Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848. De tysksindede, nationalliberale slesvig-holstenere krævede hertugdømmerne Slesvigs og Holstens løsrivelse fra Danmark og sammenslutning til en tyskpræget slesvig-holstensk stat.
Hvad sker der i 1848 i Danmark?
I 1848 kom demokratiet til Danmark. Europa genlød af nye tanker og idéer. Småstater og fyrstedømmer skulle erstattes af samlede nationer med fælles identitet og nationalfølelse. Enevældige kongehuse skulle afløses af demokratiske styreformer.
Hvilken Krig var der i 1848?
Slesvigske Krig (1848-51) Krigen, som også kaldes Treårskrigen, var både en borgerkrig inden for rammerne af det danske monarki og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater, der deltog som slesvig-holstenernes allierede.
Hvordan startede de slesvigske krige?
Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) var en krig mellem Danmark på den ene side og Østrig og Preussen på den anden. Baggrunden for krigen var de nationale bevægelser i hhv. Danmark og de tyske stater, som tørnede sammen i spørgsmålet om det nationalt blandede hertugdømme Slesvigs skæbne.
Hvad handlede 3 års krigen om?
I slutningen af marts 1848 udbrød der en krig om Slesvig, som strakte sig over tre år. Deraf navnet Treårskrigen. Det var en borgerkrig mellem helstaten Danmark og den slesvig-holstenske oprørsbevægelse, der delte befolkningen midt over.
1848 - Første Slesvigske Krig
Hvad sker der i 1848?
I 1848 fejede en ny bølge af revolutioner hen over Europa med udgangspunkt i Paris. Sociale og demokratiske reformer blev et folkeligt krav. Mange steder blev kravet om demokrati vævet sammen med nationale spørgsmål, ikke mindst i de mange små og store tysktalende lande, hvor et samlet Tyskland var målet.
Hvad skete der i 1848 50?
Treårskrigen eller den Første Slesvigske Krig varede fra 1848-50 og var både en art borgerkrig indenfor den danske helstat, et løsrivelsesforsøg fra den Slesvig-Holstenske landsdel, og til dels en krig mellem Danmark og det Tyske Forbund.
Hvilke områder bestod helstaten af i 1848?
Helstaten bestod af kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Slesvig var problemets omdrejningspunkt. I 1852 havde den danske regering forpligtet sig til at udstede en samlet forfatning for alle rigets dele, hvor den danske konges besiddelser skulle være ligestillede.
Hvad er ånden fra 1848?
Den udbredte stemning, man har betegnet som „ånden fra 1848”, havde et entydigt og klart fjendebillede – oprørerne i hertugdømmerne. Og den var båret af en overbevisning om det retfærdige i danskhedens sag og af en forvisning om styrken i det nye konstitutionelle styre, der byggede på befolkningen.
Hvad er Martsdagene i 1848?
Den 23. marts 1848 kom den slesvig-holstenske deputation i audiens hos kongen, som fik overdraget deres krav om en fri forfatning for hertugdømmerne. Maleren Johan Thomas Lundbye var i København i disse dramatiske martsdage.
Hvilken periode var 1848?
Dertil anvendes enevælde også som betegnelse for en periode i danmarkshistorien, der tog sin begyndelse i 1660 og endte i 1848. Nogle vil sige til 1849, for nok blev enevælden afskaffet i 1848, men først ved Danmarks Riges Grundlov af 5.
Hvad fik Danmark i 1849?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Hvem var konge i Danmark i 1849?
Frederik 7. var konge af Danmark fra 1848; søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Han var gift første gang med Vilhelmine af Danmark, anden gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz, og 1850 blev han gift med Louise Rasmussen, Grevinde Danner.
Hvornår mister Danmark Slesvig?
Efter nederlaget i 1864 blev den gamle grænse mellem Danmark og hertugdømmet Slesvig ved Kongeåen Danmarks statsgrænse mod syd. Med Slesvig og Holsten mistede Danmark ca. 2/5 af sit areal og over en million indbyggere.
Hvorfor blev Slesvig en del af Danmark?
Resultatet af den 2. Slesvigske Krig blev, at Danmark tabte og ved freden i Wien 31. oktober 1864 måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til de to sejrende magter, Preussen og Østrig. Omkring 200.000 dansksindede slesvigere ud af en befolkning på 400.000 i Slesvig kom under tysk herredømme.
Hvor mange tyske soldater døde i Danmark?
Mange af dem var så svækkede, at de ikke overlevede i særlig lang tid efter ankomsten. Gravene fra omkring 15.000 tyske flygtninge og 10.250 tyske soldater, som døde i Danmark under og kort efter 2. Verdenskrig, fordelte sig oprindeligt på 475 kirkegårde. Efter den tysk – danske krigsgravaftale af 3.
Hvad skete 5 juni 1849?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvordan sluttede krigen ved Isted?
Ved Isted vandt den danske hær en smal sejr, men danskerne havde også de største tab: 845 faldne og yderligere 2.770 sårede eller tilfangetagne. Slesvig-holstenernes tab forløb sig til 534 faldne og 2.274 sårede eller tilfangetagne.
Hvornår mistede vi Slesvig Holsten?
I 1864 var det løsere organiseret i det såkaldte ”Tyske Forbund”, men med sejrene i Slesvig-Holsten i 1864, over det østrigske kejserrige i 1866 og Frankrig i 1870/71 bliver det hele samlet under preussisk lederskab.
Hvilken betydning fik Dannevirke under 2 slesvigske krig?
Værket skulle sikre rigets grænse mod syd og rakte tværs over Jylland mellem fjorden Slien og floden Trenen. Senest i krigen 1864 (2. Slesvigske Krig) fungerede Dannevirke som forsvarsværk, og fortidsmindet har en nærmest mytisk rolle i Danmarks historie.
Hvilket sprog talte befolkningen i Holstein?
Befolkningen i Holsten var tysk, og mange så det som naturligt, at holstenerne gerne ville rive sig løs fra Danmark. Men i Slesvig var der både dansktalende og tysktalende indbyggere.
Hvordan endte 1 Slesvigske Krig?
Krigen endte med en delvis dansk sejr, hvor det lykkedes Danmark at holde hertugdømmerne adskilt, men på den anden side måtte opgive planerne om at samle Slesvig og kongeriget Danmark.