Akut leukæmi er en alvorlig form for blodkræft, der ofte udvikler sig hurtigt, mens kronisk leukæmi som regel er langsomt fremadskridende.
Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?
Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.
Hvad er tegn på blodkræft?
Du skal kontakte din læge, hvis du får symptomer som tiltagende uforklarlig træthed, hyppige infektioner og/eller en tendens til at bløde mere end normalt. Disse symptomer kan være udtryk for svigt af knoglemarven, som kan have mange forskellige årsager, herunder akut leukæmi.
Hvad er blodkræft?
Leukæmi er en kræftsygdom i blodets hvide blodlegemer, som kaldes leukocytter. De hvide blodlegemers opgave er at forsvare kroppen mod fremmed indtrængning, herunder infektioner.
Hvor farlig er blodkræft?
Akut leukæmi, også kaldet akut blodkræft, er betegnelsen for hurtigt fremadskridende kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. Tilstanden medfører, at de normale blodproducerende celler i knoglemarven fortrænges og erstattes af leukæmiceller, hvilket er en livstruende tilstand.
Daniel Kristensen ang. behandling af AML - akut leukæmi
Kan man leve med blodkræft?
At sygdommen er kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen livslangt – medmindre man gennemgår en knoglemarvstransplantation, som er den eneste behandling, der kan helbrede sygdommen.
Hvad er chancen for at overleve blodkræft?
Risikoen for tilbagefald af akut leukæmi er langt størst inden for de første to år efter afsluttet behandling. Chancen for langtidsoverlevelse er ved akut leukæmi hos yngre voksne i gennemsnit ca. 45%, men vil på afgørende vis afhænge af ikke mindst de påviste kromosomforandringer i leukæmicellerne.
Kan blodkræft helbredes?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan ikke helbredes, men behandlingen fører ofte til årelange perioder uden symptomer på sygdommen. De fleste behandlinger for CLL foregår ambulant eller i daghospital. Langt de fleste patienter kan således fortsætte med deres daglige aktiviteter eller arbejde under behandlingen.
Hvordan tjekker man for blodkræft?
Blodprøver – herunder undersøgelse af antal og undertype af de forskellige undertyper af hvide blodlegemer. Blodprocent og blodpladetal er med til at definere, hvilket stadie sygdommen er på. Fysisk undersøgelse ved lægen, som mærker efter hævede lymfeknuder samt på milten og leveren.
Hvordan behandles blodkræft?
Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi
Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.
Hvordan starter leukæmi?
Derfor er det hyppigt, at første symptom på en akut leukæmi er en infektion, for eksempel hals- eller lungebetændelse. Der kan eventuelt være gentagne infektioner, før egen læge tager en blodprøve, der viser skæve blodværdier og efterfølgende fører til en leukæmidiagnose.
Kan blodkræft smitte?
Kræft er ikke en smitsom sygdom
Nogle kræftsygdomme skyldes virus, eksempelvis smitsom leverbetændelse og HPV-virus, men kræftsygdommen smitter ikke fra person til person. Heller ikke ved blod til blod kontakt eller via slimhinderne for eksempel ved samleje.
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Kan man have leukæmi uden symptomer?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Hvor længe kan man leve med akut leukæmi?
Årsrapporten for 2018 fra Dansk Akut Leukæmi Database viser, at et-, tre- og femårsoverlevelsen blandt alle patienter med akut leukæmi ligger på henholdsvis 41 pct., 24 pct. og 20 pct., hvilket er nogenlunde på niveau med tidligere år.
Hvilke kræftformer giver nattesved?
Nattesved kan være et symptom på alvorlige sygdomme som fx blod- og lymfekræft. Her ledsages de natlige hedeture ofte af hudkløe, hævede underarme og lymfeknuder eller en opsvulmet lyske. Er det tilfældet, bør du straks søge læge.
Er blodkræft arveligt?
I meget sjældne tilfælde kan akut myeloid leukæmi være arvelig; i sådanne tilfælde vil der i familien eventuelt være medlemmer, som har været eller er ramt af de sjældne kroniske blodkræftsygdomme som benævnes "de kroniske myeloproliferative sygdomme".
Er man født med leukæmi?
Mere end halvdelen af alle tilfælde af AML har forandringer i arvematerialet i kromosomerne. Det er ikke forandringer, man er født med, men derimod nogle man har udviklet med tiden.
Hvad er den mest skånsomme kræftbehandling?
Strålebehandling er også blevet mere præcis
Det betyder, at moderne strålebehandling både er blevet mere skånsom og mere effektiv end tidligere. Den har naturligvis også har potentiale for yderligere forbedring, ikke mindst når den kombineres med andre behandlingsformer.
Hvor hurtigt udvikler leukæmi sig?
Akut leukæmi udvikler sig typisk på få uger. Omstændigheder ved kort tids sygdom og afklaring af diagnosen vil for alle umiddelbart helt ændre grundlaget for hverdagen og fremtiden.
Hvad er gammelmands leukæmi?
Hvad er kronisk lymfatisk leukæmi? Kronisk Lymfatisk Leukæmi (forkortet CLL) er en form for blod- og knoglemarvskræft, hvor kræftcellerne - lymfocytterne - vokser og deler sig uhæmmet. Lymfocytter er en af flere typer hvide blodlegemer. I starten opholder de modne lymfocytter sig i lymfeknuder og andet lymfevæv.
Hvem får kronisk leukæmi?
CLL opstår hos cirka 380 personer om året i Danmark og er således den hyppigste form for leukæmi i Danmark. Kronisk lymfatisk leukæmi er generelt mest almindeligt hos personer over 50 år. Gennemsnitsalderen, når sygdommen diagnosticeres, er cirka 67 år. CLL bliver derfor også nogle gange kaldt gammelmandsleukæmi.