Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan ikke helbredes, men behandlingen fører ofte til årelange perioder uden symptomer på sygdommen. De fleste behandlinger for CLL foregår ambulant eller i daghospital. Langt de fleste patienter kan således fortsætte med deres daglige aktiviteter eller arbejde under behandlingen.
Hvornår kræver kronisk lymfatisk leukæmi behandling?
Hos en del personer udvikler sygdommen sig langsomt, og man kan være upåvirket i mange år. Lymfeknuderne vokser dog ofte hele tiden. Man skal først behandles for CLL, når man får generende symptomer. Tilstanden kan ikke helbredes, og de fleste mennesker med CLL dør som følge af infektion.
Er kronisk leukæmi farligt?
Hos nogle patienter vil kronisk leukæmi blive opdaget tilfældigt, hvis den ikke forudgående har givet symptomer. At sygdommen er kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen livslangt – medmindre man gennemgår en knoglemarvstransplantation, som er den eneste behandling, der kan helbrede sygdommen.
Kan man komme af med leukæmi?
Akut leukæmi kan i mange tilfælde helbredes med kraftig kemoterapi eventuelt i kombination med biologisk målrettede lægemidler eller ledsaget af en knoglemarvstransplantation.
Er CLL en kritisk sygdom?
Typisk er CLL undtaget fra listen over kritiske sygdomme, fordi den i mange tilfælde er symptomfri og ikke kræver behandling. Det vil sige, at man ikke er dækket af forsikringen, hvis man bliver ramt af CLL, som ikke er behandlingskrævende.
Behandlingsmuligheder for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Hvem får kronisk leukæmi?
CLL opstår hos cirka 380 personer om året i Danmark og er således den hyppigste form for leukæmi i Danmark. Kronisk lymfatisk leukæmi er generelt mest almindeligt hos personer over 50 år. Gennemsnitsalderen, når sygdommen diagnosticeres, er cirka 67 år. CLL bliver derfor også nogle gange kaldt gammelmandsleukæmi.
Er CLL kræft?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en form for blodkræft. Det er den hyppigste form for leukæmi i Danmark og for mange udvikler den sig langsomt og giver færre symptomer end f. eks. akut lymfatisk leukæmi (ALL).
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi
Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.
Er kronisk leukæmi arveligt?
Sygdommen er normalt ikke arvelig, men sjældent ser man flere tilfælde i samme familie. I sidstnævnte tilfælde vil nære slægtninge have en ganske lille øget risiko for at få sygdommen.
Hvordan kurerer man leukæmi?
Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.
Hvad får man leukæmi af?
I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til akut leukæmi. Kun hos cirka 5 pct. af alle personer med diagnosen kan der påvises en årsag. Rygning, tidligere kræftbehandling med stråle- eller kemoterapi og visse genetiske sygdomme herunder Downs syndrom kan bl.
Hvor stor er chancen for at overleve leukæmi?
Risikoen for tilbagefald af akut leukæmi er langt størst inden for de første to år efter afsluttet behandling. Chancen for langtidsoverlevelse er ved akut leukæmi hos yngre voksne i gennemsnit ca. 45%, men vil på afgørende vis afhænge af ikke mindst de påviste kromosomforandringer i leukæmicellerne.
Er man født med leukæmi?
Mere end halvdelen af alle tilfælde af AML har forandringer i arvematerialet i kromosomerne. Det er ikke forandringer, man er født med, men derimod nogle man har udviklet med tiden.
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Er blodkræft og leukæmi det samme?
Akut leukæmi (også kaldet akut blodkræft) er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens forstadier til blodets celler.
Hvordan føles leukæmi?
De typiske symptomer er blandt andet blodmangel, hævede lymfeknuder, infektion og hudkløe.
Kan man se leukæmi i blodet?
Blodprøver. Akut leukæmi kan præsentere sig indenfor et relativt bredt klinisk spektrum, men langt de fleste vil have anæmi samt recidiverende blødnings- og/eller infektionstendens, hvilket bør give anledning til blodprøvetagning: Hæmatologiske prøver: Hb, leukocyt- og differentialtælling, trombocyttal, B12, folat.
Kan man have leukæmi uden at vide det?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Kan man leve uden hvide blodlegemer?
De produceres i knoglemarven og indgår i kroppens immunforsvar og deltager i bekæmpelse af infektioner. Hvis de hvide blodceller ikke fungerer som de skal (fx ved blodkræft eller ved sjældne medfødte sygdomme) eller hvis der er for få af dem i blodet (< 0,5-1,0 mia/L) øges risikoen for infektioner betydeligt.
Hvem får kronisk myeloid leukæmi?
Hvorfor får man kronisk myeloid leukæmi (CML)?
Men rygning øger risikoen. Stråling, opløsningsmidlet benzen, nedsat immunforsvar, inflammatoriske tarmsygdomme, overvægt og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle CML.
Kan man leve med kronisk kræft?
Når man lever med en kronisk kræftsygdom er kontrolbesøg og behandling en del af hverdagen. Med den rette behandling kan man leve et godt liv uden mange symptomer.
Hvad betyder det at have for mange hvide blodlegemer?
Et forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytose) kan ses ved mange forskellige tilstande og sygdomme, heriblandt: Kraftig fysisk aktivitet (hvilket vil være en normal fysiologisk reaktion) Diverse infektioner og betændelsestilstande, for eksempel lungebetændelse. Svær infektion med påvirkning af hele kroppen (sepsis)
Hvor mange danskere rammes årligt af leukæmi?
Hvert år bliver 400 danskere ramt af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – en blodkræftform, der opstår i de hvide blodceller kaldet B-lymfocytter.