Efter et par år i skyggen af corona er kapsejladsen Skagen Race endelig tilbage!
Kr. Himmelfartsdag fyldes Skagen Lystbådehavn med de over 250 sejlbåde, der deltager i Skagen Race 2022 – en stor del af disse fra Norge.
Det helt store norske rykind kommer dog fra tilskuersiden, hvor færgerne optil konkurrencen er fyldt til bristepunktet.
Fra arrangørens side forventer man op mod 30.000 besøgende himmelfarten over.
Skagen Race er Skandinaviens største regatta, og starten går fra Holmestrand (Norge), Marstrand (Sverige) og Aarhus (Danmark).
Læs mere om Skagen Race på skagenrace.no.
Vi be’r til vejrguderne og godt vejr, og ønsker de deltagende både held og lykke ☀️