Hvad er de fem f?

Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.

Hvad er de 5 f er?

Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.

Hvad er de 5 f?

Fjolser, fruentimmere, forbrydere, fattiglemmer og folkhold. De såkaldte fem f'er var grupper udelukkede fra deltagelse i folkestyret ved Grundloven 1849. Valgret krævede, at man var en "uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar".

Hvad er de 7 F er?

Ordet fjolser blev dengang brugt til at beskrive folk, som havde en psykisk sygdom eller var udviklingshæmmede. De var umyndiggjorte – det vil sige, at man havde besluttet, at de ikke var i stand til at bestemme over deres eget liv og derfor skulle have en værge – en anden person – som traf beslutninger for dem.

Hvad er de syv f er?

I datiden talte man om de ekskluderede 7 F'er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Siden indførelsen af Grundloven i 1849 har de ekskluderede grupper, de 7 F'er, på forskellig vis kæmpet for stemmeret.

Hvad f**k er en bælgfrugt?🎶

Hvornår blev de 7 F er afskaffet?

Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er - YouTube. Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. De såkaldte 7 F'er blev ikke fundet værdige til stemmeret, da Grundloven blev vedtaget i 1849. Ved grundlovsændringen i 1915 fik bl.

Hvor mange kunne stemme før 1915?

af befolkningen havde nu stemmeret ved valget i 1918, hvor antallet af stemmeberettigede før grundlovsændringen i 1915 kun var på ca. 18 pct. af den samlede befolkning.

Hvornår kunne man stemme som 18 årig?

1953-1961: 23 år. 1961-1971: 21 år. 1971-1978: 20 år. Siden 1978: 18 år.

Hvem kunne ikke stemme i 1849?

Valgret i grundloven af 1849

Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret: Vælgeren måtte ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen husstand, dvs. at tyende ikke havde stemmeret. Man så husbonden som repræsentant for hele sin husstand og dermed også for sine tjenestefolk.

Hvad er grundloven 1849?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.

Hvad står der i grundloven?

Grundloven er Danmarks forfatning. Det vil sige, at det er den lov, som sætter rammen om vores politiske system, styreform og de grundlæg- gende regler for vores demokrati.

Hvad blev ændret i 1915?

De, der ikke kunne stemme, blev kaldt de fem f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Ved grundlovsændringen i 1915 fik de to af f'erne stemmeret. Det var kvinder og folkehold (tjenestefolk), og måske derfor huskes ændringen i 1915 af mange mest for kvinders valgret.

Hvordan blev demokratiet indført i Danmark?

Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.

Hvordan fik kvinderne stemmeret i Danmark?

Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark.

Hvad blev ændret i 1920?

Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.

Hvad blev ændret i Grundloven i 1953?

En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.

Hvor mange procent kunne stemme i 1849?

Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.

Hvem fik stemmeret i 1918?

«: 100 år med kvinder i politik. I 1915 kom den grundlovsændring, der sikrede, at kvinderne fik stemmeret og blev valgbare, men først i 1918 kunne danske kvinder for første gang stille op til og stemme ved et folketingsvalg.

Hvem opfandt grundloven?

Grundloven 1849

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.

Hvilke valg er der i Danmark?

Hvornår er man valgbar?

Danmark. § 30, stk. 1 Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.

Hvad skete der i 1920 i grundloven?

Blandt de vigtigste ændringer i Grundloven fra 1920 var desuden en begrænsning af kongens eneret til beslutninger vedrørende landets udenrigs- og forsvarsforhold. Ifølge Grundlovens § 18 kom krigserklæringer, fredsslutninger samt afslutning og ophævelse af forbud og handelstraktater til at kræve Rigsdagens samtykke.

Hvornår fik tjenestefolk stemmeret i Danmark?

Indtil kvinder og tjenestefolk fik stemmeret ved kommunalvalg (1908) og til folketingsvalg (1915), var det kun 15 % af befolkningen, der kunne stemme: Ustraffede mænd over 30 år, der kunne forsørge sig selv og sin familie.

Hvornår fik mænd stemmeret i USA?

Den 15. ændring blev vedtaget af kongressen i 1869, som forbød forskelsbehandling ved at stemme mod mandlige borgere på grund af race, farve eller tidligere tilstand af trældom (mennesker, der tidligere var slaver). Det var meningen at give sorte mænd stemmeret og blev vedtaget i den amerikanske forfatning i 1870.