Hvor mange bor der i Skagen?
Ifølge Danmarks Statistik bor er der 7.664 indbyggere i Skagen (2021).
Hvor mange turister besøger Skagen om året?
Skagen har mere end 1,4 millioner kommercielle overnattende gæster om året. Det faktiske antal besøgende i byen tal må anses at være noget højere, da der ikke tages højde for ikke-overnattende gæster samt gæster overnattende i privat regi.
Hvor mange krydstogtskibe kommer til Skagen om året?
I 2019 anløb der 43 krydstogtskibe i Skagen Havn. Antallet var mindre i 2020 pga. Corona pandemien.
Hvor mange skoler har Skagen?
Skagen har i dag én kommunalskole, Skagen Skolen og én privat skole, Brovandeskolen. Tidligere nu lukkede folkeskoler: Kappelborgskolen (nedlagt 2005) og Hedeboskolen (nedlagt 2012). Kappelborgskolen huser nu byens kulturhus. Hedeboskolen er revet ned, og der bygges nu boligprojektet Lille Skagen.
Hvem er Skagens borgmester?
Skagen hører under Frederikshavn Kommune, hvor den siddende borgmester er Birgit Stenbak Hansen fra Socialdemokratiet. Skagen Kommune ophørte under den store kommune sammenlægning i 2007.
Hvornår slog Skagen Brøndby?
Skagen slog Brøndby ud af landspokalturneringen d. 16. april 1987 efter 2-2 i den ordinære spillet tid, og samlet 7-6 efter straffesparkskonkurrence. Kampen blev spillet på Brøndby Stadion.
Tandlæger i Skagen?
Skagen har pt. 2 tandlægepraksis – Tandlæge Heidi Kromann og Tandlægerne Frauvne og Skipper.
Er der en skadestue i Skagen?
Nej, man henvises til Hjørring eller Frederikshavn Sygehus. Lægevagten blev lukket i 2020.
Hvorfor er husene i Skagen gule?
Der er flere teorier om dette. En af de mest vedholdende er, at en fejlleverance fra Frankrig af rød okker, som i stedet blev rødgul – dette brugte man til at kalke husene i.
Hvorfor er der hvide streger yderst på tegltagene i Skagen?
På grund af Skagens blæsende vejr har man været nødt til at understryge taget. De to yderste teglsten har man ikke kunne komme til indefra, hvorfor man har måtte overstryge det med mørtel, som så er blevet malet for ikke at smuldre. Nu om dage kaldes stregerne for blonder, da de hovedsageligt kun er til for pynt.
Hvem har boet i Kongevillaen?
Kong Christian X byggede Klitgården som stod færdig i 1914, den blev brugt som sommerresidens for Kongen og Dronning Alexandrine. Herefter overtog Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde Klitgården. Efter deres død satte arvingerne den til salg. Siden år 2000 har Klitgården fungeret som refugium for videnskabsmænd og kunstnere.