvor meget kød spiste man i middelalderen?
Kostskemaer fra den danske senmiddelalder fortæller, at kødforbruget lå højere end i dag. Forskellige kostskemaer fra 1200-tallet siger, at en fuldvoksen mand skulle have 1½ kg kød om dagen. Man spiste mere okse- og fårekød end svinekød og oksekød kostede kun 1/3 af hvad svinekød kostede, da svinene var små.
Hvad drikker man i middelalderen?
Øl, mjød og vin
Øl blev der drukket meget af i middelalderen. De fleste husholdninger har nok brygget til eget forbrug, i klostre og større hushold har der været ansat bryggere. I byerne blev der brygget til værtshuse og ølboder. Generelt er dansk øl beskrevet som ringe, og de velhavende foretrak tysk øl.
Hvor stærkt var øl i middelalderen?
Det øl, som blev drukket som hverdagsøl i middelalderens Danmark, var tyndt øl i forhold til nutidens, ofte med et alkoholindhold under en procent. Man skal huske på, at man på den tid hverken rådede over te, kaffe eller læskedrikke. At drikke mælk krævede, at man havde adgang til køer.
Hvordan lavede man øl i middelalderen?
Hvordan lavede man øl i middelalderen? Middelalderens øl blev ifølge kilderne langt overvejende fremstillet af byg ved den proces, der kaldes overgæring. Fremgangsmåden var, at man først fugtede kornet ved stuetemperatur for at få det til at spire, så at kornets stivelse blev omdannet til sukker.
Hvad laver man til fastelavn i middelalderen?
Fastelavn blev fejret med orgier og optog. I den katolske middelalder var fastelavn menigmands pusterum. I dagene op til faste kunne han glemme hverdagens trængsler og skeje ud med grovkornet spøg og ædeorgier. Mange af traditionerne har i udvandet form overlevet frem til i dag.
Hvor gammel blev man i 1600 tallet?
Vi skal temmelig langt op i tid, før folk i al almindelighed levede så længe, at de nåede at se deres børnebørn. Giftealderen var fra midten af 1600-tallet og indtil 1920 omtrent 30 år for mænd og cirka 27 år for kvinder. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var også omkring 28-30 år i knap 300 år.
Hvordan bagte man brød i middelalderen?
Brød og grød var hverdagskost for langt de fleste. Det daglige brød blev bagt med rug, mens brød og boller af hvedemel blev spist ved særlige festlige lejligheder og højtider. Svin slagtede man til efteråret og konserverede pølser, flæsk og skinker med salt eller ved at røge det. Høns og gæs spiste man året rundt.
Hvad lavede kvinder i middelalderen?
Udover moderrollen havde kvinden ansvar for husholdet, herunder madlavning, vask, produktion af tøj m.m. Andre sysler kunne være brodering, og der er fundet fingerbøl fra middelalderen netop til dette formål. Inden for samfundets øverste lag samarbejdede det adelige ægtepar om administrationen af godser.
Hvordan boede folk i middelalderen?
Typisk boede bønderne i små landsbyer, og de rejste sjældent mange kilometer væk. Dagligdagen gik med at arbejde, og de afgrøder, de fleste brugte deres tid på at dyrke og høste, var forskellige former for korn. Bønderne gik ikke i skole, og kun de færreste kunne læse og skrive.
Hvorfor var slægten så vigtig i middelalderen?
Slægten var den centrale sociale institution og det vigtigste fællesskab. Den enkelte måtte indordne sig efter slægtens normer og regler. Næstekærlighed er et kernebegreb i kristendommen (selvom der i praksis er uenighed om, hvem der er omfattet af den), men den var fraværende i vikingetidens moralkodeks.