Ydre synsvinkel: Fortælleren følger personen udefra og har derfor ikke mulighed for at høre tanker og følelser. Vi må prøve at forstå personen udelukkende udfra handlinger og ord. Indre synsvinkel: Fortælleren følger personen indre og ved derfor, hvad personen oplever, tænker og føler.
Hvad er en ydre synsvinkel?
Ydre synsvinkel: Fortælleren er uden for situationen. Han fortæller om noget ydre, fysisk, der er set eller hørt udefra. Indre synsvinkel: Fortælleren er inde i en persons bevidsthed og fortæller om denne persons tanker og følelser.
Hvad er indre kendetegn?
Indre kendetegn Hvordan vil du beskrive personens
følelser, adfærd, holdninger, per- sonlige egenskaber, dilemma m.m. Hvorfor tror du personen har de følelser og den adfærd?
Hvilken effekt har en indre synsvinkel?
Indre synsvinkel (på sig selv) og ydre synsvinkel (på andre). Med denne fortæller oplever man en handling/ et forløb gennem en ”persons sanselige og psykiske filter”. Læseren oplever altså handlingen gennem jeg-personen. Derfor er der tit tale om en læser-identifikation med fortælleren.
Hvordan laver man en indre personkarakteristik?
- Navn, alder, køn.
- Udseende, kendetegn.
- Evner: ydre styrker og svagheder.
- Interesser, job, uddannelse.
- Familieforhold, kæreste, venner.
- Hvor lever personen? ( miljø)
- Sprog (fx fra et miljø eller en tid)
- Status blandt venner / samfund.
Personkarakteristik: Indre og ydre - animeret dansk
Hvad er indre og ydre karakteristik?
Ydre personkarakteristik Beskriver en persons fysiske ydre og andre ydre forhold, fx alder, økonomi, familiære roller, osv. Indre personkarakteristik Beskriver den følelsesmæssige tilstand, de personlige egenskaber, de livsværdier og normer, der kendetegner personen.
Hvad skal der stå i en personkarakteristik?
En personkarakteristik er en analyse af en persons vigtigste karaktertræk. Det vil sige de træk, som kendetegner deres udseende, personlighed, baggrundshistorie, udvikling, udstråling, opførsel, talemåde, forhold til andre osv. Med andre ord handler en personkarakterstik om at indkredse, hvem og hvordan personerne er.
Hvad er forskellen på indre og ydre synsvinkel?
Ydre synsvinkel: Fortælleren følger personen udefra og har derfor ikke mulighed for at høre tanker og følelser. Vi må prøve at forstå personen udelukkende udfra handlinger og ord. Indre synsvinkel: Fortælleren følger personen indre og ved derfor, hvad personen oplever, tænker og føler.
Hvad er ydre syn?
Ydre synsvinkel er, når fortælleren står uden for handlingen og iagttager. Får du kun at vide, hvad der kan ses og høres, har vi fat i en den ydre synsvinkel. Her ved vi ikke, hvad personerne føler eller tænker – vi ser kun det, som vi som mennesker ville opfatte, hvis vi stod ved siden af.
Hvilken synsvinkel er jeg-fortæller?
Jeg-fortælleren har ikke indblik i andre karakterers indre, hvad de tænker og føler, men fortællerens tanker fylder en stor del af historien, idet hele historien centrerer sig om jeg-fortællerens oplevelse. Jeg-fortælleren er altid eksplicit, idet fortælleren her er en del af historien og oftest er hovedpersonen.
Hvordan karakterisere man en person?
Når du skal karakterisere personer i en fortælling skal du iagttage dem meget nøje. Og først og fremmest skal du afgøre, hvem der er hovedperson, og hvem der er bipersoner. En hovedperson er den person, som læseren eller seeren følger i historien.
Hvad er en rund person?
Runde personer er kendetegnet ved at være “hele”, nuancerede mennesker. De har psykologisk dybde og kan udvikle sig. De har typisk både gode og dårlige sider.
Hvad er en dynamisk person?
Dynamisk, (af gr. dynamikos kraftig), vedr. dynamik; energisk; handlekraftig; voldsom; virkende ved egen kraft.
Hvad betyder en synsvinkel?
Begrebet synsvinkel stammer egentlig fra perspektivlæren, hvor synsvinklen betegner betragterens punkt i forhold til det, der vises på billedfladen. Ved at gøre sig henholdsvis synsvinkel og forsvindingspunkt bevidst blev det muligt at fremstille et tredimensionalt synsbedrag på en todimensional flade.
Hvilken effekt har en 3 personsfortæller?
Den alvidende 3. personfortæller giver læseren indblik i flere personers tanker, og deres fortid - og måske endda fremtid. Det er altså en fortæller, der giver læseren en masse information om personerne, som den observerende fortæller ikke giver adgang til.
Hvad er en 3 persons fortæller?
Han- eller hunfortæller (3. personsfortæller): Den skjulte fortæller har valgt en 3. person (han eller hun) til at formidle historien. Derved har vi let ved at identificere os med personen, fordi vi læser, som om der står 'jeg' samtidig med, at vi kan betragte dette 'jeg' udefra.
Hvad er en objektiv fortæller?
Ved objektiv synsvinkel ser vi begivenhederne og personernes handlinger, som om vi er ”fluen på væggen”. Vi iagttager det, der sker, udefra. Det er den mest almindelige synsvinkel i film. Ved subjektiv synsvinkel ser vi begivenhederne gennem øjnene på en af personerne.
Er en novelle jeg-fortæller?
En novelle har altid en fortæller, altså den som fortæller handlingen. Det kan fx være hovedpersonen selv: jeg-fortæller, eller en udenfor handlingen: 3. personfortæller. Læs mere om fortællere her.
Hvad er en 2 Personsfortæller?
2. personsfortælleren kaldes også for en du-fortæller. Du har måske ikke stødt på denne slags fortæller før, det er nemlig meget sjældent, den bliver brugt. Den er kendetegnet ved, at fortælleren omtaler hovedpersonen i historien som “du”.
Hvad er indre og ydre komposition?
Den ydre komposition er digtets konkrete, grafiske opsætning på siden samt dets rim og rytme. Det kaldes også digtets form. Den indre komposition er opbygningen af digtets indhold. Det vil sige måden, digtets handling, stemning, følelse eller lignende formidles på.
Hvad er en ydre komposition?
Ydre komposition er den ydre opbygning. Dvs. alt det, man kan se, uden det er nødvendigt at læse eller fortolke.
Hvad er en alvidende 3 personsfortæller?
Den alvidende tredjepersonsfortæller er både indlevende og distanceret. Fortælleren i ”Skyggen” er en alvidende tredjepersonsfortæller, hvilket er meget typisk for H.C. Andersens eventyr. Det betyder, at fortælleren har adgang til personernes tanker og følelser og samtidig kan beskrive dem udefra.
Hvilke punkter skal der være i en analyse?
- Genre.
- Komposition.
- Synsvinkel.
- Personer.
- Miljø
- Symboler / sproglige virkemidler.
- Tema/temaer.
- Tekstens holdning til de emner/temaer, som den behandler.
Hvorfor laver man personkarakteristik?
bruges til at få et overblik over personernes væremåde, personlighed og følelser. Den indre personkarakteristik og den ydre personkarakteristik lærer du mere om på de næste sider. Den ydre personkarakteristik bruges til at beskrive, det som kan ses med det blotte øje, når man læser en tekst.
Hvad er en god personkarakteristik?
Det vigtigste, du skal huske på, er, at vi skelner mellem indre og ydre karakteristikker samt direkte og indirekte karakteristikker. Det er vigtigt, at du, når du laver dine personkarakteristikker, overvejer, hvilke dele eller træk ved personen der er vigtige for historien, for det er dem, du skal lægge vægt på.