Akkusativ bruges, når et sætningsled står som direkte objekt (genstandsled) eller objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled). Genitiv bruges ved ejefald. Dativ bruges, når sætningsleddet står som dativobjekt (hensynsled).
Hvornår er et ord akkusativ?
Navneord, stedord og tillægsord samt kendeord markeres som akkusativ, når de betegner det led i sætningen, der er genstand for handlingen i et transitivt verbum, men hvordan og om det kommer til udtryk, varierer fra sprog til sprog. Akkusativ markeres tydeligt i sprog som tysk, græsk og latin.
Hvornår styrer auf akkusativ?
auf, ... zwischen styrer akkusativ ved bevægelse og dativ ved stilstand, dog styrer auf og iiber akkusativ i overført betydning, resten dativ").
Hvad er forskellen på akkusativ og dativ?
Subjektet i en sætning er altid i nominativ. Det direkte objekt er altid i Akkusativ. Det indirekte objekt er altid i dativ, og genitiv definerer tilhørsforholdet.
Hvornår er noget i dativ?
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin. Dativ medfører en særlig bøjning af navneord, kendeord og personlige stedord, når de er hensynsled i en sætning, eller de står efter visse præpositioner, der siges at styre dativ.
Var det Akkusativ? | Tysk akkusativ forklaret | Din tyske lærer
Hvad bruger man akkusativ til?
Akkusativ er en kasusform, som typisk markerer verbalhandlingens mål, lokalt som 'retning til', grammatisk som objekt. Herudover har akkusativ en lang række andre funktioner i forskellige sprog, fx angivelse af tid og omfang.
Hvad står i akkusativ?
Akkusativ er en grammatisk kasus i mange sprog, herunder tysk og latin, der normalt bruges til at markere den direkte genstand af en handling eller bevægelse i en sætning. I en sætning kunne det se sådan ud: "Jeg så en film." Her er "en film" i akkusativ, da det er den direkte genstand af handlingen "så".
Hvad kendetegner akkusativ?
Akkusativ har flere funktioner. Den bruges først og fremmest til at angive, hvad der er objekt (genstandsled; definition) og objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled; definition) i sætningen; men den bruges også til adverbielle led, der siger, i hvilken retning noget bevæger sig, og hvor længe noget varer.
Hvorfor akkusativ?
Akkusativ som adverbialled
Når akkusativ bruges adverbielt angiver det: Henseende: hun har ondt i hovedet = hun har ondt i henseende til hovedet. Tid, rum og retning: hvor langt, hvor lang tid. Måde: hvordan, hvorfor.
Hvad styrer akkusativ og dativ?
Her får du en huskeregel: Akkusativ når der udtrykkes en bevægelse rettet mod et mål. Dativ når der udtrykkes stilstand eller en bevægelse, der ikke er rettet mod et mål.
Hvornår bruger man dativ i tysk?
Der er også skiftende præpositioner, der styrer akkusativ eller dativ. Nogle gange er dativ påkrævet og nogle gange akkusativ. Disse er: an - på, auf - på, hinter - bagved, i - i, neben - ved siden af, über - over, unter - under, vor - foran, zwischen - mellem.
Er akkusativ bevægelse?
Derimod er der nogle præpositioner, der kan styre både akkusativ og dativ, idet der bruges akkusativ ved en bevægelse til et andet sted, og dativ ved en fast position. Andre sprog bruger særlige kasus til disse funktioner.
Hvad er akkusativ objekt?
Akkusativbjekt. findes i «Han har skrevet et brev» ved at spørge «Hvad har han skrevet?» Svaret «et brev» er så akkusativobjekt. Når kandiaten er en person, spørger man med «hvem?».
Hvad styrer dativ?
Dativ har grundlæggende kun én funktion. Den bruges først og fremmest til at angive, hvad der er indirekte objekt (hensynsled; definition) i sætningen; men den bruges også til adverbielle led, der siger, til hvad gavn noget er ('final dativ').
Hvilke præpositioner styrer både akkusativ og dativ?
Følgende præpositioner styrer både akkusativ og dativ: an (til, ved), auf (på), hinter (bagved), in (i), neben (ved siden af), über (over), unter (under), vor (foran), zwischen (mellem)
Hvad er akkusativ latin?
De fleste moderne europæiske sprog kan have akkusativ med infinitiv efter sanseverber. Men latin bruger akkusativ med infinitiv ved en hel del ord, hvor det ikke længere er normalt på de moderne sprog. Ord, der betyder noget med at mene, sige, vide, erfare eller ville noget, har en akkusativ med infinitiv som objekt.
Hvad hedder 4 kasus på tysk?
Tysk har 4 kasus: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ. De markeres ved artikler, adjektiver, substantiver og pronominer.
Hvilke ord styrer kasus?
kasus, der er styret af verbet som bl. a. subjekt og objekt, over for kasus, der er styret af et andet nomen til angivelse af bl. a.
Hvad er nominativ akkusativ dativ?
Nominativ signalerer, at det pågældende ord fungerer som subjekt eller subjektsprædikat. Akkusativ kan markere, at det pågældende ord fungerer som direkte objekt eller objektsprædikat. Dativ kan markere, at det pågældende ord fungerer som indirekte objekt.
Hvad står i nominativ?
Nominativ er subjektets kasusform i de indoeuropæiske sprog. I dansk har kun de personlige pronominer specielle nominativformer: jeg, du, han/hun, vi, I, de over for mig, dig, ham/hende, os, jer, dem.
Hvad er genitiv på tysk?
Genitiv på tysk er en af de fire kasus på tysk vi har på tysk, der har til formål at indikerer ejerskab i en sætning - på dansk kender du det nok bedre som ejefald. De fire kasus på tysk bruges til at bøje alle sætningens led korrekt - altså skal ethvert led i sætningen bøjes efter, hvilken kasus de står i.
Hvad er et akkusativ pronomen?
Akkusativ bruges når pronomenet står som styrelse for en præposition, fx Pakkekalenderen kom altid fra ham, Han sendte en gave til mig og Han sendte en gave til mor og mig.
Hvad bruger man dativ til?
Dativ bruges primært til at angive indirekte objekt og som adverbielt led. Brugen af dativ som indirekte objekt er rimelig ligetil og meget almindelig. Brugen af dativ med en adverbiel betydning er sværere, og grammatikbøger har forskellige tilgange til, hvordan man kan inddele den adverbielle brug af dativ.
Hvad står i genitiv?
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører nogen. På dansk findes der tre genitivendelser: s (fx naboens æbletræ) ' (fx Jonas' cykel)