Hvad er forskellen på en regel og en lov?

Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf. Grundloven § 3; vedtagelsen er sket efter Grundlovens regler. Disse regler omfatter især Grundloven §§ 21 (om at fremsætte lovforslag) og 22 (om lovforslagets lovskraft og kundgørelse) samt 41 (om tre behandlinger i Folketinget).

Hvad er forskellen på en bekendtgørelse og en lov?

En bekendtgørelse gennemfører eller udfylder en lovs regler. En bekendtgørelse har hjemmel i en lov og henviser til denne lov. En bekendtgørelse er bindende for borgere, virksomheder og myndigheder. En bekendtgørelse udstedes typisk af ministeren og offentliggøres i Lovtidende.

Hvornår gælder en lov?

Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

Hvad er forskellen på LBK og bek?

På retsinformation.dk bruges forkortelserne: LOV: Lov. LBK: Lovbekendtgørelse. BEK: Bekendtgørelse.

Hvad er forskellen på en bekendtgørelse og et cirkulære?

Cirkulærer indeholder typisk bestemmelser, der er rettet til hierarkisk lavere placerede institutioner. Sådanne cirkulærer udstedes med hjemmel i det bestående over-underordnelsesforhold, der giver adgang til at give tjenstlige ordrer. Cirkulærer kan i modsætning til bekendtgørelser ikke forpligte borgere direkte.

Laws and Rules for Kids | What is the difference between a rule and a law?

Hvad er et cirkulære til en lov?

Cirkulære er administrative dokumenter, der er mere overordnede og generelle, og som retter sig til myndigheder. Cirkulærer indeholder ofte, hvordan love og/eller bekendtgørelser forstås samt anvendes i praksis. Cirkulærer fungerer som en det af det danske retskildesystem.

Er en lov en retskilde?

Lov er en skreven retskilde; jf. Grundloven § 22. Lov har udtrykkelig hjemmel i Grundloven § 1, 1. pkt.

Hvad betyder paragraf 22?

Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

Hvor mange kapitler er der i grundloven?

Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i hovedtræk går lovteksten tilbage til den første grundlov fra 1849. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men disse er nu samlet i 89 paragraffer.

Hvilke love er der i Danmark?

Hvem laver en lov?

Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf. Grundloven § 3; vedtagelsen er sket efter Grundlovens regler. Disse regler omfatter især Grundloven §§ 21 (om at fremsætte lovforslag) og 22 (om lovforslagets lovskraft og kundgørelse) samt 41 (om tre behandlinger i Folketinget).

Hvem skal underskrive en lov?

Et vedtaget lovforslag skal bagefter underskrives af dronningen og en minister og offentliggøres på www.lovtidende.dk. Når det er sket, er det en lov.

Er danske lov gældende?

På trods af Danske Lovs alder, er en række bestemmelser fortsat gældende ret i Danmark. I en oversigt udarbejdet af Justitsministeriet i 1994 ansås 65 bestemmelser som værende helt eller delvist gældende. Siden da er en del bestemmelser dog udtrykkeligt blevet ophævet ved lov.

Hvad var Danmarks første lov?

Den ældste nedskrevne lov er Skånske Lov, nedskrevet mellem 1202 og 1215. Fra Sjælland kendes to landskabslove: Valdemars Sjællandske Lov formentlig nedskrevet i 1220'erne og Eriks Sjællandske Lov, der i den udgave, der er overleveret, er yngre end 1241.

Hvad er Danmarks første lov?

Christian 5. s Danske Lov fra 15. april 1683 er formelt set det danske riges første samlede rigslov. Lovbogen skabte retsenhed i Kongeriget Danmark, der siden middelalderen havde været opdelt i et skånsk, et jysk og et sjællandsk retsområde.

Hvad betyder det at have hjemmel i en lov?

En hjemmel betegner grundlaget for en retsnorm eller retssætning, når denne udledes af lov, praksis eller forholdets natur. Ordet dækker over at være bemyndiget til at foretage sig noget - en handling. Det ses ofte i forbindelse med at have hjemme i lov.

Hvad betyder paragraf 67?

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Hvad betyder paragraf 77?

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Hvad betyder paragraf 73?

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Hvad betyder paragraf 33?

Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. Kommentar: Folketinget afgør selv, om et valg er gået rigtigt til.

Hvad betyder paragraf 74?

Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. Kommentar: Denne bestemmelse stammer fra 1849, da den første grundlov blev udformet.

Hvad betyder paragraf 76?

Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Hvad er Danmarks øverste retskilde?

Grundloven og de menneskerettigheder, den indeholder, har en særlig status og betragtes som den øverste retskilde i dansk ret, fordi den er vedtaget efter en særlig procedure (se Grundloven § 88). Derfor siges de rettigheder, der er i Grundloven, at have forrang for anden modstridende lovgivning eller praksis.

Hvordan er en lov opbygget?

Kan lovens indhold opdeles i regler, der afgrænser borgernes rettigheder og pligter, og andre regler, der ikke på samme måde har umiddelbar betydning for borgerne (f. eks. om kompetence, sagsbehandling mv.), er det normalt hensigtsmæssigt at placere bestemmelserne om rettigheder og pligter før de andre bestemmelser.

Hvilken retskilde er den vigtigste?

Lovgivning. Den vigtigste gruppe af retskilder i et demokratisk samfund som det danske må nødvendigvis være lovgivningen, da denne har den højeste autoritet, idet den er givet af folkets valgte repræsentanter, Folketinget.