Lørdag aften ved 21-tiden blev mandskabet fra Skagen Redningsstation sendt afsted med den alvorlige besked, mand-over-bord.
Alarmkaldet kom fra et fragtskib som havde passeret Skagen.
Skagen Redningsstation sendte to fartøjer afsted – ligeledes deltog Sæby, Hirtshals og Østerbys redningsstationer samt helikoptere fra både Danmark og Sverige.
Efter to timer fandt de udsendte fra Østerby en livløs person i vandet. Man man gav herefter personen førstehjælp, hvorefter en helikopter fløj vedkommende videre til hospitalet.
Skagen Redningsstation skriver:
En opgave som denne her viser med al tydelighed hvor vigtig kystredningstjenesten er, og vores tilhør til lokal området og kendskab til de fartøjer der er i nærheden er vigtigt.
Herfra Skagen redningsstation skal der lyde stor ros og kæmpe tak for godt samarbejde til de involverede.