Måned skrives ikke med stort bogstav, med mindre det er det første ord, efter et punktum. I hovedreglen gælder det, at alle ord skrives med lille bogstav, med mindre det f. eks. er et egennavn.
Er måneder med stort?
Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne. II. Med stort begyndelsesbogstav skrives det ord, hvormed en tekst eller et nyt tekstafsnit begynder.
Er februar med stort?
Skrives med lille, fx januar, februar.
Er december med stort?
Ugedagene, månederne og helligdagene skal heller ikke være med stort: Det skrives ikke: Onsdag, Torsdag, Februar, December, Påskedag, eller Langfredag.
Er dage med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Hvorfor er der STORE og små bogstaver?
Er november med stort?
En tredje årsag kan være, at man skrev det med stort før Retskrivningsreformen af 1948, også omtalt som Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Ændringen kom først med i Retskrivningsordbogen flere år senere. Men måneder skal altså staves med lille begyndelsesbogstav.
Er pinse med stort?
Helligdage. Helligdagene skrives med småt: pinsedag, nytårsmorgen, store bededag. En undtagelse er Kristi himmelfartsdag (da Kristi er et egennavn). Også trinitatis er med småt.
Er januar med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Er Friday med stort?
I dansk skriver vi – i modsætning til i engelsk – navnene på ugens dage med lille begyndelsesbogstav, og vi skriver derfor black friday med små bogstaver. Den danske betegnelse sort fredag eller sorte fredag findes også, men er ikke nær så udbredt.
Er verdenshjørner med stort?
Nord, syd, øst og vest skrives alle med lille begyndelsesbogstav, medmindre de indgår som led i et egennavn (proprium), fx Syddanmark, Vestfyn, Sydøstasien, Østberlin, Nordsjælland Den slags sammensætninger skal altid skrives i ét ord og altså med stort...
Er årstider med stort?
Husk: Ugedage og måneder skrives med STORT på engelsk - men ikke årstiderne!
Er nytårsaften med stort?
Skal ”nytår” for resten skrives med stort? Nej, i Retskrivningsordbogen står det med småt, lige som ”I ønskes en glædelig jul.” Kun når det står som det første i en sætning, skal udtrykket indledes med et stort bogstav. Ellers hedder reglen, at ”betegnelser på kirkelige og nationale højtider og festdage mv.
Er Jylland med stort?
Navne på geografiske områder skrives med stort begyndelsesbogstav, f. eks. men: I bermudatrekanten mellem staten, kommunerne og regionerne kan visse opgaver godt forsvinde.
Er påske med stort?
Stort set alle mærkedage, såsom påskedag, pinsedag og juledag, skrives med lille begyndelsesbogstav, medmindre de er første ord i fx en sætning.
Hvad skal skrives med stort?
Brug stort begyndelsesbogstav i proprier (egennavne). Hvis et navn består af flere ord, skal der bruges stort bogstav i alle de betydningsfulde ord i navnet. ”Betydningsfulde ord” er adjektiver og substantiver. Stort bogstav i navne: Butikken hedder Brugsen.
Er ækvator med stort?
Med lille skrives: ækvator, den sydlige polarkreds, den nordlige polarkreds. Navne på religiøse og mytologiske steder skrives ligeledes med stort: Paradis, Paradisets Have, Himmerig(e), Helvede, Valhal, Bifrost.
Er Dronningen med stort?
Svar fra sprognævnet
på kongehusets hjemmeside, at alle stillinger: dronningen, kronprinsen, prinsen osv. bliver skrevet med stort.
Er mandag med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Er Grundlovsdag med stort?
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille: januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur, mors dag.
Er Holiday med stort eller lille?
Betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage skrives med lille begyndelsesbogstav, f. eks. yom kippur.
Er Jomfru Maria med stort?
Gud, Vorherre (el. Vor Herre), Herren, Faderen, Frelseren, Skaberen,Sønnen, Menneskesønnen, Helligånden, Jomfru Maria, Den Hellige Jomfru, Madonna, Moder Jord, Sankt Peter, Allah, Buddha, Djævelen,Satan, Fanden, Apollon, Venus, Freja, Odin, Fenrisulven, Midgårdsormen.
Er Kristi himmelfartsdag med stort?
Mange tror, at alle helligdage skal skrives med store begyndelsesbogstaver, men det er stort set altid forkert. K'et i Kristi himmelfartsdag er den ene af kun to undtagelser i retskrivningsreglerne. - udgivet den 6. maj 2020 af Jacqueline Levin, specialkonsulent.
Er middelalderen med stort?
Geologiske perioder: Vi skriver perioderne med stort bogstav og uden bindestreg, fx Kridttid. Se også Bilag 5. Historiske perioder skriver vi med småt, fx stenalder, middelalder, unionstiden, renæssancen, oplysningstiden, den kolde krig.
Er Biblen med stort?
Bibelen og dele af Bibelen
Egennavne er med stort, så Bibelen, Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente er med stort (de to sidste kan også skrives: Det nye testamente og Det gamle testamente).