Købmand Johnny Sørensen som ejer Meny på Doggerbanke har solgt sin købmandsbutik.
Johnny oplyser følgende på Facebook:
Stafetten gives videre
For 24 år siden startede Else og Jeg som købmænd på Doggerbanke 2 9990 Skagen.
Det har været en herlig, spændende, dejlig og udfordrende tid.
Men som Shu-Bi-Dua synger, så har alting en ende, og derfor har jeg valgt at sælge Meny, pr 1/1-23.
Når noget slutter så starter noget nyt, så derfor, er det glædeligt for mig, at jeg har kunnet overdrage butikken til Thomas Hjørnet, som fortsætter, som selvstændig købmand.
Jeg vil fortsat være at finde i butikken, efter 1/1-23 men knap så meget, som det har været igennem tiderne, men jeg vil stadig være en del af personalet fremover.
Stort tillykke til Thomas med dit nye job og titel som Købmand. Så kan det ikke blive større. 🥳
Da Meny er en stor succes, fortsætter butikken selvfølgelig som Meny.
Jeg vil gerne takke alle vore kunder for den fantastiske opbakning i butikken, som Else og jeg har fået i alle 24 år – det er vi super glade og taknemlige for – mange tak, jeg håber I vil fortsætte, med at bakke op omkring Thomas, og alle de skønne medarbejdere.
Også kæmpe stor tak til vores fantastiske medarbejdere, der i alle 24 år har været med på lidt af hvert, igennem mange år, hvor I har været med til at bygge om, samt ændre indretningen, samt mange andre udfordringer, som jeg har involveret jer i, igennem årene, uden jer havde intet af det kunnet lade sig gøre. TUSIND TAK.
Jeg ønsker alle vore kolleger i Meny kæden fortsat god vind fremover, og siger tak for samarbejde og inspiration.
Alle mine madarbejdere fortsætter deres ansættelse i Meny hos Thomas. 😀
Johnny Sørensen
Meny Skagen