Kan man frabede sig behandling?

Man har ret til at frabede sig information. Man kan som patient i sundhedsvæsenet ikke stille krav om en bestemt behandling. Man har mulighed for at takke ja til en tilbudt behandling, ligesom man altid har ret til at bestemme at en behandling ikke igangsættes.

Hvor lang tid varer et samtykke?

Hvor længe gælder et generelt informeret samtykke? Varigheden af et generelt informeret samtykke kan maksimalt udstrækkes til 12 måneder. Der kan aftales en eventuel kortere varighed af samtykket end 12 måneder. Hvis det generelt informerede samtykke fortsat skal gælde efter den aftalte periode, skal det fornyes.

Hvornår bortfalder et samtykke?

Et samtykke til videregivelse til andre formål end behandling skal være skriftligt og bortfalder senest et år efter, at det er givet. Det samme gælder ikke for samtykke til videregivelse i forbindelse med behandling. Her er der ikke fastsat en frist for, hvornår samtykket bortfalder.

Hvad siger sundhedsloven om patientinddragelse?

Ifølge sundhedsloven (4) har patienter ret til at blive medinddraget, og det fremgår, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens samtykke, og at patienten skal sikres ret til information om helbredstilstand og behandlingsmuligheder, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger.

Hvor reguleres patienters samtykke?

Patienters ret til at bestemme selv er et grundlæggende princip i sundhedsloven. Ingen behandling må indledes eller fortsættes, uden at patienten har givet informeret samtykke til den. Det fremgår af sundhedsloven og gælder, medmindre andet følger af andre love eller bestemmelser fastsat ved lov.

Hvad du behøver at vide for at håndtere afslag på behandling | Samtykke

Hvilke krav er der til et samtykke?

Det skal gives frivilligt. Det skal være informeret. Det skal gives til et bestemt formål. Alle årsagerne til behandlingen skal være tydeligt angivet.

Hvad siger sundhedslovens 15 vedr samtykke?

§ 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Hvilke 3 former for informeret samtykke er der?

Hvad er mine rettigheder som patient?

Hvornår kan en sundhedsperson uden patientens samtykke videregive oplysninger?

Når der sker videregivelse uden patientens konkrete samtykke, er det en forudsætning, at der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger, der er nødvendige/relevante for den aktuelle undersøgelse, behandling mv., og at videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.

Hvor ofte skal et samtykke fornyes?

Et generelt informeret samtykke skal være skriftligt og kan gælde i op til 12 måneder, inden det evt. skal fornyes. Et generelt informeret samtykke kan til hver en tid trækkes tilbage.

Hvad er forskellen på samtykke og fuldmagt?

Samtykke kan fx betyde, at personalet må give dig personlige oplysninger om den, der er syg, og at du kan komme med til møder, samtaler med lægen, sagsbehandleren osv. Samtykket giver dig ikke mulighed for at læse den digitale journal eller at få aktindsigt. Det kræver en fuldmagt.

Hvilke oplysninger må man videregive?

Det vil typisk være om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold. Det kan også være oplysninger om helbred, væsentlige sociale problemer og misbrug. Familien har en særlig religiøs tilknytning.

Hvad er en personfølsom oplysning?

Følsomme oplysninger er oplysninger om:

Helbredsoplysninger. Race og etnisk oprindelse. Politisk overbevisning.

Hvordan erklæres man varigt inhabil?

Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, er patienten varigt inhabil. Det er dermed patienter med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne, uanset om det er medfødt eller erhvervet.

Hvad vil det sige at have oplysningspligt?

Oplysningspligten betyder, at når du behandler* oplysninger om personer, skal du give dem en række informationer. Du skal bl. a. fortælle, hvilke oplysninger du behandler, hvorfor du be- handler dem, og hvorfor du har lov til at behandle dem.

Hvornår gælder behandlingsgarantien fra?

Behandlingsgarantien gælder, hvis din operation bliver udsat

Hvis privathospitalet kan behandle dig hurtigere end sygehusene i din region eller sygehuse i andre regioner, som din region har en aftale med. Hvis du skal opereres, og din operationsdato bliver ændret af sygehuset.

Hvornår har man ret til behandling på privathospital?

Som patient har du ret til at benytte udvidet frit sygehusvalg, hvis skal vente mere end to måneder på udredning, undersøgelse eller behandling, på de offentlige sygehuse i den region, hvor du bor, eller på de sygehuse, som regionen har aftale med.

Kan man ringe til patientkontoret?

Hvis du som patient eller pårørende har brug for information, vejledning og rådgivning i forhold til sundhedssystemet, kan du på hverdage kontakte en patientvejleder i Patientkontoret på tlf. 76 63 14 90. Henvendelser omhandlende psykiatri rettes til psykiatriens patientvejleder hverdage på tlf. 76 63 10 98.

Kan en praktiserende læge nægte behandling?

En læge kan stå i den situation, at behandling vides at kunne helbrede eller betydeligt bedre en helbredstilstand samtidig med, at patienten af forskellige grunde nægter at lade sig behandle. Man kan derved komme til at lægge et kraftigt pres på patienten.

Hvad siger sundhedsloven?

Sundhedsloven regulerer, hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. Mens regionerne har ansvaret for behandling på sygehusene, har kommunerne ansvaret for store dele af den øvrige sundhedsindsats, eksempelvis genoptræning.

Kan pårørende ringe til læge?

For at få hjælp i psykiatrien skal den, du er pårørende til, som udgangspunkt henvende sig til egen læge. Hvis det er svært for personen, kan du som pårørende hjælpe. Når I henvender jer til den syges egen læge, kan I aftale en tid, hvor egen læge kan vurdere, hvad næste skridt skal være.

Hvad er en paragraf 140?

§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.

Hvad er paragraf 138?

Sundhedslovens §138 udgår altid fra Sygeplejen, og ansvar for opfølgning af helbredstilstande og ydelser påhviler Sygeplejen. Således skal der både ved opstart af enhver ny ydelse og ved videredelegering fastsættes en konkret opfølgningsdato.

Hvad er forskellen på sundhedsloven og serviceloven?

Ved sundhedslov er det delegerede ydelser fra en læge, og nogle gange er medarbejderne også selvvisiterende, mens der ved serviceloven skal visiteres fra en kommunal visitator.