Akut leukæmi er en livstruende blodsygdom, som rammer knoglemarvens umodne bloddannende celler og fører til, at disse ikke kan blive til normale modne celler. I stedet forbliver disse celler på et umodent stadium uden at udføre nogen funktion og vil i tiltagende grad fortrænge de normale celler.
Kan man overleve akut leukæmi?
Akut leukæmi er en ret sjælden sygdom. Der opstår cirka 300 nye tilfælde herhjemme om året hos voksne og cirka 50 tilfælde hos børn. Overlevelsen er især for børn og unge blevet særdeles god. Hos voksne er prognosen generelt ikke helt så god som hos børn/unge, men den afhænger af mange faktorer.
Hvem får akut leukæmi?
Kun ca. i alt 45 børn får leukæmi om året. Heraf udgør akut lymfatisk leukæmi 80-85 %, og er den hyppigste kræft form hos børn. Næst hyppigst er akut myeloid leukæmi.
Hvad er symptomerne på leukæmi?
Træthed, feber, blå mærker og gentagne infektioner kan være symptomer på akut leukæmi. Der går sjældent mere end et par uger, før man er nødt til at gå til læge pga. symptomerne. Derfor kaldes det akut leukæmi.
Hvad er årsagen til leukæmi?
Hvorfor får man akut lymfatisk leukæmi? Kræftcellerne mister evnen til at modnes. Den ukontrollerede vækst medfører desuden, at normale celler fortrænges, således at der udvikles mangel på nogle eller alle typer celler i blodet. I de fleste tilfælde er der ingen klar årsag til sygdommen.
What is acute leukemia?
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi
Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.
Hvem rammes af leukæmi?
i alt 45 børn får leukæmi om året. Heraf udgør akut lymfatisk leukæmi 80-85 %, og er den hyppigste kræft form hos børn. Næst hyppigst er akut myeloid leukæmi. Sjældent ses kronisk myeloid leukæmi.
Hvad er chancerne for at overleve leukæmi?
Risikoen for tilbagefald af akut leukæmi er langt størst inden for de første to år efter afsluttet behandling. Chancen for langtidsoverlevelse er ved akut leukæmi hos yngre voksne i gennemsnit ca. 45%, men vil på afgørende vis afhænge af ikke mindst de påviste kromosomforandringer i leukæmicellerne.
Hvordan behandler man akut leukæmi?
Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.
Hvordan behandles akut leukæmi?
Sygdommene behandles med intensiv kemoterapi, som gives i flere kure. Efter første serie kemoterapi vil alle tegn på sygdommen oftest forsvinde, således at knoglemarvsundersøgelsen vil vise normale forhold. Man taler da om remission. Dette er ikke ensbetydende med helbredelse, men er en forudsætning for helbredelse.
Er blodkræft og leukæmi det samme?
Akut leukæmi (også kaldet akut blodkræft) er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens forstadier til blodets celler.
Hvilken aldersgruppe får leukæmi?
Hvordan udvikler sygdommen sig? Akut lymfatisk leukæmi starter som oftest i alderen 3-7 år, og opstår som regel meget hurtigt. Behandlingen gør, at de allerfleste opnår "komplet remission" (fuldstændig tilbagegang af sygdommen). Ved tilbagefald kan kun stamcelletransplantation helbrede sygdommen.
Hvor stor er chancen for at overleve akut leukæmi?
Risikoen for tilbagefald af akut leukæmi er langt størst inden for de første to år efter afsluttet behandling. Chancen for langtidsoverlevelse er ved akut leukæmi hos yngre voksne i gennemsnit ca. 45%, men vil på afgørende vis afhænge af ikke mindst de påviste kromosomforandringer i leukæmicellerne.
Hvordan tester man for leukæmi?
Undersøgelse af cellerne i mikroskop
I mikroskopet kan lægen se, om der er et stort antal syge celler (blaster) i knoglemarven og eventuelt i blodet. Lægen kan desuden skelne mellem forskellige undergrupper af akut leukæmi ved at bruge forskellige farvestoffer på cellerne.
Hvad er forskellen på leukæmi og kræft?
Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.
Kan man blive helbredt for leukæmi?
Sygdommen er mulig at helbrede med gentagne kure i form af kemoterapi. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at supplere med knoglemarvstransplantation (se nedenfor). Akut leukæmi er en ret sjælden sygdom.
Kan man kurere leukæmi?
Behandlingen gør, at de allerfleste opnår "komplet remission" (fuldstændig tilbagegang af sygdommen). Ved tilbagefald kan kun stamcelletransplantation helbrede sygdommen. Hos personer som har fået tilbagefald, vil 40-50 % af voksne og 80-90 % af børn kunne kureres.
Hvor hurtigt udvikler leukæmi sig?
Akut leukæmi udvikler sig typisk på få uger. Omstændigheder ved kort tids sygdom og afklaring af diagnosen vil for alle umiddelbart helt ændre grundlaget for hverdagen og fremtiden.
Hvad gør leukæmi ved kroppen?
Fælles for alle leukæmierne er, at der kan være symptomer på blodmangel - også kaldet anæmi. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppen. Når man har dårlig knoglemarvsfunktion på grund af leukæmi, så bliver der ikke produceret nok røde blodlegemer, og det fører til blodmangel.
Kan man have leukæmi uden symptomer?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Hvor farligt er leukæmi?
Akutte leukæmier er livstruende sygdomme, som kan medføre døden inden for få måneder, hvis de ikke bliver behandlet. Kroniske leukæmier forløber over en årrække og opdages ofte tilfældigt ved en rutineblodprøve.
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Er man født med leukæmi?
Mere end halvdelen af alle tilfælde af AML har forandringer i arvematerialet i kromosomerne. Det er ikke forandringer, man er født med, men derimod nogle man har udviklet med tiden.