Hvad handler grundloven om?

Grundloven bestemmer, hvem der kan lovgive, hvordan det foregår, og hvilke grænser, der gælder for lovens rækkevidde. Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Hvilke rettigheder står der i grundloven?

den enkelte borgers rettigheder og pligter, f. eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Hvad er meningen med grundloven?

Grundloven er Danmarks forfatning. En forfatning beskriver de grundlæggende regler for et samfund. Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstil ler nogle overordnede spilleregler for vores sam fund. Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den.

Hvilke pligter er der i grundloven?

Danmarks Riges Grundlov sikrer alle borgere nogle rettigheder, men giver os også nogle pligter. Rettighederne er fx ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til at danne foreninger og retten til personlig frihed. Pligterne er undervisningspligt og værnepligt (for mænd).

Hvor gælder grundloven?

Grundloven gælder for Danmark, Færøerne og Grønland. Der er ved lov gennemført en særlig hjemmestyreordning for Færøerne og en særlig selvstyreordning for Grønland.

Hvad er forfatningen?

Hvad fejrer vi på Grundlovsdag?

Grundlovsdag den 5. juni er årsdagen for ikrafttrædelsen af den første danske grundlov, Junigrundloven af 1849, og for de senere grundlove fra 1915 og 1953. Grundlovsdag er en national mærkedag og markeres blandt andet med politiske møder rundt om i landet.

Hvem lavede grundloven i Danmark?

Den 5. oktober 1848 blev Den Grundlovgivende Rigsforsamling valgt. Den bestod af 152 medlemmer, der skrev og vedtog Danmarks første grundlov – junigrundloven.

Hvad er grundloven og hvilken lov afløste den?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki (konstitutionelt monarki) og en mere demokratisk styreform.

Hvem kan ændre grundloven?

Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen. Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen.

Hvad siger grundloven om religion?

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Hvad siger grundloven om kongen?

Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. Kommentar: Regenten har en ganske særlig retsstilling; kan ikke drages til ansvar.

Er grundloven med stort?

kan skrives efter reglerne for bogtitler mv. I sådanne tilfælde anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav: færdselsloven, grundloven, lov om social service, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter.

Hvad har vi pligt til i Danmark?

Hvad var den sidste ændring i grundloven?

Revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision. 1953-grundloven mindede i form og indhold om den oprindelige grundlov fra 1849, men indeholdt nye bestemmelser om blandt andet parlamentarisme og suverænitetsafgivelse.

Hvor mange grundlove er der i Danmark?

Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953.

Hvad hedder den styreform vi har i Danmark?

I Danmark har man konstitutionelt monarki.

Hvad havde vi før grundloven?

Den tidligere styreform kaldes enevælde. Her var al magt samlet hos kongen. I 1848 blev enevælden erstattet af konstitutionelt monarki. Den nye styreform blev bekræftet med Grundloven, og hvorefter blev magten delt mellem en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt.

Hvilke love er der i Danmark?

Hvorfor er magten delt i tre?

Formålet med at dele magten i tre var at undgå, at en person kan misbruge den position, som magthaveren har. Med en tredeling af magten har man de bedste chancer for at sikre demokrati samt retfærdighed for den enkelte borger.

Hvad blev ændret i grundloven i 1953?

En af hovedårsagerne til, at grundlovsændringen i 1953 gik igennem, var, at Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) havde tre døtre, men ingen sønner. Med den daværende grundlov skulle Frederik 9. s bror, Knud, dermed være tronfølger.

Hvad hedder Danmarks nationaldag?

Selvom en nationaldag hører til en nationalkulturs faste inventar, har den ikke lige stor betydning i alle lande og blandt alle samfundsgrupper. Det nærmeste, man i Danmark kommer en nationaldag, er grundlovsdag 5. juni, men fejringen af denne dag har i nutiden ikke samme dimensioner som fx nordmændenes fejring af 17.

Hvorfor er fars dag på grundlovsdag?

Fars dag fejres i Danmark den 5. juni: på grundlovsdag, det nærmeste man kommer en dansk nationaldag. Det kan have været medvirkende til, at få er opmærksomme på dagens betydning for fædrene. Fra 1947 til 56 lå dagen på foranledning af nordiske købmænd 2.

Hvilke rettigheder har vi?

Eksempler på borgerlige og politiske rettigheder er: retten til liv, retten til ikke at blive tortureret, ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed. Eksempler på økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er: retten til at arbejde, retten til uddannelse, retten til en tilfredsstillende levestandard.

Hvornår fik Danmark sin første grundlov?

Grundloven 1849

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.

Hvor mange gange er grundloven blevet ændret?

Grundloven er én af verdens ældste forfatninger. Siden 1849 er Grundloven blevet ændret fem gange og blev forgæves søgt revideret i 1939. Den nuværende grundlov trådte i kraft i 1953.