Der er mulighed for at få erstatning, hvis du som patient er kommet til skade som følge af en behandling i sundhedsvæsenet (behandlingsskade), eller hvis du har fået bivirkning af et lægemiddel (lægemiddelskade). Din sag skal først anmeldes til Patienterstatningen, som behandler sagen og træffer en afgørelse.
Hvad kan man få i erstatning fra Patienterstatningen?
Du kan få erstatning for udgifter, du har haft i forbindelse med skaden. Det kan for eksempel være udgifter til medicin, genoptræning, transport, specialsyet fodtøj.
Hvad får man ud af at klage til Patientklagenævnet?
Du kan klage over f. eks. en undersøgelse, et behandlingsforløb, fødselshjælp, genoptræning, journalføring mm. Styrelsen for Patientklager afgør sagen.
Hvornår har man ret til erstatning?
Man kan have krav på erstatning, hvis man har lidt et tab. Et tab kan opstå ved at man har mistet en indtægt i form af løn eller omsætning i en virksomhed. Det kan også være en udgift, man har haft på grund af andres adfærd – for eksempel udgifter til vikar eller til sygedagpenge eller noget helt tredje.
Hvor meget kan man kræve i erstatning?
Du kan få godtgørelse for varigt mén, hvis dine gener svarer til 5 % eller mere. Taksten udgør 1.013.500 kroner ved 100 % invaliditet. I helt særlige tilfælde kan méngraden fastsættes til 120 procent, dog ikke højere end 1.215.000 kroner. Per mengrad er taksten 10.135 kroner.
HÅNDTERING af patientklager
Hvad er de 4 erstatningsbetingelser?
Ansvarsgrundlag (culpa eller objektivt ansvar) Økonomisk tab. Kausalitet - årsagsforbindelse mellem skadevolders handling og den skete skade. Adækvans - skaden skal være en påregnelig følge af den ansvarspådragende handling.
Hvad dækker Patienterstatningen?
Alle, der bliver behandlet eller får udleveret medicin i Danmark, er dækket af Patienterstatningen. Uanset hvor skaden sker. Du er dækket, uanset om din skade er sket på for eksempel et hospital, hos fysioterapeuten eller i egen bolig.
Hvordan ved jeg om jeg har erstatningskrav?
På Civilstyrelsens hjemmeside kan du også finde Erstatningsnævnets vejledningsfolder om ansøgning om offererstatning. Hvis du har en bistandsadvokat, kan han eller hun hjælpe dig med at opgøre dit erstatningskrav. Politiet kan også hjælpe dig med, hvordan du søger om erstatning.
Hvor længe efter en skade kan man søge erstatning?
Hvad er fristen for at søge erstatning for en skade? Fristen for at søge erstatning for en skade er: 3 år fra det tidspunkt, hvor du opdager, at du har fået en skade.
Hvad giver en mengrad på 5?
Der fastsættes hvert år et nyt beløb for godtgørelsen for varigt mén. I 2024 svarer 100 % i mén til en godtgørelse på 1.013.500 kr. Det betyder, at tilskadekomne med et mén på 5 %, som er det laveste mén, der udbetales godtgørelse for, vil få udbetalt 50.675 kr.
Hvor lang tid tager en sag i Patientklagenævnet?
Ansøgninger kan have forskellige forløb. Nogle kan vi behandle hurtigt, mens andre tager længere tid. I gennemsnit tager det lige nu 9 måneder fra du søger erstatning, til du får en afgørelse.
Hvad koster det at klage til Patientklagenævnet?
Det koster ikke noget at søge om erstatning. Hvad kan jeg søge erstatning for: Du har ret til at søge erstatning når behandlingen er foretaget af en autoriseret sundhedsperson eller en medhjælper. Det gælder også for fejlmedicinering eller lignende, der sker på et plejehjem eller et bosted.
Hvem sidder i Patientklagenævnet?
Medlemmer. Nævnet består for tiden af én formand, 2 næstformænd og 86 medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger formand og næstformænd, som skal være dommere. Ministeren beskikker for hvert fagligt område et antal medlemmer, der alle er sundhedsfagligt uddannede.
Hvem betaler Patienterstatningen?
Alle borgere er dækket af erstatningsordningen, der hovedsagelig er finansieret af det offentlige. Det er Patienterstatningens opgave at sikre, at patienterne eller fx beboerne på et plejehjem får den erstatning, de er berettiget til efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Hvor meget får man for svie og smerte?
Hvad er taksten for svie og smerte? Svie og smerte er fastsat ved en takst på 220 kr. skattefri (2023), og taksten reguleres årligt. Du kan maksimalt få 85.500 kroner udbetalt, hvilket svarer til cirka 383 sygedage.
Er Patienterstatningen privat?
Patienterstatningens drift finansieres af staten, regioner, kommuner og forsikringsselskaber. Alle institutioner og sundhedspersoner, der er omfattet af klage- og erstatningslovens § 19, skal betale bidrag til Patienterstatningen for behandling af en ansøgning.
Hvornår kan man vurdere mengrad?
Hvornår vurderes din méngrad? Méngraden kan typisk først fastsættes, når din helbredstilstand er stationær – dvs. når det vurderes, at du ikke bliver bedre - og når du er færdigbehandlet. Typisk siger man dog, at méngraden først kan vurderes 1 år efter ulykken/skaden er sket.
Hvornår kan man få erstatning for men?
Du kan få godtgørelse for mén, hvis du opfylder følgende kriterier: De gener og smerter, du har på grund af skaden, er permanente. Du kan altså ikke få godtgørelse som plaster på såret for midlertidigt ubehag eller smerter. Dit mén skal være på minimum 5 %.
Kan man risikere at skulle betale erstatning tilbage?
Erstatninger kan ikke kræves tilbagebetalt
Tidligere blev erstatningen udbetalt, inden ankesagen var afgjort i Ankenævnet for Patienterstatningen. Du risikerede således at skulle tilbagebetale en allerede udbetalt erstatning, hvis ankenævnet ændrede Patienterstatningens afgørelse.
Hvor stor erstatning fra Patientforsikringen?
Erstatningen fastsættes på grundlag af patientens årsløn på skadetidspunktet. Årslønnen ganges med 10 og herefter med erhvervsevnetabsprocenten. Der ydes efter loven ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.
Hvem bestemmer mengrad?
Fastsættelsen af méngraden sker ud fra en lægelig vurdering inden for det eller de lægelige specialer, som skaden hører under. Du kan eventuelt prøve at bruge AES' ménberegner til at udregne størrelsen på et varigt mén.
Kan man få erstatning uden kvittering?
Brug din kvittering, når du skal klage eller have erstatning
Når du klager, bytter eller vil fortryde dit køb, skal du nemlig vise din bon. Kvitteringen er også din dokumentation, hvis din forsikring skal udbetale dig erstatning - for eksempel hvis varen bliver vandskadet eller stjålet, eller dit hjem brænder.
Hvad er forskellen på Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen?
Hvis du ønsker at klage over en sundhedsperson eller over det sted, du blev behandlet, kan du klage til Styrelsen for Patientklager. Du kan både søge erstatning og klage over personalet, men du skal oprette en sag begge steder. Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager deler ikke information.
Kan man få erstatning for nerveskade?
Hvis en nerveskade er arbejdshindrende kan der udover varigt mén være mulighed for at søge godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning for tab af erhvervsevne.
Kan man få erstatning for kroniske smerter?
Både fysiske og psykiske skader er omfattet. Det kunne eksempelvis være, at du som følge af en skade, nu må leve med kroniske smerter. Det er en kompensation for ikke-økonomisk skade, og er helt uafhængig af din indkomst. Godtgørelsen udbetales som et engangsbeløb.