Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvorfor fik de 7 F er ikke stemmeret?
De såkaldte 7 F'er blev ikke fundet værdige til stemmeret, da Grundloven blev vedtaget i 1849. Ved grundlovsændringen i 1915 fik bl. a. fruentimmerne - altså kvinderne - valgret efter en længere kamp, mens et par af F'erne heller ikke har stemmeret den dag i dag.
Hvornår fik de 7 F er stemmeret?
Fruentimmer er et gammelt ord for kvinde. Kvinder blev i Grundloven 1849 udelukket på grund af deres køn. De fik først stemmeret i 1915.
Hvad er de 5 f er?
Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.
Hvad er de 5 f?
Fjolser, fruentimmere, forbrydere, fattiglemmer og folkhold. De såkaldte fem f'er var grupper udelukkede fra deltagelse i folkestyret ved Grundloven 1849. Valgret krævede, at man var en "uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar".
DIY Through-Spindle Coolant Drawbar Bolt! | Shop Made Tools
Hvor mange kunne stemme før 1915?
af befolkningen havde nu stemmeret ved valget i 1918, hvor antallet af stemmeberettigede før grundlovsændringen i 1915 kun var på ca. 18 pct. af den samlede befolkning.
Hvordan fik kvinderne stemmeret i Danmark?
Danske forhold. Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark.
Hvor gammel skulle man være for at stemme i 1972?
1961-1971: 21 år. 1971-1978: 20 år. Siden 1978: 18 år.
Hvem kunne ikke stemme i 1849?
Hermed gav Grundloven 1849 stemmeret til omkring 15% af den samlede befolkning. Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt de, som stadig ikke havde stemmeret. I datiden talte man om de ekskluderede 7 F'er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Hvorfor fik vi en grundlov?
Inden han døde i 1848, fik han sin søn, Frederik 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at én mand kunne tage magten alene.
Hvornår fik vi stemmeret som 18 årig?
september 1978. Valgdeltagelsen lå på 63,4 procent (uden Grønland og Færøerne). 34,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja, medens 29,3 procent stemte nej, hvormed valgretsalderen blev nedsat fra 20 til 18. Folketinget valgte i 1976 at sænke myndighedsalderen til 18 år.
Hvad blev ændret i 1866?
juli 1866. Den gennemsete Grundlov fra 1866 var en revision af Junigrundloven fra 1849. Revisionen indebar først og fremmest indførelsen af privilegeret valgret til Landstinget, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret.
Hvornår fik mænd stemmeret i USA?
Den 15. ændring blev vedtaget af kongressen i 1869, som forbød forskelsbehandling ved at stemme mod mandlige borgere på grund af race, farve eller tidligere tilstand af trældom (mennesker, der tidligere var slaver). Det var meningen at give sorte mænd stemmeret og blev vedtaget i den amerikanske forfatning i 1870.
Hvem opfandt grundloven?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.
Hvornår fik tjenestefolk stemmeret i Danmark?
Indtil kvinder og tjenestefolk fik stemmeret ved kommunalvalg (1908) og til folketingsvalg (1915), var det kun 15 % af befolkningen, der kunne stemme: Ustraffede mænd over 30 år, der kunne forsørge sig selv og sin familie.
Hvem havde ikke stemmeret i 1915?
For lidt over 100 år siden havde kvinder i Danmark ikke ret til at stemme ved Folketingsvalg. Den ret fik de først med en grundlovsændring i 1915, og de fik den ikke uden kamp. Fra slutningen af 1800-tallet organiserede kvinder sig – både i Danmark og i andre dele af verden – for retten til at stemme.
Hvor mange procent kunne stemme i 1849?
Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.
Hvem fik stemmeret i 1918?
«: 100 år med kvinder i politik. I 1915 kom den grundlovsændring, der sikrede, at kvinderne fik stemmeret og blev valgbare, men først i 1918 kunne danske kvinder for første gang stille op til og stemme ved et folketingsvalg.
Kan kongen afsætte statsministeren?
Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift.
Hvilken magt har kongen?
Ifølge Grundloven har kongen beføjelser inden for både den lovgivende og den udøvende magt. Beføjelserne udøves i Statsrådet og gennem ministrene, og kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.
Hvornår fik kvinder stemmeret i England?
Ved udbruddet af 1. Verdenskrig 1914 indstillede suffragetterne deres aktioner af patriotiske grunde. 1918 opnåede britiske kvinder over 30 år stemmeret; 1928 udvidedes denne ret til kvinder over 21 år.
I hvilke lande har kvinder ingen rettigheder?
Afghanistan topper listen over verdens farligeste lande for kvinder. De følgende lande på listen er Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan, Indien og Somalia.