Leukæmi er også kendt som blodkræft, og er en kræftsygdom, der rammer både børn og voksne. På denne side kan du lære mere om sygdommen og støtte op om Børnecancerfondens arbejde. Leukæmi (blodkræft) opstår primært i knoglemarvens bloddannende celler, og sygdommen kaldes af den grund også for blodkræft.
Er blodkræft og leukæmi det samme?
Akut leukæmi (også kaldet akut blodkræft) er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens forstadier til blodets celler.
Hvad er tegn på blodkræft?
Du skal kontakte din læge, hvis du får symptomer som tiltagende uforklarlig træthed, hyppige infektioner og/eller en tendens til at bløde mere end normalt. Disse symptomer kan være udtryk for svigt af knoglemarven, som kan have mange forskellige årsager, herunder akut leukæmi.
Kan man leve med blodkræft?
At sygdommen er kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen livslangt – medmindre man gennemgår en knoglemarvstransplantation, som er den eneste behandling, der kan helbrede sygdommen.
Hvad er Blodcancer?
Leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende celler. Der findes forskellige former for kræft i blodet: Akut myeloid og akut lymfatisk leukæmi samt kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi. De enkelte typer viser sig på forskellig måde, og behandlingen er også forskellig.
Leukemia and Lymphoma: What is the difference? | Norton Cancer Institute
Kan blodkræft helbredes?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan ikke helbredes, men behandlingen fører ofte til årelange perioder uden symptomer på sygdommen. De fleste behandlinger for CLL foregår ambulant eller i daghospital. Langt de fleste patienter kan således fortsætte med deres daglige aktiviteter eller arbejde under behandlingen.
Hvorfor får man blodkræft?
Årsagen til leukæmi er langt oftest ukendt, Kun hos ganske få procent kan der påvises en årsagssammenhæng. Det kan være stråling, nogle erhverv med kemiske stoffer eller tidligere kræftbehandling (terapi-udløst leukæmi). Der kan være medfødte genforandringer som disponerer til leukæmi, men det er yderst sjældent.
Er leukæmi en kritisk sygdom?
Udbetaling af kritisk sum ved akut leukæmi
Kronisk leukæmi er netop en kronisk sygdom, som sjældent udvikler sig akut eller umiddelbart livstruende, og derfor vil man normalt ikke have mulighed for at få udbetalt kritisk sum. Der findes dog særlige tilfælde og man kan undersøge dette med sin forsikring.
Hvor hurtigt udvikler leukæmi sig?
Akut leukæmi udvikler sig typisk på få uger. Omstændigheder ved kort tids sygdom og afklaring af diagnosen vil for alle umiddelbart helt ændre grundlaget for hverdagen og fremtiden.
Hvad er chancen for at overleve blodkræft?
Risikoen for tilbagefald af akut leukæmi er langt størst inden for de første to år efter afsluttet behandling. Chancen for langtidsoverlevelse er ved akut leukæmi hos yngre voksne i gennemsnit ca. 45%, men vil på afgørende vis afhænge af ikke mindst de påviste kromosomforandringer i leukæmicellerne.
Hvor farlig er blodkræft?
Akut leukæmi, også kaldet akut blodkræft, er betegnelsen for hurtigt fremadskridende kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. Tilstanden medfører, at de normale blodproducerende celler i knoglemarven fortrænges og erstattes af leukæmiceller, hvilket er en livstruende tilstand.
Hvordan starter leukæmi?
Derfor er det hyppigt, at første symptom på en akut leukæmi er en infektion, for eksempel hals- eller lungebetændelse. Der kan eventuelt være gentagne infektioner, før egen læge tager en blodprøve, der viser skæve blodværdier og efterfølgende fører til en leukæmidiagnose.
Kan leukæmi sprede sig?
Leukæmicellerne kan føres med blodet eller sprede sig (metastasere) til andre organer i kroppen, hvor de kan producere svulster, lymfomer. Typiske symptomer på ALL er vedvarende feber, slaphed, blødning, blodudtrædninger, der opstår let og så forstørrede lymfeknuder.
Kan blodkræft smitte?
Kræft er ikke en smitsom sygdom
Nogle kræftsygdomme skyldes virus, eksempelvis smitsom leverbetændelse og HPV-virus, men kræftsygdommen smitter ikke fra person til person. Heller ikke ved blod til blod kontakt eller via slimhinderne for eksempel ved samleje.
Hvordan finder man ud af at man har leukæmi?
Ved mistanke om akut leukæmi vil du få taget blodprøver og i de fleste tilfælde også en vævsprøve fra knoglemarven. På baggrund af undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose, som bruges til at målrette behandlingen, så du får tilbudt den mest effektive behandling.
Kan man have leukæmi uden at vide det?
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Kan leukæmi være arveligt?
Årsagerne til at man får kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er oftest ukendte. Men overvægt og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle CLL.
Er man født med leukæmi?
Mere end halvdelen af alle tilfælde af AML har forandringer i arvematerialet i kromosomerne. Det er ikke forandringer, man er født med, men derimod nogle man har udviklet med tiden.
Hvem får kronisk leukæmi?
CLL opstår hos cirka 380 personer om året i Danmark og er således den hyppigste form for leukæmi i Danmark. Kronisk lymfatisk leukæmi er generelt mest almindeligt hos personer over 50 år. Gennemsnitsalderen, når sygdommen diagnosticeres, er cirka 67 år. CLL bliver derfor også nogle gange kaldt gammelmandsleukæmi.
Kan man få penge hvis man har kræft?
Du kan få engangssummen udbetalt ved en række sygdomme: De fleste kræftsygdomme. Blodprop i hjertet. Bypassopererede tilfælde af coronarsclerose.
Hvad får man blodkræft af?
Stråling, erhverv og akut leukæmi
Radioaktiv stråling fra stråleulykker, atombombesprængninger og nogle kemiske stoffer, f. eks. benzen (IARC gruppe 1) og formaldehyd (IARC gruppe 1), kan også være en medvirkende årsag til, at man udvikler akut leukæmi.
Hvordan behandles blodkræft?
Behandlingen af akut leukæmi er først og fremmest kemoterapi, men et stigende antal personer får en afsluttende behandling med en allogen stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) for at forebygge tilbagefald af sygdommen bedst muligt.
Hvor mange overlever Akut leukæmi?
Ser man på udviklingen inden for AML, viser data, at femårsoverlevelsen for danske mænd er steget fra cirka 3 procent i perioden 1970-1974 til omkring 27 procent i perioden 2015-2019.