Hvad er oplysningspligt GDPR?

Oplysningspligten betyder, at når du behandler* oplysninger om personer, skal du give dem en række informationer. Du skal bl. a. fortælle, hvilke oplysninger du behandler, hvorfor du be- handler dem, og hvorfor du har lov til at behandle dem.

Hvornår har du oplysningspligt?

Når du eller din virksomhed indsamler informationer om brugere, klienter eller kunder, er du underlagt det, der kaldes oplysningspligt. Oplysningspligten gælder ved indsamling af personoplysninger - dvs. når der registreres personoplysninger om folk, eksempelvis i forbindelse med deres færden på internettet.

Hvornår har man oplysningspligt?

Oplysningspligten indebærer, at du som dataansvarlig har pligt til at give den registrerede en række oplysninger, når du indsamler og behandler personoplysninger om vedkommende. Det gælder ikke først, når den registrerede spørger efter dem – du skal give oplysningerne på eget initiativ.

Hvilke oplysninger er omfattet af GDPR?

Jo, GDPR gælder for behandling af alle typer personoplysninger – både almindelige personoplysninger, som fx navn, adresse og tlf.nr, og følsomme personoplysninger, som fx helbredsoplysninger, etnisk oprindelse og politisk overbevisning.

Hvornår skal kommune opfylde sin oplysningspligt?

Frister for opfyldelse af oplysningspligten

Når du indsamler oplysninger om borgere, skal du være opmærksom på tre tidsfrister. - Regionen skal inden for en rimelig frist – inden for 10 dage - efter indsamlingen af personoplysningerne, men senest inden for en måned, give oplysningerne til borgeren.

GDPR forklarede: Hvordan den nye databeskyttelseslov kunne ændre dit liv

I hvilke situationer har den dataansvarlige oplysningspligt?

Når du eller din virksomhed indsamler informationer om brugere, klienter eller kunder, er du underlagt det, der kaldes oplysningspligt. Oplysningspligten gælder ved indsamling af personoplysninger - dvs. når der registreres personoplysninger om folk, eksempelvis i forbindelse med deres færden på internettet.

Hvilke oplysninger må man videregive?

Det vil typisk være om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold. Det kan også være oplysninger om helbred, væsentlige sociale problemer og misbrug. Familien har en særlig religiøs tilknytning.

Hvad er ikke personfølsomme oplysninger?

Ikke-følsomme personoplysninger er alle personoplysninger, som ikke hører under kategorien "følsomme personoplysninger". Ikke-følsomme personoplysninger er oplysninger om: Identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse. Økonomiske forhold som skat og gæld.

Hvornår gælder GDPR ikke?

Når borgere behandler oplysninger som led i private aktiviteter: Privatpersoners behandling af personoplysninger er i mange tilfælde helt undtaget fra forordningen, hvis de ikke har forbindelse med en erhvervsmæssig eller kommerciel aktivitet.

Hvilke 3 typer personoplysninger findes der ifølge GDPR?

Hvilken paragraf er oplysningspligt?

Efter retssikkerhedslovens § 12, stk. 1, kan en myndighed forlange, at personer, myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle en sag.

Hvad er loyal oplysningspligt?

Loyal oplysningspligt er, når sælgeren skal videregive oplysninger til køberen om forhold vedrørende salgsgenstanden, hvortil denne har kendskab, eller bør nære mistanke om.

Hvornår må en kommune videregive personlige oplysninger om en borger?

Det er saglig grund at videregive fortrolige oplysninger – såvel internt i kommunen som eksternt til lægen – når det er afgørende for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp og støtte. En sagsbehandler fra et socialcenter holder et møde med en borger. Det viser sig, at borgeren er en kendt person.

Hvad er sælgers oplysningspligt?

Sælgers loyale oplysningspligt sikrer, at køber får et korrekt og fyldestgørende billede af boligens stand og de forhold, der er relevante for boligens værdi og anvendelse. Dette er en vigtig beskyttelse for både sælger og køber i en bolighandel.

Hvad betyder det at Københavns Kommune har oplysningspligt?

Det betyder i praksis, at Københavns Kommune forpligtes til aktivt at sikre, at borgerne oplyses herom. Oplysningspligten skal som udgangspunkt opfyldes både, når Københavns Kommune indsamler oplysninger direkte hos borgeren, og når kommunen modtager oplysninger om borgeren fra andre end borgeren selv.

Hvilke rettigheder har du som borger?

Er fødselsdag personfølsom oplysning?

Nej. Fødselsdag er til gengæld en personlig oplysning. Vi skal i øvrigt nævne, at den korrekte term er ikke “personfølsom oplysning”, som det står i overskriften, men “følsom personoplysning”.

Hvad er personfølsomme oplysninger GDPR?

Ifølge Datatilsynet er personoplysninger; ”… enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selv om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.”

Hvad er forskellen på GDPR og persondataloven?

Hvad er forskellen på databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven? Databeskyttelsesforordningen er den EU-forordning, som regulerer beskyttelsen af personoplysninger i EU-landene. Den kaldes også persondataforordningen. Databeskyttelsesloven er den danske lov, som supplerer databeskyttelsesforordningen.

Er køn en personfølsom oplysning?

”En tommelfingerregel er, at de almindelige personoplysninger er alle andre oplysninger end dem, der er følsomme eller vedrører strafbare forhold, og som kan henføres til en fysisk person – det kan være alder, køn, højde, mailadresse, vægt, CV og eksamensresultater for bare at nævne nogle.

Er en mail en personoplysning?

Databeskyttelsesforordningen skelner overordnet set mellem almindelige og personfølsomme oplysninger. Almindelige personoplysninger omfatter f. eks. identifikationsoplysninger, herunder oplysninger om medarbejderens navn, adresse, telefonnummer, e-mail- og IP-adresser.

Hvad er fortrolige oplysninger GDPR?

Datatilsynet er derfor opmærksomme på hvordan fortrolige oplysninger behandles, og at disse beskyttes tilstrækkeligt. Fortrolige oplysninger kan være indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold.

Hvornår må man videregive oplysninger?

Der må kun videregives personoplysninger, når det er nødvendigt for den modtagende dataansvarliges udførelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Stk. 2. Oplysningerne må ikke senere behandles i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed.

Hvornår har man pligt til at bryde sin tavshedspligt?

Uberettiget udnyttelse af fortrolige oplysninger udgør også et brud på tavshedspligten. En ansat vil således tilsidesætte sin tavshedspligt, hvis han eller hun udnytter fortrolige oplysninger på en retsstridig måde, uden at oplysningerne nødvendigvis bliver videregivet.

Er navn og telefonnummer personfølsomme oplysninger?

Personoplysninger kan for eksempel være personnumre, registreringsnumre, et billede, en e- mailadresse, et telefonnummer, et fingeraftryk, en stemmeoptagelse, lægejournaler eller bio- logisk materiale, når det i praksis er muligt at identificere en person ud fra de pågældende oplysninger eller i kombination med andre ...