Hvornår sagde vi nej til atomkraft?

I 1985 vedtog Folketinget, at der ikke skulle være atomkraft på dansk grund. De mange protester var blevet hørt, og den dag i dag er der stadig ikke atomkraft på dansk grund.

Hvornår blev atomkraft ulovligt i Danmark?

Det blev besluttet af Folketinget i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiforsyning, berettes det i jubilæumsskriftet “Energi til fremtiden: med Risø fra atomkraft til Bæredygtigt Energi” (6). Trods oliekrise i 1970erne med høje energipriser til følge, førte bl. a.

Hvilke fordele og ulemper er der ved atomkraft?

Hvad er ulemper ved atomkraft?

Flere ulemper ved atomkraft

Det er dyrt og tager lang tid at bygge et atomkraftværk. I 2013 skød et fransk elselskab eksempelvis 141 milliarder kroner i at bygge et atomkraftværk i Storbritannien. Erfaringsmæssigt tager det omkring 5 år at bygge en atomreaktor i Kina – og op mod 10 år i Europa på grund af bureaukrati.

Kan vi få atomkraft i Danmark?

Atomkraft i Tyskland og Frankrig leverer el til Danmark, men et a-kraftværk i Danmark vil tidligst kunne stå klar i 2030'erne. Hvis vi venter nogle år med at bestille et a-kraftværk, så kan man sagtens forestille sig, at det kan være et værk baseret på små, modulære reaktorer, siger sektionsleder på DTU Bent Lauritzen.

The Truth About Nuclear Energy

Hvorfor nej tak til atomkraft?

Atomkraftværker er dyre, og de har hidtil kun haft en gennemsnitlig levelalder på ca. 30 år. En konsekvens af atomkraft, er de store mængder af radioaktivt affald, som har en meget lang halveringstid, og som der endnu ikke er fundet en løsning til. Der er også et sikkerhedsmæssigt perspektiv i udbygningen af atomkraft.

Hvad er dårligt ved atomkraft?

Modstandere af kernekraft

Her er der tale om stærkt radioaktivt affald, som kan give alvorlige sundhedsskader. Udfordringen er at opbevare affaldet sikkert, så det ikke kan skade de mennesker, der lever på Jorden nu, eller de generationer der kommer efter os.

Hvorfor skal vi ikke have atomkraft i Danmark?

Selv når atomkraftens fordele indregnes, så vil en grøn omstilling med atomkraft altså være markant dyrere end en grøn omstilling uden atomkraft. Hertil kommer ulemper i form af dels sikkerhedsrisikoen ved at placere et atomkraftværk i Danmark, og udfordringen med at finde et sted at deponere det radioaktive affald.

Er atomkraft bæredygtig?

I marts sidste år fastslog EU's Joint Research Center, at atomkraft ikke gør skade på mennesker og miljø og derfor kan klassificeres som en grøn og bæredygtig energikilde.

Er atomkraft miljøvenlig?

Atomkraft er i dag fremtidens grønneste og sikreste bud på dansk energi. Atomkraft udleder ikke Co2, og er derfor mere grøn end andre former for energikilder såsom olie og kul.

Hvordan påvirker atomkraft dyr?

Høje doser kan skade levende organismer. Strålingen skader nemlig kroppens celler. Ved meget høje doser, som følge af fx ulykker på atomkraftværker, får mennesker og dyr strålingssyge, mens planter går ud. Ved ubehandlet strålingssyge dør patienten med tiden pga. de skader, der er sket på cellerne.

Hvor klimavenligt er atomkraft?

Atomkraft skader ikke klimaet med udledning af CO2, men til gengæld er teknologien forbundet med en lang række udfordringer. Derimod kan vi erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder.

Er atomkraft billigt?

Det er svært at besvare præcist, fordi der er meget stor forskel på prisen – afhængigt af typen og lokaliteten. De kernekraftværker, der kører nu, leverer strøm til priser fra 15 øre/kWh til ca. 40 øre/kWh.

Hvor mange danskere går ind for atomkraft?

Meningsmålingen fra Megafon viser nemlig, at hele 52 procent af danskerne i aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år er tilhængere af atomkraft.

Hvor mange danskere er imod atomkraft?

Ifølge TV 2 var 66 pct. af danskerne for blot seks år siden imod atomkraft, mens kun 17 pct. var for.

Hvor mange vil have atomkraft i Danmark?

52 procent af de 20-29-årige går ind for atomkraft, mens kun 24 procent er imod teknologien. Hos de 30-39-årige er det ligeledes 52 procent, der vil stemme ja til teknologien, mens lidt flere er imod. I de ældre aldersgrupper er der fortsat et flertal, som er imod atomkraft, viser undersøgelsen.

Hvad kan gå galt i et atomkraftværk?

Et atomkraftværk kan både nedsmelte og eksplodere, hvilket kan gøre enorme landområder ubeboelige for mennesker. Det værste uheld skete i 1986 i Tjernobyl, Ukraine. Ulykken fordrev mere end 300.000 fra deres hjem, mens omtrent 60 mennesker døde af strålingen.

Er atomkraft grønt?

Derfor skal vi investere i vind og sol på langt sigt. Det vil være markant dyrere at opføre atomkraftværker med høje sikkerhedsstandarder end at satse på energi fra vind, vand og sol, skriver Lone Larsen.

Hvor meget strøm laver et atomkraftværk?

Verdens kernekraftværker producerede i omkring 2700 TWh, svarende til 10% af verdens forbrug af energi til elektricitet. I EU bor der 447 mio. mennesker, der i alt bruger omkring 2800 TWh til elektricitet, altså en mængde der svarer til verdens produktion af el fra kernekraftværker.

Hvad er fordelene ved atomkraft?

Hvilke fordele er der ved atomkraft? Atomkraft producerer ren energi og bidrager hverken til forsuring eller drivhuseffekten. Hvor den traditionelle energiproduktion mistænkes for at forårsage klimaændringer, er atomenergi en mulighed for at hæmme denne udvikling.

Hvordan forholder Danmark sig til atomkraft?

Det forholder sig omvendt med atomkraft, som vi ikke har erfaring med i Danmark. Derfor ved vi heller ikke med sikkerhed, hvad det koster, og hvor lang byggetiden ville blive i Danmark. Det bedste, vi kan gøre, er at se på de anlæg, der er ved at blive bygget eller netop er færdigbygget i vores nabolande.

Hvor stor en del af Danmarks energi kommer fra atomkraft?

Kul: 52%, atomkraft: 20%, naturgas: 14%, vind, sol og vand: 9%, affald: 4% og olie: 1%.

Hvor lang tid holder et atomkraftværk?

De fleste atomkraftværker i dag kan holde op til 80 år og endda endnu længere.

Hvem tegnede Atomkraft nej tak?

75,00 kr. Den ikoniske label med den smilende sol, blev tegnet af Anne Lund i 1975. Solmærket blev det officielle logo for OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft) i 1976.